Your company account is blocked and you cannot place orders. If you have questions, please contact your company administrator.

Guide til grillkul: Få mere ud af grilleriet

Grillkul | Kul og briketters fordele og ulemper | BAUHAUS

I de gode, gamle dage grillede den danske familiefar ved at hælde en bunke kul i en firkantet grill, pøse tændvæske på skidtet og give det en tændstik. Herefter blev alt forkullet, og alle havde en dejlig aften. Senere kom briketterne til, og det hele blev lidt mere avanceret. Det betød ofte, at grillen var klar, når desserten var overstået.

Med kuglegrillens indtog fulgte nørderiet trop, og man er nu ikke længere en særling i kvarteret, hvis man griller i januar. Med nørderiet fulgte en masse brugbar viden, og det har udmøntet sig i masser af velsmag på villavejene. Det er ikke svært at grille, og det hele starter med de varme kul. Eller briketter.

Hvis stegeskorpen på bøffen skal være god, skal grillen være varm, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du tænder op med.

 

Hvad er forskellen på grillkul og grillbriketter?

De gode, gammeldags grillkul er trækul, som bliver lavet ved at varme løvtræ op til cirka 300 grader - uden ilt. Før i tiden foregik det i kulmiler, hvor mystiske kulsviere gik tilsværtede rundt i dagevis og pillede og gjorde ved, så kullene blev perfekte. I dag bruger man jernovne til formålet, og lidt af magien er gået af fremstillingen. Kullene er dog stadig, som de var dengang.

Grillbriketter er en anden slags brændsel, som ofte i det daglige også får betegnelsen kul. De består da også af sammenpresset kulstøv og bindemiddel - som majsstivelse, og det er lidt forskelligt, hvad man har forkullet for at få støvet. Briketter består for det meste af trækul, forkullede skaller fra kokosnødder og brun- eller stenkul. De sidstnævnte er blevet voldsomt politisk ukorrekte på grund af det store CO2-indhold, der sendes ud i atmosfæren, når du branker dine koteletter med dem.

Briketter af brunkul og stenkul udleder cirka fire gange så meget kuldioxid som dem af trækul. Du bør i det hele taget vare dig for lovninger om CO2-neutrale briketter, for det er alt andet lige en regnskabsøvelse at kalde fremstilling, transport og afbrænding af kul CO2-neutralt. Vil du tænke på klimaet, kan du gå efter FSC-mærket kul eller briketter, ligesom du kan blive bedre til at fyre, så du bruger færre kul per grillaften.

Trækul har været brugt til madlavning i årtusinder, og det er da også både hyggeligt og effektivt med en spand gammeldags kul på grillen. De holder dog ikke så længe som briketter.

 

Hvad er der af fordele og ulemper ved kul og briketter?

Kul har den store fordel, at de er lette at have med at gøre. Gode trækul kan i princippet tændes med én enkelt tændstik, og dine trækul burde kunne brænde ved omkring 400 grader. Har kulsvieren fjumret i den og forkullet træet for hårdt, skal vi helt op på en 700 grader, før kullene fænger.

Grillkul kan blive varmere end briketter, og det kan jo både være en fordel og en ulempe, og kul kan være betydeligt sværere at styre - hvilket igen kan være en fordel og en ulempe. Kendere vil også mene, at smagen ofte er bedre, når du griller med rene trækul, og i eksempelvis Japan er de bedste kul en meget eftertragtet vare til de bedste restauranter.

Ulemperne ved kul er, at den er en let, skrøbelig og porøs omgang. Det betyder, at de brænder hurtigere ud, du skal bruge flere, at de fylder mere i skuret, og at de støver og sviner mere.

Briketter skal være betydeligt varmere, før de vil brænde. Når de brænder, brænder de til gengæld længe og stabilt, og det er en nem måde at styre temperaturen. 45 dårlige briketter giver dig typisk god, ensartet varme i en hel time, mens de goder briketter kan række fem gang så længe. Kig efter brændværdien bag på posen, og find noget, der passer til dit grilleri.

De største ulemper ved briketter er ventetiden, mens du venter på varmen, og mængden af aske, du står med efterfølgende.

 

Hvad bør du vælge til hvad?

Grillkul kan som bekendt blive lidt varmere, ligesom det går lidt stærkere med både optænding og afvikling. Kullene er oplagt, hvis du skal grille lidt fisk, pølser, koteletter og bøffer - på én gang. Er det vigtigt, din grill bliver helt vanvittigt varm, er trækul nok også vejen frem. Trækul bruger du typisk i en kassegrill, hvor du får varmen nedefra - ligesom på en stegepande.

Skal du grille i længere tid, skal du nok have fat i en gang briketter, så du er sikker på, at du når i mål med maden, før varmen har forladt grillen. Det gælder både, når du skal langtidsgrille eller tilberede stege og større kødstykker. Briketterne bruger du typisk i kuglegrillen, der både har muligheden for levere den samme direkte varme som en kassegrill - og indirekte varme - som du finder i en ovn.

Endelig skal vi ikke være bange for at bruge begge dele i skøn forening, hvis du er på jagt efter både høj temperatur og længere brændetid.

 

Hvornår er kullene klar?

Skal kullene være virkelig varme, skal de alle være hvide, før du begynder at grille. Flammerne og røgen skal have lagt sig, og der skal være mere end bare et tyndt lag aske på ydersiden. Når kullene lige er blevet hvide, er de i første omgang kun varme på ydersiden. De bør have lidt længere, hvis de skal brænde godt og stabilt.

Det er meget svært at sætte klokkeslæt på, hvor længe de tager om at blive klar, for det kommer an på kul, metode og ønsket temperatur. Det er dét, du skal grille, der er afgørende for, om kullene er klar, og det kan du tjekke med klør fem.

Hvis du kan holde hånden 20 centimeter over kullene 8-10 sekunder, er de cirka en 120 grader varme. 6-7 sekunder betyder cirka 175 grader, mens du helst ikke skulle kunne have hånden over kullene i meget mere end to sekunder, hvis du skal op over de 250 grader.

Grillbriketter er efterhånden blevet danskernes foretrukne, og de kompakte klodser brænder godt og længe. Til gengæld er de tunge at få op i omdrejninger, og derfor er en grillstarter en god investering.

 

Sådan tænder du godt op i grillen

Bruger du trækul, tænder du bare direkte op i grillen. Læg kullene i en bunke, stik et par tændposer ind mellem nogle større stykker, tilsæt ild, og afvent grillklare kul. Du mister for meget god varme, hvis du bruger grillstarter på dine trækul.

Med briketter bør du til gengæld bruge grillstarter, for her er der både tid og kræfter at spare på en meget lille investering. Fyld grillstarteren op med kul, hvis du har en kuglegrill. Så kan du nemlig bare slukke for grillen og bruge resten, næste gang du griller. Har du pladegrill eller andet, må du vurdere mængden ud fra det ønskede grillareal.

Stik et par tændposer ind under grillstarteren, og tilsæt ild. Det ryger som en gal i starten, men du vil hurtigt få et rør fuld af glødende kul. Når de øverste kul i grillstarteren begynder at blive grålige, er de klar til at ryge over i grillen. Herefter skal de nok ligge yderligere en 10 minutters tid, før de er klar.

Optænding med en grillstarter tager typisk 20-40 minutter.

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.