1. Generelt
Nærværende handels- og leveringsbetingelser gælder for alle køb foretaget på www.bauhaus.dk og er derfor udelukkende omfattet af regler og betingelser gældende herfor. For erhvervskunder og projektkunder gælder endvidere de aftalte almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
Alle kontrakter indgås på dansk, og der er ikke indgået bindende købsaftale med BAUHAUS Danmark A/S, før der er modtaget ordrebekræftelse herfra.
BAUHAUS forbeholder sig retten til, at til enhver tid og uden grund at afvise salg med videresalg for øje, uagtet annoncering, skiltning, lagerbeholdning m.v.
BAUHAUS forbeholder sig retten til, at til enhver tid og uden grund at afvise salg med videresalg for øje, uagtet annoncering, skiltning, lagerbeholdning m.v.
2. Priser
Priserne på www.bauhaus.dk er dagspriser, angivet i danske kroner og inklusive 25% moms for privatkunder og ex. moms for erhvervs- og offentlige kunder, medmindre andet er angivet. De angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland, Færøerne og ikke brofaste øer. Der tages forbehold for evt. afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl.
3. Betaling
De mulige betalingsformer på www.bauhaus.dk er:
Dankort
VISA
VISA Elektron
Mastercard
Eurocard
JCB
American Express
Diners
Forbrugsforeningen
MobilePay
Proff Service erhvervskort
VISA Elektron
Mastercard
Eurocard
JCB
American Express
Diners
Forbrugsforeningen
MobilePay
Proff Service erhvervskort
Der tages ikke gebyr ved betaling på www.bauhaus.dk og beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes. Det bemærkes, at der aldrig kan trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
BAUHAUS bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter og/eller gebyrer er betalt.
Rabatter i alle former kan ikke kombineres.
Der er ikke mulighed for forudbetaling, idet kundens retsstilling her er væsentlig dårligere end ved andre former for betaling.
4. Fragt og levering
www.bauhaus.dk leverer kun i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne, og kun til Ej brofaste øer mod tillæg. Ved visse leveringer til Ej Brofaste øer, kan der forekomme leveringer til kaj på fastlands siden, hvorfra der selv skal sørges for den videre transport til leveringsadressen.
Varer leveret med fragtmand, leveres som udgangspunkt til kantsten, ved fast underlag og i gadeplan. Forudsætningerne omkring fast underlag og gadeplan gør sig også gældende ved tilvalg af en ’må stilles' mulighed. Pakker sendt med pakkedistributør leveres til dør eller til valgte udleveringssted.
Leveringstiden for ordren afhænger af leveringstiden for de enkelte produkter og vil fremgå ud for hvert produkt. Ordrer kan splittes i flere leveringer og muligvis leveres over flere dage. Dette skyldes afsendelse fra flere lokationer. Varerne leveres på hverdage inden for normal arbejdstid.
Har du ønsket levering til pakkeshop, kan du opleve, at dette ændres til Danske Fragtmænd hjemmelevering, hvis det vurderes, at pakken overstiger mål, vægt, mm. godkendt til pakkeshop, eller varen ikke kan leveres forsvarligt dertil.
Fragtprisen for din ordre afhænger af, hvilke typer varer der bestilles. Fragtbeløbet vil fremgå af kurven, efterhånden som der tilføjes varer hertil. Fragtpriser er baseret på levering fra BAUHAUS webshop-lager eller direkte fra leverandør og kan være forskellig i forhold til fragtpriser fra et lokalt BAUHAUS varehus.
Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos BAUHAUS Danmark A/S’ grossister, samt, at ikke alle ordrer kan leveres til Ej Brofaste adresser.
5. Transportskader
Du bedes undersøge dine varer med det samme, når du modtager forsendelsen. Hvis der er synlige skader på forsendelsen, skal du notere dette på fragtbrevet, når du underskriver for modtagelsen. Hvis du konstaterer, at varerne er beskadiget, skal du straks give os besked herom. Se i øvrigt pkt. 7 i handelsbetingelserne.
For erhvervskunder og projektkunder gælder endvidere de aftalte almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
6. Fortrydelses- og returret
I forbrugerkøb, hvor bestillingen af varer foretages via internettet, har forbrugeren 12 måneders bytteret.
Har du købt flere varer på én ordre, kan du vælge at fortryde enkelte dele af købet, men da tilbagebetales fragtomkostningerne ikke.
