Uden dæk og oftest også slanger, kommer du ikke langt på din cykel. Se det store udvalg af cykeldæk, cykelslanger og lappegrej øverst på siden, og læs mere om, hvordan du finder det rigtige cykeldæk og skifter dæk og slanger på cyklen, når uheldet er ude.
Elsker du lige som mange andre danskere at køre på cykel, er det altid godt at have ekstra dæk og slanger liggende – eller i hvert fald lappegrejer – hvis uheldet er ude. For kan dækket eller slangen ikke lappes, skal det skiftes, før du kan køre videre på din cykel.
Når du skal finde det rigtige dæk til din cykel, skal du først og fremmest finde ud af, hvor store hjul der er på cyklen.
Den nemme løsning er at se på, hvad der står på dækket. For oftest vil den korrekte størrelse stå på siden af dækket. Det er dog oftest ikke med en tomme-angivelse, sådan som der har været tradition for herhjemme i mange år.
I stedet anvendes en talkombination med to tal efterfulgt af en bindestreg og tre tal, f.eks. 57-559. Her angiver de to første tal bredden på dækket målt i millimeter. De tre tal efter bindestregen er det indvendige mål på diameteren på dækket i millimeter.
Når det kommer til bredden på dækket, skal den altid være større end bredden på fælgen. Så kan du ikke få et cykeldæk med samme bredde som det, der sidder på cyklen, skal du som minimum sørge for, at bredden på det dæk du vælger, er større end bredden på fælgen.
Men er dækket meget bredere end det, der allerede sidder på, skal du være opmærksom på, at dækket samlet set bliver en smule højere, når du sætter det på fælgen. Så her skal du tjekke op på, om der er afstand nok mellem skærmene og fælgen, til at du kan sætte et meget bredere dæk på fælgen, end det der sidder på den i dag.
Det er noget helt andet med diameteren (også kaldet højden) på dækket. Det er et indvendigt mål, og skal være præcis det samme på det nye dæk, som på det dæk der sad på cyklen i forvejen. Ellers bliver det enten for stramt eller for løst – eller passer slet og ret ikke.
Problemet er, at der findes flere højder på cykeldæk, selv om de er angivet til at have samme diameter i tommer. Dækket fra før (57-559) passer på et 26” hjul. Men du kan også finde et dæk med et mål på 25-571, der er angivet til at kunne passe på et 26” hjul.
Så vil du være helt sikker på at få et dæk til din cykel, der passer 100 %, skal du gå efter et dæk med samme mål efter bindestregen, som det dæk der sidder på cyklen. Bredden på dækket – tallet foran bindestregen – kan godt være en anden, så længe den ikke er mindre end bredden på fælgen.
Skal dæk eller slange skiftes, kommer du ikke uden om noget manuelt og halvbeskidt arbejde, hvis du ikke vil overlade det til en cykelsmed. Men selv om det kan lyde besværligt, når du læser guiden herunder, er det langt fra så svært, som det ser ud. Så med lidt øvelse kan du blive en helt habil cykelsmed – i hvert fald på den front.
Processen for dæk- og slangeskift er stort set ens. Men da du oftere har brug for at skifte slange end dæk, starter vi med denne del af processen.
Skal du skifte slange på din cykel, kan du med fordel følge denne trin for trin-guide:
Skal du skifte dæk på cyklen, følger du guiden ovenfor til og med punkt 8. Herefter gør du således:
Fortsæt derefter guiden fra punkt 9 ovenfor for at sætte slangen og dækket endeligt fast på cyklen. Ved dækskift er det i øvrigt en god ide altid at overveje, hvorvidt du også skal sætte ny slange på hjulet. For er slangen gammel og mør, risikerer du nemt, at dækskiftet har gjort den gamle slange utæt. Så derfor kan du lige så godt skifte den, samtidig med at du skifter dæk.
Hos BAUHAUS fører vi et bredt sortiment af dæk og slanger til cykler til de mest gængse hjulstørrelser. Derved er det nye dæk eller den nye slange aldrig længere væk end det nærmeste BAUHAUS-varehus eller et par klik her på hjemmesiden. Vælger du den sidste løsning, kommer dæk eller slange direkte hjem til dig. Men du kan også bestille dem online og så afhente dem i det af vores varehuse, som ligger nærmest dig eller f.eks. dit arbejde.
Så rul op til toppen af siden og find det dæk og den slange, du har brug for! Nu ved du alt, hvad du har brug for at vide om dæk og slanger til din cykel.
NYHEDER I DIN INDBAKKE
Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.