Ikonisk fukssvans relanceres: Jack is back

Bauhaus relancerer nu den klassiske, danskproducerede Jack-sav med det karakteristiske orange håndtag. Den ikoniske håndsav har 80 års jubilæum i år, men har været taget ud af produktion siden 1999. Indtil nu. Med hjælp fra Bauhaus er den danske universalsav nemlig klar til at flytte ind i værkstedet hos en helt ny generation af gør-det-selv folk.

Bauhaus genintroducerer nu den ikoniske fukssvans, Jack, med det karakteristiske orange håndtag. Den klassiske universalsaks, som mange husker fra barndommens gør-det selv projekter med far eller bedstefar som kyndig byggemester, skærer både på tværs og på langs af træet og er perfekt til mindre savopgaver.

Er opgaven ekstra krævende, kan Jack-savens storebror, Fast Jack, være et mere passende valg. Fast Jack har hærdede treskærs universaltænder, så saven uden problemer skærer sig gennem alle former for træ. Vil du have en sav af absolut topkvalitet, skal du have fat i Fast Jack coated. Den coatede savklinge sørger for, at saven glider perfekt gennem både hårdt træ og mere porøse materialer, som spånplader og flamingo.

Jack saven er den eneste danskproducerede sav på markedet. Savene fremstilles på Irwins fabrik i Asnæs på Sjælland, og i år har produktionen af Jack-savene 80 års jubilæum. Den orange Jack-sav produceres specielt til Bauhaus og forhandles derfor eksklusivt i kædens byggevarehuse.

Vejledende udsalgspris:

  • Håndsav, Jack: 59,00 kr.
  • Håndsav, Fast Jack: 89,00 kr.
  • Håndsav, Fast Jack coated: 159,00 kr.