Betingelsen for anvendelse af fortrydelsesretten er, at du senest 12 måneder efter modtagelse af varen giver BAUHAUS Danmark A/S besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail, telefon eller lignende, og heri skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Ved køb af varer på www.bauhaus.dk kan den originale emballage udgøre en væsentlig del af varens værdi. Send derfor altid emballagen med retur for at sikre varens fulde værdi.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Anvendelse af fortrydelses- og returret:
Danske Fragtmænd
c/o BAUHAUS Webshop
Logistikparken 5, port 315-316
8220 Brabrand
Logistikparken 5, port 315-316
8220 Brabrand
Link til fortrydelsesformular
Før returnering og senest 12 måneder efter, at du har modtaget din vare, bedes du kontakte BAUHAUS kundecenter via vores kundeportal på https://www.bauhaus.dk/kundecenter
7. Reklamationsret
BAUHAUS Danmark A/S opfordrer til, at der foretages kontrol af de leverede varer umiddelbart efter modtagelse.
Skulle der konstateres fejl eller mangler, bedes du straks gøre opmærksom herpå.For erhvervskunder og projektkunder gælder endvidere de aftalte almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
I overensstemmelse med købelovens regler, ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer (for varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare).
Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden betyder reklamationsretten, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation, dog naturligvis betinget af, at reklamationen er berettiget.
I tilfælde af en berettiget reklamation kan købelovens mangelsregler finde anvendelse.Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent.
Følgende varer kan dog ikke byttes eller returneres:
- Skaffevarer og specialfremstillede varer, herunder også hækplanter og lignende.
- Plader/bordplader, der er skåret eller tilpasset i savværket.
Der henvises i øvrigt til købelovens §78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
Anvendelse af reklamationsret:
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles BAUHAUS Danmark A/S inden rimelig tid efter varens modtagelse.
Du/I opfordres på det kraftigste til at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangler i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen.
Der reklameres ved at kontakte BAUHAUS kundecenter:
Via vores kundeportal på https://www.bauhaus.dk/kundecenter eller tlf.: +45 86 26 06 06, der vil tilsikre evt. fremsendelse af frankeret og adresseret returlabel således, at BAUHAUS Danmark A/S betaler fragtomkostningerne.
Bemærk, at varer der sendes retur uden porto, pr. efterkrav eller uden omdeling, nægtes modtaget af BAUHAUS Danmark A/S.
Alternativt til ovenstående, kan et BAUHAUS varehus i Danmark kontaktes (for liste over varehuse tryk her) – ved henvendelse i et varehus, HUSK altid at medbringe kopi af købsfakturaen.
8. Personoplysninger
Den dataansvarlige for www.bauhaus.dk er BAUHAUS Danmark A/S, Anelystparken 16, 8381 Tilst.
For at kunne gennemføre et køb på www.bauhaus.dk skal du som minimum oplyse følgende: Navn, adresse, postnr., by, telefonnummer og e-mail adresse. Disse data transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form, og gemmes i 5 år fra udgangen af det år, hvori de er indsamlet, jf. bogføringsloven.
Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i denne forbindelse her.
Vi vil rigtig gerne høre din mening om os - både ris og ros. Derfor overlader vi dine personoplysninger (navn, e-mail og ordrenummer på dit køb) til vores databehandlere, der på vores vegne sender dig en e-mail, hvori du opfordres til at anmelde din købsoplevelse på Trustpilot.dk eller Google Review.
Cookies:
For at forbedre brugeroplevelsen på www.bauhaus.dk, anvendes der cookies på hjemmesiden. Cookies er en standardteknologi, som de fleste hjemmesider bruger i dag. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og registrerer dig som unik bruger. En cookie kan ikke sprede virus eller andre skadelige programmer.
Hjemmesidens brug af cookies:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker fx, hvad du har lagt i indkøbskurven, om du tidligere har besøgt siden og om du er logget ind. Du kan læse meget mere om vores brug af cookies her.
Hvis du har spørgsmål angående dine cookies kan du henvende dig til:
BAUHAUS kundecenter
Telefon: +45 86 26 06 06
E-mail: kc@bauhaus.dk
Telefon: +45 86 26 06 06
E-mail: kc@bauhaus.dk
9. Ansvar
www.bauhaus.dk tager forbehold for eventuelle fejl i tekst og priser, fejl i illustrationer/fotos, fejl i lagerbeholdninger, systemfejl, udsolgte varer, restordrer, forsinkelser, ændringer i valutakurser, kunders fejlbestillinger samt force majeure.
For erhvervskunder og projektkunder gælder endvidere de aftalte almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
10. Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kc@bauhaus.dk
Version 2.2. Senest opdateret 27. oktober 2022.