Loading

Lejebetingelser trailer

1. Låneren skal ved modtagelsen af BAUHAUS traileren kontrollerer at traileren er i orden, herunder særligt at traileren er rengjort, driftsklar og fri for mangler. Eventuelle mangler skal straks meddeles BAUHAUS.

2. Du betaler et depositum på kr. 1.000, som reserveres på din konto. Beløbet er til sikkerhed for eventuel skader eller tyveri af den lånte trailer, bøder, manglende afhentning eller aflevering, rengøring eller eventuel leje. 
Der kan gå op til 30 dage, uanset korttype, før din bank slipper dit depositum. Derfor har BAUHAUS ikke trukket dit depositum og kan ikke frigive det. Vi trækker kun det beløb, du eventuelt skal betale. Resten holder din bank tilbage.

3. Hvis du bliver forhindret i at afhente den reserverede BAUHAUS trailer, kan du afmelde din reservation indtil én time før afhentningstidspunktet, og du bliver da kun trukket 25 kr. i reservationsgebyr. Afbestilling skal ske via selvbetjening www.bauhaus.dk.
Bemærk ved afmelding af Reservationen vil dit depositum stadig være reserveret og frigives af din bank i løbet af 30 dage. (se beskrivelse under pkt.2)   

4. Afhentes den reserverede BAUHAUS trailer ikke senest én time efter den reserverede tid, kan reservationen blive annulleret og der trækkes 199 kr. i udeblivelsesgebyr fra dit depositum.

5. Får du en parkeringsbøde pga. ulovlig parkering af den BAUHAUS trailer, du har lejet, hæfter du selv for denne. Betaler du ikke bøden selv inden fristen udløber, modtager du en faktura fra BAUHAUS på bødens beløb plus rykkergebyr.

6. Din BAUHAUS trailer skal tilbageleveres i rengjort stand senest på det i aftalen fastsatte afleveringstidspunkt dog inden for afhentningsstedets åbningstid.

Efterlades traileren på BAUHAUS parkeringsplads uden for varehusets åbningstid, er BAUHAUS berettiget til at tilbageholde det indbetalte depositum.

Afleveres traileren ikke til det aftalte tidspunkt opkræves et gebyr på 199 kr. for hver påbegyndt time.

Afleverer du ikke din lejede BAUHAUS trailer i rengjort stand, skal du betale et rengøringsgebyr på 500 kr. som fratrækkes dit depositum.

7. BAUHAUS traileren må kun føres af låneren og må alene benyttes i Danmark. Benyttes traileren uden for Danmark, sker dette for låneres egen risiko og BAUHAUS forbeholder sig ret til at kræve erstatning af ethvert tab forbundet hermed.

BAUHAUS traileren må ikke fremlejes eller benyttes til befordring af personer eller dyr.

BAUHAUS er ikke ansvarlig for skader forvoldt på personer eller gods opstået i forbindelse med det lånte, herunder skader på låners bil. BAUHAUS er endvidere ikke erstatningsansvarlig for tab opstået ved arbejdsafbrydelser m.v. som måtte skyldes funktionssvigt af traileren. BAUHAUS er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab eller indirekte tab hos låner eller tredjemand.

8. Eventuelle gebyrer BAUHAUS opkræver hos låner modregnes i det indbetalte depositum.

9. Låneren erklærer sig indforstået med, at BAUHAUS i tilfælde af låneres svigtende tilbagelevering af traileren på grundlag af denne kontrakt kan sætte sig i besiddelse af traileren ved gennemførelse af en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse for låneres regning.

10. Låneaftalen kan kun forlænges ved ny skriftlig aftale.

11. BAUHAUS trailere er forsikrede via BAUHAUS. For skader gælder en selvrisiko på 2.500 kr. og BAUHAUS har ret til at tilbageholde hele eller dele af det indbetalte depositum til dækning heraf. Dette gælder dog ikke såfremt låner har betalt selvrisikodækning.
Såfremt skaden eller tabet udgør et større beløb end depositummet, skal lejer betale yderligere 1.500 kr. svarende til den totale selvrisiko på 2.500 kr. Opgøres skaden eller tabet til et mindre beløb end selvrisikoen, udbetales differencen til låner, når en endelig opgørelse er udarbejdet af BAUHAUS. Såfremt forsikringen træder i kraft kan låner ikke opkræves yderligere betaling ud over selvrisikoen.

12. Forsikring gælder ikke ved skader forvoldt på traileren inklusiv trailerens udstyr ved lånerenes forsætlige eller uagtsomme handling. Såfremt skaden ikke er dækket af forsikringen, kan BAUHAUS opkræve det fulde beløb af låner til dækning af skaden.

13. Eventuelle udgifter for låner på grund af uheld er BAUHAUS uvedkommende.

14. Ved tyveri af BAUHAUS traileren gælder en selvrisiko på 2.500 kr. BAUHAUS er berettiget til at tilbageholde det indbetalte depositum samt opkræve yderligere 1.500 kr. svarende til den totale selvrisiko på 2.500 kr. Skyldes tyveriet låners forsætlige eller uagtsomme adfærd, dækker forsikringen ikke og BAUHAUS kan rejse krav mod låner for tab forbundet med tyveriet.

Ingen produkter matcher dit søgeord