Vind en have-makeover til 25.000kr.

Hvis du vil have chancen for at vinde en have-makeover til en værdi af 25.000 kr. skal du gå ind på www.godthavemiljø.dk. Her kan du teste din viden om sprøjtemidler og deltage i konkurrencen, som løber frem til 26. juni.

www.godthavemiljø.dk har Miljøstyrelsen samlet viden, som skal gøre det lettere for dig at få et godt havemiljø. Her kan du tjekke, hvilken karakter dit nuværende sprøjtemiddel har fået og se, om du kan vælge et andet sprøjtemiddel og begrænse belastningen i din have. På hjemmesiden finder du også nyttig information om sprøjtemidler generelt samt gode råd til, hvordan du bekæmper ukrudt og skadedyr på alternative måder – helt uden brug af sprøjtemidler.

Tænk på miljø og sundhed

De fleste haveejere er bevidste om risikoen for børn og dyr og den mere langsigtede miljøeffekt for natur og grundvand, hvis man bruger sprøjtemidler. Netop derfor er det vigtigt at tænke sig om, inden man sprøjter og enten vælge det mindst belastende sprøjtemiddel eller finde et alternativ.

Det er til gavn for os alle sammen, at vi passer godt på miljøet, og man kan i mange tilfælde finde metoder, der er mindre belastende end brug af sprøjtemidler, uden at det går ud over effekten. Danske haveejere ønsker mere viden om sprøjtemidler, og netop derfor er der udviklet et brugervenligt system, hvor haveejere, der vælger at bruge sprøjtemidler, kan vælge det produkt, der har fået flest flueben af Miljøstyrelsen, og dermed belaster miljø og sundhed mindst muligt.