Få styr på bladlusene, inden de overtager haven

Bladlusen er en tarvelig type, der sommeren løs henholdsvis forplanter sig og spiser løs af dine blomster og planter. Så groft kan det siges, og det er nok ikke en beskrivelse, mange haveejere ville protestere over. En invasion af bladlus kan nemlig tvinge dine planter i knæ, og det er sjældent dit ukrudt, de kaster sig over. Det er nemlig oftest dine roser eller frugttræer, der må lide under bladlusens grådige væsen. Eller, det er i hvert fald dér, du opdager dem. 

Hvad er bladlus?

Bladlusen er et lille dråbeformet insekt, der er inddelt i cirka 460 arter fordelt på otte familier af lus, som med varierende voldsomhed går ombord i rødder, grene og blade hver sommer.

Bladlus er ofte specialiseret i lige præcis dén art, de sidder på. Det skyldes et evolutionært våbenkapløb mellem lus og planter, så eksempelvis rosenbladlusen har specialiseret sig at kunne tåle mosten fra rosernes forsvarsmekanisme. Det vil sige, at en rosenbladlus ikke kan leve af hyldetræer, men at roserne til gengæld er sat under pres.

Havde det ikke været for deres spor af død og ødelæggelse, var bladlusen et fascinerende bekendtskab. Bladlusens bedste, eller værste, træk er nemlig, at den formerer sig som torden og lynild. Hunnerne føder levende unger. Ved jomfrufødsel. Ungerne? De er drægtige, når de fødes. Hunnerne bestemmer selv kønnet på deres afkom, og hannerne kommer først ind i billedet - og til verden, når der skal lægges æg til vinteren.

Nå ja, hunnen kan også vælge at føde unger med vinger, hvis der er ved at være lidt trangt på planten. Det går altså med andre ord rivende stærkt med en invasion af bladlus. 

Hvis ikke det var slemt nok, så udskiller bladlusene et sukkerstof, som kaldes honningdug, og det er noget, myrerne holder af. Derfor holder myrer bladlus som kvæg og plejer og beskytter dem mod elementer og fjender. 

Hvor kommer bladlus fra?

Bladlusen kommer fra ægget. Der blev lagt af en bladlus, som kom fra et æg. Nej, det skal vi ikke ud i, så vi konstaterer blot, at bladlusene overvintrer som æg i haven, og når de æg klækkes, bliver de til de såkaldte stammødre. De føder de mange, mange unger med og uden vinger, og det er typisk de bevingede unger, som for alvor får spredt invasionen. Ungerne kaldes nymfer, og bladlusen føder cirka ti om dagen.

Hvornår kommer de?

Bladlusene begynder typisk at melde deres ankomst i ultimo maj, og festen tager for alvor fart i løbet af juni og juli. Festen slutter engang i efteråret, når bladlusene begynder at dø af kulde. En bladlus lever typisk i 3-5 uger, så en koloni kommer igennem mange generationer i løbet af en sommer. 

Hvad er konsekvenserne af en bladlusinvasion?

Det største problem med bladlusen er ikke, at den suger plantesaft. Det kan de fleste planter faktisk godt klare. Problemerne opstår, når bladlusen går for hårdt til friske skud og blomsterknopper. Det kan nemlig nemt ende med, at skuddene bliver vanskabte på grund af skader på plantevævet. Og så har vi jo balladen med den førnævnte honningdug. Det kan nemlig betyde frit slag for svampeinfektion, og dét er noget, der kan tvinge dit bed i knæ. 

Kan man forebygge bladlus?

Det er svært helt at undgå de plagsomme dyr, men du kan tage nogle forholdsregler, så lusene får svært ved at få rodfæste. Jo sundere planterne er, desto nemmere har de ved at stå imod bladlusene. Derfor er det en god idé at sørge for, at planten har det godt. Det vil sige, at den er velvandet og velnæret - eventuelt med gødning.

Hvis du dyrker økologisk, kan du få råd til at gøde økologisk her.

Derudover kan du overveje at plante et jorddække, så bladlusenes naturlige fjender har noget at skjule sig i. Fra juni måned bør du patruljere have, skud og knopper på dine favoritter for at se, om bladlusene er på vej.

Hvordan bekæmper jeg bladlus?

Der findes en politisk korrekt tilgang til bladlusene, og så findes der en mere ukorrekt metode. Hvis vi starter med at få den politisk ukorrekte ud af verden, så går den kort sagt ud på at sprøjte med gift. Derfra går vi et trin ned ad stigen til naturlige gifte og ugiftige limfælder.

Er du ikke for glad for tanken om at hamre haven ind i gift, kan du også tage naturen i brug - og som en anden skrivebordsgeneral sende arméer af andre arter ind mod bladlusene.

Småfugle mæsker sig i bladlus, så du kan gøre dit bedste for, at mejser og gråspurve føler sig velkomne på matriklen. En redekasse kan eksempelvis få en mejsefamilie til at flytte ind. Et fuglebad er også en oplagt måde at lokke lidt småfugle til.

Nyttedyr er bare et andet ord for skadedyr, der spiser de skadedyr, du er mest vred på, og der findes masser af insekter at alliere sig med i krigen mod lusene. Du kan derfor overveje at opstille et insekthotel  i haven. Det er en slags stærekasse for insekter, hvor nogle af beboerne forhåbentlig vil have bladlus på menuen.

Derudover kan du give nyttedyrene bedre levevilkår generelt. Det gælder om at give dem gode overlevelseschancer, og det gør du blandt andet ved at lade haven gå vinteren i møde med en anelse rod, træstubbe og visne blade, som insekterne kan overvintre i. Altså efterligne de forhold, du finder i naturen. Derudover kan du med fordel sørge for, at insekterne har noget at leve af, og her er blomster som kællingetand, smørblomst og honningurt populære valg hos de arter, der går ombord i bladlusbestanden.

Der findes også løsninger, hvor du kan bestille en blanding af bladlusgalmyg og -snyltehvepse, der leveres som æg. Stil æsken ud i haven, lad æggene klække, og afvent bladlusenes undergang. Simpelt, herligt og politisk korrekt. Du kan blive klogere på snyltehvepsens skræmmende men effektive evne til at udrydde bladlus og andre skadedyr her.