Kondens i boligen: Sådan slipper du af med kondensen


Når den varme luft møder den kolde overflade, opstår der kondens. Det er fysik, og det kan hverken du eller vi gøre så meget ved.

Dog kan du sørge for, at forholdene for at danne kondens er så dårlige, at problemet aldrig rigtig kommer til at påvirke dig og din bolig.

Det er nemlig vigtigt for din boligs sundhed, at der ikke er for meget kondens. Kondens er en direkte konsekvens af varm luft på en kold flade kombineret med højluftfugtighed.


Men hvordan gør du så det? Og er kodens virkelig noget, du skal være opmærksom på? Få svaret herunder.

Sådan slipper du af med kondens i dit hjem


Du kan aldrig helt undgå, at der opstår kondens i dit hjem. Der vil næsten altid være varmere indenfor end udenfor, når vi ikke er midt i sommermånederne i Danmark. Men du kan sørge for, at det bliver holdt nede på et tåleligt niveau. Et niveau, hvor du kan se ud ad vinduerne, og hvor din bolig ikke tager skade af fugten.

Hvis du sørger for regelmæssigt at lufte ud ved gennemtræk, er du godt på vej. Jo koldere det er ude, og jo varmere det er inde, jo vigtigere er det, at du få luftet godt ud. Du kan eventuelt måle luftfugtigheden i dit hjem med et hygrometer. Hvis du holder luftfugtigheden på omkring 40-45%, er du på den sikre side.

Alt hvad der afgiver fugt, skal du forsøge at minimere. Brug emhætten, når du laver mad, så damp og mados ikke fordeler sig i dit hjem. Når du tørrer tøj, så gør det udenfor. Hvis du ikke har mulighed for det, så stil det så tæt på et vindue som muligt og skab gennemtræk. Luk også døren ud til badeværelset, når du har været i bad. Der er udluftningen nok bedre end i resten af boligen, og så kommer dampen ikke rundt i huset.

Apropos udluftning skal du sikre, at din udluftning virker og ikke er stoppet til. I så fald skal du rense den, så fugtig luft ikke bliver hængende i din bolig.

Dine radiatorer hjælper dig faktisk med at holde din bolig mere varm og tør, og det fjerner kondens. Så giv den gas med dem, så længe det ikke går for meget udover din elregning. Det er også vigtigt, at du har nogenlunde samme temperatur i hele huset. Har du et koldt og varmt rum, vil luften danne kondens, når den mødes.

Relaterede produkter

Sådan fjerner du kondensvand på vinduerne


Hvis du følger ovenstående, skal du nok blive fri for dug og kondensvand på dine vinduer og i dit hjem. Men er der alligevel kondensvand lige nu, kan du nemt selv fjerne det. Det gør du enten med en vinduesskraber eller en tør klud. Når du har fjernet det, åbner du bare vinduet, og så skal det nok holde sig tørt, indtil du lukker det igen.

Det er faktisk rigtig vigtigt, at du både forebygger kondens og fjerner det, når det opstår.

Hvis du ikke gør det regelmæssigt, kan der opstå fugtskader og endda skimmelsvamp. Det er både skidt for din bolig og dig selv. Det kan forvolde skader på dit inventar, hvis du ikke kommer skimmelsvampen til livs. Vi ser tit, at vægge og fuger bliver ødelagte af skimmelsvamp. Derfor er det så vigtigt, at du fjerner kondens, når du ser det.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto