Brumbassen er god for din have


Brumbassen eller humlebien. Hvad hedder den? På latin hedder den Bombus. Du må selv bestemme, hvad du vil kalde den. Brumbasse er ikke mere rigtigt eller forkert end humlebi.

Derfor veksler vi lidt med, hvad vi kalder den her i artiklen.

Brumbassen er den lettere buttede og mere kraftige bi, som er pjusket og summende flyver rundt fra blomst til blomst i danske haver. Den er sort, gul, orange og hvid alt afhængigt af, hvilken variant du ser på.

I Danmark har vi 29 kendte brumbasse-arter, og de ligner meget hinanden. Dog kan du skelne dem fra hinanden på farverne, hvor nogle er betydeligt mørkere eller lysere.

Brumbassen: Kan den flyve eller ej?


Der er en velkendt skrøne om, at brumbassen ikke kan flyve, den ved det bare ikke. Den fortælling er sandsynligvis opstået, fordi brumbassen ligner en buttet bi, og dermed synes at være for tung til at bevæge sig i luften. Der er sandsynligvis forskellige kilder til den historie, men den mest populære stammer fra Frankrig.

Franskmanden Antoine Magnan publicerede tilbage i 1934 en udregning om humlebiens evne til at flyve. Hans udregning sagde, at brumbassen var for tung til at flyve. Dog var de matematiske beregninger, som han brugte, forældede, og i dag vil den samme udregning, som han brugte, give et facit, der bekræfter, at humlebien kan flyve. Selve udregningerne vil vi ikke kaste os ud i – vi bekræfter blot, at brumbassen ikke er for tung til at flyve.

Selvom historien er både sjov og lidt sød – at humlebien simpelthen er for tung til at flyve, men bare ikke ved det – så er det ikke sandt.

Den flyver faktisk rigtig godt. Selvom vingerne er og ser små ud i forhold til den store krop, så kan den fint flyve, samtidig med at den bærer på sin egen vægt i pollen og nektar. Vingerne slår nemlig 8-taller i luften, og det giver en nærmest helikopteragtig effekt, hvilket giver brumbassen rigeligt med fremdrift.

Humlebien er vigtig for din have


Honningbien er en af de vigtigste bestøvere i din have, og humlebien har samme funktion. Når den flyver fra blomst til blomst, så spilder den pollen og nektar, og det hjælper med at bestøve dine træer, blomster, planter og grøntsager. Det er rigtig godt, da det hjælper på væksten samt holder din have sund og rask.

Humlebien eller brumbassen lever af pollen og nektar. Den spiser med sin lange tunge, der nærmest er en snabel. At den har en lang snabel gør, at den mest af alt går efter blomster, der har dybe trakter ind til nektaren.

Den både samler og spiser, når den flyver rundt fra blomst til blomst. Ser du en humlebi flyve fra boet og ud på jagt efter føde, så har den tynde, sorte ben. Men når den er på vej hjem, er den læsset med pollen og nektar, og det samler den som gule bukser på sine ben. Buksebien minder lidt om den, da den også er lidt større end den almindelige honningbi og ligeledes har gule bukser.

Hvis du gerne vil have flere brumbasser i din have, skal du gå efter at plante blomster og planter, der har langt ind til nektaren. Det vil tiltrække de runde bier, som kan suge løs af de lange planter, hvor andre insekter må gå i kødet på blomster, der har kortere vej til nektaren.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto