Havemøbler du kan købe med god samvittighed


FSC-mærket er en garanti for træ, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC-mærket en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

 

For at sætte fokus på havemøbler i bæredygtigt træ har vi indledt et samarbejde med miljøorganisationen FSC, der varetager den såkaldte FSC-certificering. Certificeringen er den eneste globale mærkningsordning, der kan garantere, at hårdttræ stammer fra ansvarligt drevne skove.

 

Alle FSC-certificerede træmøbler i BAUHAUS er mærket med et lille metalskilt og en kode. Koden kan spore det enkelte møbel hele vejen gennem importør over fabrik tilbage til den skov, hvor træet er fældet.

 

Størstedelen af havemøblerne fremstillet af hårdttræ i BAUHAUS er i dag FSC-certificerede.