Guide til rawlplugs

Guide til Rawlplugs | Få den rette til jobbet | BAUHAUS

Rawlplugs, ravpluks, skruedybler, murbøsninger og pløkker. Kært barn har mange navne, og barnet er vitterligt kært i dette tilfælde. Vi kunne nemlig ikke hænge mange ting i væggene, hvis det ikke var for de små plastikankre.

Et godt sortiment af rawlplugs er godt at have i værktøjskassen, for forskellige mure og formål kræver forskellige pløkker.

 

Hvad er rawlplugs?

Rawlplug er egentlig produktnavnet for den første skruedybel. Den blev opfundet af John Rawlings i 1910, og den fik navnet Rawlplug. Som vi så det med Walkman, Jacuzzi, Pingpong og Velcro, så er Rawlplug i dag synonym med selve produktet og ikke bare dem fra John Rawlings' fabrik.

Hvor træ og skruer passer som fod i hose, er det straks værre at sætte en skrue i en stenvæg eller en gipsvæg. Du kan ikke bare skrue den i, og hvis du borer for, sidder skruen ikke fast efterfølgende. En rawlplug lægger sig mellem mur og skrue, så gevindet får noget at bide sig fast i. Samtidigt får skruen rawlpluggen til at udvide sig, så den derfor bliver bedre forankret i væggen. Alle vinder.

Du bruger som sagt rawlplugs ved at bore et hul i væggen, skubbe eller banke pløkken i og skrue skruen i efterfølgende. Hullet, du borer, skal have samme størrelse som rawlpluggen, og skruen skal være lidt mindre. Det er til gengæld skruestørrelsen, der skal være det afgørende for valget af plug, og dét, du skal hænge op, bør afgøre skruevalget.

Forvirret? Det bør du ikke være. Lad os sige, du skal hænge et lille billede op på væggen. Det vejer ikke alverden, og du kan derfor nøjes med en lille skrue. Lad os sige én på fire millimeter. Så skal din rawlplug være fem millimeter og hullet ligeså. Såre simpelt. Næsten. For der er næsten lige så mange typer plugs og dyveler, som der er vægge og ting at hænge op.

"Det er pløkkens evne til at gribe fat og udvide sig, der gør, at væggen pludselig bliver medgørlig overfor dine skruer."

 

Hvilke typer skal man bruge hvor?

Forskellige typer af murværk kræver forskellige typer af plugs, og det er en god idé at have et par valgmuligheder på hånden, når du går i gang med værktøjskassen.

En murstensvæg kræver ganske almindelige rawlplugs, hvis vigtigste funktion er at udvide sig - og dermed forankre skruen. Skal du hænge noget tungt op, kan du med fordel stikke et sugerør ind og puste murstøvet ud, så pløkken griber bedre fast. Det gælder sådan set for alle underlag.

Rammer du ikke mursten, og er det ren mørtelstøv, der kommer ud af væggen, rækker en almindelig rawlplug nok ikke. Her skal du bruge én med et dobbelt vingesæt, så pløkken ikke bare snurrer rundt. Samme type skal du bruge, hvis du skal hænge noget op i gasbeton eller leca-sten. Her er materialet nemlig tilsvarende porøst, så det kræver en bedre forankring.

Kombinationen af gipsplader og store, væghængte fladskærme har sat mange grå hår i boligejere i de senere år, for gipsvægge er notorisk dårlige at hænge ting op på. Heldigvis er der råd for det, for der findes en masse forskellige gipsplugs, der kan hjælpe dig i mål.

Er det en lille ting, du skal have op på gipsvæggen, kan du nøjes med nogle af de selvskærende dybeler, der - ja, skærer sig ind i gipsen, hvorefter du kan skrue din skrue i. Du slipper altså for at bore. Er det en lidt tungere ting, skal du måske have fat i en plastikdybel, der er skabt til tilværelse i gips, mens de tunge ting skal have det tunge arsenal. Altså skal din 75-tommers fladskærm have nogle ordentlige gipsplugs, og det vil sandsynligvis være typen, der udvider sig på den anden side af gipspladen, så den fungerer som en møtrik.

Til betonvægge kan du bruge almindelige universalrawlplugs. Her bliver din største udfordring nok at bore hullet, og du slipper nok ikke for at eje en borehammer, hvis du har betonvægge derhjemme, for her giver selv de fleste slagboremaskiner op.

Gipsvægge har længe været boligens akilleshæl, når ting skulle op og hænge, men med særlige plugs til gips kan du nu hænge relativt tunge ting op på de tynde plader.

Udvalgte rawlplugs

Udvalgte gipsplugs

Sådan vælger du de rigtige rawlplugs

Udover væggens materiale er det vægten på dét, du vil hænge op, der afgør dit valg af dybel. Det står bag på emballagen, hvor meget de forskellige plugs kan tåle af træk. Er der tale om skruer, der skal holde hængekøjer, vaskesnore eller andre ting, der trækker udad, skal du være opmærksom på dette. Det er nemlig en anden form for egenskaber, der er vigtige hér.

Skal du sætte karme op i dine vægge, hvad end der er tale om mursten eller beton, kan du gå to veje; en karmskrue eller en karmpløk. En karmskrue er et bæst af en skrue, der med et kæmpe gevind bider sig godt fast i din mur. Den skal monteres med en slagnøgle, og det er på alle måder en voldsom omgang. Til gengæld sidder tingene godt fast, og derfor bliver denne løsning også ofte brugt, når der skal monteres køkkener.

Du kan også vælge at bruge en karmpløk, som minder meget mere om en lang og stærk rawlplug. Her borer du for og skruer fast med en almindelig skruemaskine.

Endelig har vi ekspansionsboltene, hvis opgave er virkelig drøj. Dem kan du læse mere om her.

 

Hvordan fjerner man rawlplugs?

Fidusen ved en rawlplug er, at den sidder godt fast i væggen. Det er alletiders, når du har brug for dét, men det er mindre fantastisk, når du gerne vil have pløkken ud igen. Det er dog heldigvis ikke umuligt, selvom det nogle gange kan virke sådan.

Du kan enten skrue en skrue i ravplukken og se, om du kan trække den ud mellem tænderne på en hammer eller et koben. Husk, at skruen skal have en størrelse, så den griber fast - uden at udvide pluggen yderligere. Beskyt gerne væggen med et stykke træ, når du sætter hammer eller brækjern mod.

Dur det ikke, kan du altid bore pluggen ud. Til en rawlplug på otte millimeter, bruger du et bor på otte millimeter. Det er nogenlunde ligetil.

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.