Fordele ved et blødgøringsanlæg

Et blødgøringsanlæg hjælper med at minimere kalk i det vand, du bruger. Det kan være i vandhanen, bruseren, vaskemaskinen eller opvaskeren.

Det bløde vand hjælper f.eks. med, at dine tallerkener og glas ikke har kalkaflejringer, dit tøj bliver mindre stift, og det bløde vand fjerner allerede eksisterende kalkaflejringer i rør og på overflader. 

Derudover vil du bruge mindre sæbe og creme, da det bliver bedre optaget i huden, når man vasker sig i blødt vand. Du opnår dermed en miljøvenlig hverdag med et blødgøringsanlæg i dit hjem.

Hvorfor vælge et blødgøringsanlæg

Man skal vælge et blødgøringsanlæg, hvis man bor i et område med hårdt vand, bl.a. Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og det meste af Jylland er kategoriseret som "temmelig hårdt vand". Her vil det være en stor fordel med et blødgøringsanlæg.

En anden grund til at vælge et blødgøringsanlæg er, hvis du ønsker at mindske slitagen på vaskemaskine og opvaskemaskine, eller hvis du vil undgå hyppig afkalkning af elkedler, kaffemaskiner, brusenicher osv.

Blødgøringsanlæggene er godkendt til drikkevand

BWT blødgøringsanlæg AQA Life

  • Til huse med flere badeværelser
  • Stort vandforbrug, bl.a. med hovedbrusere, badekar eller spabad
  • Bruger ofte flere vandhaner og brusere samtidig, f.eks. i køkken og på badeværelse.
  • Leverer blødgjort vand under regenerering
  • Mål: 60 x 41 x 51 cm
  • Saltkapacitet: 25 liter

BWT blødgøringsanlæg AQA Basic

  • Til huse med et enkelt badeværelse
  • Mindre  og almindeligt vandforbrug, bl.a. med vandsparende bruser
  • Bruger sjældent flere vandhaner og brusere samtidig
  • Leverer ikke blødgjort vand under regenerering, som tager ca. 25 min.
  • Mål: 53 x 29 x 49,5 cm
  • Saltkapacitet: 25 liter

Hvordan virker et blødgøringsanlæg

Et blødgøringsanlæg virker ved, at det kalkholdige vand kommer ind i hjemmet og i beholderen.

Når det kommer ind i anlægget, rammer det ionbyttermassen, der fjerner kalken fra vandet ved at bytte kalcium- og magenesioniion ud med natriumioner.

Denne naturlige proces fjerner kalken og blødgør vandet, og det blødgjorde vand er nu klar til at blive brugt.

Det er muligt at fjerne al kalk fra vandet, men det anbefales at holde vandet på 6°dH (deutsche Härte) som er den hårdhedsgrad, vi bruger i Danmark.

Hårdhedsgrader

  • under 4 °dH - meget blødt
  • 4 - 8 °dH - blødt
  • 8-12 °dH - middelhårdt
  • 12-18 °dH - temmelig hårdt
  • 18-24 °dH - hårdt
  • 24-30 °dH - meget hårdt
  • over 30 °dH - særdeles hårdt

Installation og montage

Når blødgøringsanlægget skal installeres, er det bedst at montere den lige efter vandmåleren, hvor vandet kommer ind i husstanden.

Anlægget skal placeres et sted, hvor der er gulvafløb og en stikkontakt, hvor blødgøringsanlægget kan tilsluttes. 

Et blødgøringsanlæg skal altid installeres af en autoriseret VVS'er.

For at gøre det nemmere for dig, kan du altid få dit blødgøringsanlæg monteret og installeret gennem BAUHAUS montageservice.

Du kan læse mere om montage af blødgøringsanlæg her.


  Vedligeholdelse af et blødgøringsanlæg

 Når filteret i dit anlæg ikke kan optage mere kalk, skal dit blødgøringsanlæg regenerere.

Regenereringen sker ved at tilsætte salt i vandet,  så anlægget fortsat kan levere silkeblødt vand.

Når anlægget er løbet tør for salt, kommer der en påmindelseslyd og der står "salt" på displayet.

Så ved du, at det er tid til en påfyldning. Det er stort set den eneste vedligeholdelse du skal foretage ved et blødgøringsanlæg.

Du påfylder salt afhængig af behov. Derfor er det også svært at angive. hvor meget salt, der bruges på f.eks. en måned.

Blødgøringsanlægget støjer ikke, men der aktiveres en lille motor, når anlægget skal regenerere.

 

Regenerering på de to BWT anlæg

Life anlægget er et tostrenget system, der regenerer løbende. Det betyder, at der hele tiden er blødt vand tilgængeligt i husstanden.

Basic er et et-strenget anlæg og regenerer, når der er behov, hvilket afhænger af husstandens forbrug. Gennemsnitligt er det én gang dagligt og regenereringen tager ca. 25 min.

Husk altid at bruge salttabs, der er fødevaregodke