Klik! Sådan lægger du dit eget klikgulv

Klikgulv | Læg dig eget klikgulv | BAUHAUS

Klik, klik, klik. Lyden af gulvbrædder der let bliver klikket sammen. Enhver aspirerende gør det selv-mand eller -kvinde kan føle sig som en ægte håndværker, når han eller hun giver sig i kast med at lægge et klikgulv. Det er nemlig rigtig nemt at gøre, og følger du et par enkelte forholdsregler, kan det ikke gå helt galt. Det værste, der kan ske, er, at du skal lægge gulvet om. Læser du videre her, kommer det sandsynligvis ikke til at ske.

KlikgulveBrædderne klikkes på plads ét ad gangen. Det er nemt og giver et flot resultat.

Hvad er et klikgulv?

Et helt standardklikgulv er bygget af tre elementer. I bunden er der træ. I midten er det lidt forskelligt, hvad der er brugt. Det kan være krydsfiner eller spånplader. Øverst er der træ igen eller kunststof. Træet kan have udseende som mange forskellige typer trægulve, hvor kunststofoverfladen kan ligne laminat eller parketgulve blandt andet.

Et klikgulv skal hverken bruge lim, søm eller skruer. Det skal blot klikkes sammen, og derfor er det nemt for folk, der ikke er særlige erfarne med ”gør det selv-disciplinen”. Det er så at sige ret nemt at lægge et klikgulv.

Skal du have lagt et nyt gulv? Læs mere om det her.

Et klikgulv kræver altid, at der er fast underlag eller undergulv, som gulvet lægges på. Det kan sagtens lægges ovenpå et eksisterende gulv af laminat, træ eller beton. Hvis du lægger dit klikgulv på et betongulv, skal der lægges en god fugtspærre, så der ikke trænger fugt op fra betonen og ind i klikgulvet.

 

Sådan vælger du det rigtige klikgulv

Skal det være træ eller kunststof? Det er altid det helt store spørgsmål, når snakkenfalder på klikgulve. Hvis du vælger træ, kan du – skulle uheldet være ude – reparere det, såfremt gulvet får skader eller ridser. Nogle vælger at lakere deres trægulv. Det kan du også sagtens gøre, hvis du synes, det er flot. Desværre kan du ikke reparere et lakeret trægulv. Det kan du heller ikke, hvis du vælger et klikgulv i kunstigt materiale.

Et gulv i kunstigt materiale vil lyde lidt plastikagtigt, når du træder på det. Dog er det meget nemt at rengøre. Det er let både at støvsuge, vaske og tørre af. Det samme er et lakeret trægulv.

Hvis du vælger et trægulv, skal du være opmærksom på, at det øverste lag skal være så tykt som muligt. Det gør nemlig, at du kan slibe gulvet flere gange, inden du skal udskifte det. At du skal udskifte dit klikgulv, er selvfølgelig først efter mange år.

 vaerktoej

 Når du lægger dit eget klikgulv, skal du have det rette værktøj klar. 

 

Læg dit eget klikgulv – inden du starter

Inden du går i gang med at lægge dit klikgulv, skal du have det rigtige værktøj til at klare opgaven. Et koben, en kniv, et stemmejern, et vaterpas (gerne et langt et på over halvanden meter), en vinkelmåler, en hammer og en slåklods. Det er, hvad du skal bruge, for at lægge dit eget klikgulv.

Du skal naturligvis vide, hvor meget materiale du skal bruge. Det finder du ud af ved at måle rummet op og købe tilsvarende klikgulvbrædder, der kan dække kvadratmeterne. Køb altid lidt ekstra, cirka 5 %.

Du er også nødt til at tjekke, om forholdene i dit rum er gode nok til, at du kan lægge dit klikgulv. Her mener vi, at underlaget, som dit gulv skal ligge på, skal være plant. Du skal bruge dit lange vaterpas, og med det måler du hældningen i gulvet. Niveauforskellen må højst være 2 mm per 2 meter.

Hvis der er for stor niveauforskel i rummet, skal du udbedre problemet. Det kan du gøre med en speciel spartelmasse, som du påfører dit undergulv. Her skal du spørge en fagmand til råds – eventuelt kontakte BAUHAUS eller gå ned i dit lokale varehus – så du er sikker på, at du vælger den rigtige løsning.

Når der er styr på det, skal du også tjekke, om dørene i det pågældende rum kan åbne hen over det nye gulv inklusive underlag til gulvet. Hvis døren ikke kan åbne hen over brædderne, skal døren skæres til. Døren skal af, lægges henover to bukke og skæres til langs en skinne. Du skal selvfølgelig måle inden, så du er sikker på, du ikke skærer for meget af døren.

Inden du kan lægge brædderne, skal du dirke dørtrinnet af. Det gør du lige så forsigtigt med dit stemmejern. Dernæst skal du løsne panelerne i rummet, så du kan skære dem til. Det gør du nemmest med en multicutter, hvor du placerer et nyt gulvbræt under. Så er du sikker på, at panelerne passer med det nye gulv.

Når du er færdig, støvsuger du og lægger det støj- og trindæmpende underlag ud, som du skal lægge klikgulvet på. Underlaget må ikke overlappe. Det skal helt ud til kanten, og du kan tape det sammen ved samlingerne.

 

Nu skal du klikke brædderne på plads

Nu er det tid til, at gulvet skal lægges. Her vil du blive præsenteret for to udtryk, som lyder mere som stavefejl end så meget andet. ”Fer” og ”not”. Det er siderne på klikgulvet. Det er ligesom med en han og en hund. Et plus og et minus. Feren er den, der stikker ud, og noten er den, feren stikkes ind i. Når du stikker feren ind i noten, låser klikgulvet brædderne.

Det lyder en smule som noget fra seksualundervisningen, men inden dine tanker løber løbsk, skal du forberede dig på at amputere både fer og not på brædderne. Siderne skal nemlig ligge plant op ad væggen, og det kan de ikke med hverken fer eller not. Dog skal du have feren til at ligge op mod dørtrinnet.

Det er forskelligt fra gulv til gulv, om fer eller not skal pege mod væggen. Dog skal du sørge for, at der er minimum 1 centimer mellem gulv og væg, så gulvet kan få lov til at give sig, efter du har lagt det. Brug din slagklods til at slå brædderne på plads, når du har vippet dem ind i hinanden.

Der er som regel en vejledning med til dine klikgulvbrædder. Det er en god idé at støtte sig op af den. Det sidste bræt, du lægger, må ikke være mindre, end der står i vejledningen. Når du justerer brædderne, skal du gemme de små stykker og bruge det i starten af næste række.

Når du skal have det sidste bræt sat på plads, er et endebræt et godt værktøj. Det lader dig hamre bag brættet, selvom det ligger næsten helt op ad væggen.

Hvis der er radiatorer eller rør i rummet, skal du skære hul i dine klikbrædder der. Du skal skære cirka 2 cm større diameter, end røret reelt fylder. Hullet fylder du med en rosette.

Gulvet skal ligge og hvile sig, mens det holdes fast med kiler. Når det har ligget længe nok, fjerner du kilerne og monterer panelerne igen. Til sidst monterer du dørtrinnet igen, og så er du faktisk færdig med dit gulvprojekt.

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.