Tips til hvordan du gør kælderen ren efter skybrud

Har du været uheldig, og fået vand i kælderen under skybrud er her nogle tips, til hvordan du bedst gør din kælder ren.

Hvis kælderen er ramt af skybrud, vil du selvfølgelig hurtigst muligt gerne i gang med at tømme den for vand.
Find vores udvalg af dykpumper her: http://bit.ly/1ieNvOr
Men inden du går i gang er det allerførste du skal gøre, at tage støvler og handsker på, så du er beskyttet mod bakterier i vandet, så der særligt kan være, hvis du har fået kloakvand ned i kælderen. Derudover er det også en god idé, at du dækker åbne sår eller sarte områder ved huden. Dertil kan det være en god ide, at bruge beskyttelsesbriller og en maske, så du er sikker på ikke at optage nogle bakterier. Husk det korrekte arbejdstøj og sikkerhedsudstyr: http://bit.ly/1LFhedi

Når du har fået det rigtige sikkerhedsudstyr på, kan du begynde at få vandet ud af kælderen. Hvis du selv har mulighed for at gøre det, behøver du ikke vente på hjælp. Du kan selvfølgelig fjerne vandet ved hjælp af spande, men en dykpumpe kan altså også være utrolig nyttig til at tømme vandet ud. 

Efter alt vandet er ude af kælderen, er det næste trin at fjerne de opbevarede ting fra kælderen. Hvis du har mulighed for det, så sæt dem udenfor. Her kan de nemlig stå og tørre, og gerne under under et overdækket tag, eller i en carport. I mange tilfælde kan det også være en god idé, at skylle tingene rent i vand hvis det er muligt. Men vær kritisk, og vurder om der er mulighed for, at tingene kan reddes. 

Når hele kælderen er tømt, er det tid til at rengøre. Og rengøring skal gerne forgå i 2 eller flere omgange, for at sikre det bedste resultatet, og at den er fri for bakterier. 
Du starter med, at rengøre med et almindeligt rengøringsmiddel, og så er det ellers i gang med klude og knofedt. 
Når du har overstået denne første rengøringsrunde, skal du i gang med at desinficere for, at fjerne bakterier. Til dette kan du bruge Rodalon eller klorin. 
Hvis du bruger Rodalon er det vigtigt, at du ikke blander dette med andre rengøringsmidler. Da Rodalon ikke virker, hvis det blandes med anden sæbe. Husk desuden altid at passe på din hud, når du bruger skrappe rengøringsmidler. Og vær opmærksom på, at klorin kan udvikle giftige stoffer hvis det blandes med andre rengøringsprodukter. 

Til sidst skal kælderen luftes ud, gerne ved hjælp af åbne vinduer og døre. Men du kan med fordel også bruge en affugter, som kan stå i flere dage og arbejde. 
Husk desuden altid, at tage billeder af skaderne og de ødelagte ting, så du kan fremvise bevis til dit forsikringsselskab.