Montering af toilet: Sådan skifter du det gamle ud

Toilettet er en uundværlig del af vores daglige liv, men det kan med tiden blive både slidt og mindre funktionelt. Hvis dit nuværende toilet er blevet gammel og træt, er der ingen grund til at gå på kompromis med kvaliteten. At udskifte toilettet er en simpel og økonomisk løsning, der kan forbedre både funktionaliteten og æstetikken i dit badeværelse.

Med denne guide får du en klar og struktureret vejledning til, hvordan du nemt og effektivt kan skifte dit gamle toilet ud og opgradere din hverdag med et nyt, moderne alternativ.

Hvilke typer toiletter findes der?

Toiletter består af skål og afløb, lidt mekanik og en cisterne. Cisternen er beholderen til vand, som får toilettet til at skylle, og det er placeringen af dén, der i bund og grund udgør den største variation i toilettyperne.

Vi opererer normalt med to typer af toiletter, nemlig det fritstående og det væghængte. Det fritstående er et såkaldt kombinationstoilet, hvor skål og cisterne er bygget sammen til én enhed. Toilettet er billigt og driftsikkert, og så er det nemt at skifte ud og reparere på. Til gengæld er rengøringen lidt udfordrende, da vandlåsen ofte er en svært tilgængelig støvmagnet.

På et væghængt toilet er cisternen bygget ind i væggen - eller en kasse, som toilettet er monteret på. Hvor afløbet på et fritstående toilet går direkte ned i gulvet, sender et væghængt toilet spildevandet bagud og ind bag inddækningen, hvor knækket ned til gulvet så findes. Det betyder, at du slipper for at skulle rengøre de svært tilgængelige dele, der udgør vandlåsen på et fritstående toilet. Til gengæld er installationen både dyrere og mere omstændelig.

Endelig har vi de gode, gamle højtskyllende toiletter, hvor cisternen er placeret et andet sted end skålen. Det er de nostalgifremkaldende toiletter med træk-og-slip, hvor cisternen sidder næsten under loftet, og du skyller ud ved at trække i en snor. Det er ved at være længe siden, at de lavtskyllende modeller skubbede de højtskyllende ud af markedet, men du kan faktisk stadig få nye træk-og-slip-toiletter.

Relaterede produkter

Hvilken type toilet skal jeg vælge?

Det er sandsynligvis ambitionsniveauet og økonomien, der dikterer dit valg af toilettype. Skifter du dit gulvtoilet ud med et andet, skal du være opmærksom på, hvilken vandlås du har nu, så du er sikker på, afløbet passer. Hvor et fritstående toilet relativt billigt, nemt og hurtigt kan erstatte et andet, forholder det sig anderledes udfordrende, hvis du skifter til et væghængt.

Det er også nogenlunde ligetil at skifte skålen på dit væghængte toilet, men det bliver anderledes udfordrende, hvis du også skal skifte cisterne. Det er sandsynligvis nemmere at skifte fra indbygget til fritstående toilet end omvendt, men det er sjældent, det sker.

Altså, hvis du bare vil skifte toilettet ud, er et nyt fritstående et oplagt valg, men vil du bygge badeværelset om, bør du overveje at investere i det lidt dyrere væghængte. Skifter du det fritstående ud med et andet, skal du sikre dig, at de har samme type vandlås, ligesom du bør overveje, om toilettets 'fod' gerne må have samme størrelse - eller være større - end det gamle, så du ikke skal se på grimme overgange og skruehuller fra det tidligere toilet.

Overvejer du det højtskyllende træk-og-slip-toilet, har du sandsynligvis et gammelt og bevaringsværdigt hus - eller også er du dybt og dejligt excentrisk. Uanset hvad handler din beslutning sandsynligvis ikke om praktiske overvejelser.

 

Sådan fjerner du dig gamle gulvtoilet

  • Start med at slukke for vandtilførslen til toilettet. Der burde sidde en lille hane på bagsiden, du kan slukke på. Skyl ud i toilettet et par gange, så cisternen bliver helt tømt. Herefter afmonterer du vandtilførselsslangen.
  • Løsn skruerne til toilettet, og få fugen rundt om toilettet til at slippe. Er den af silikone, kan du bruge en hobbykniv, ellers må du forsigtigt banke den løs. Pas endelig på dit gulv.
  • Nu skal det gamle toilet løftes af, og i denne forbindelse er det en god idé at sikre dig, at skålen er nogenlunde tømt for vand, så du ikke får en ubehagelig overraskelse af toiletvand ud over det hele.

Sådan monterer du dit nye gulvtoilet


 1. Placér toilettet på afløbet
  • Sæt dit nye toilet på det eksisterende afløb og juster det, så det står som ønsket.
  • Når du er tilfreds med placeringen, markerer du skruehullerne med en tusch eller blyant.


 2. Forbered borearbejdet

  • Løft toilettet af og forbered dig på at bore.
  • Brug en slagboremaskine og vælg borstørrelse samt rawlplugs, der passer til skruernes dimensioner.

 3. Monter toilettet

  • Placer toilettet på afløbet igen og skru det fast.
  • Dæk skruerne med skruepropper for at undgå snavs i hullerne.

 4. Overvej gulvvarme

  • Hvis du har gulvvarme, vær forsigtig med at bore.
  • Ved vandbåren gulvvarme, installeret korrekt af en fagmand, er der normalt ikke rør under toilettet, og du bør kunne bore uden problemer.

 5. Alternativ: Lim toilettet

  • Hvis toilettet er limet fast eller hvis du ikke ønsker at bore, kan du lime toilettet.
  • Sæt toilettet på sin ønskede placering, og brug malertape omkring toilettet.
  • Påfør montagelim langs tape-kanten, sæt toilettet på plads og fug efter. Hvis der er skruehuller, kan du lime skruepropperne fast.

 6. Tilslut vandet

  • Tilslut vandtilførslen og test toilettet for at sikre, at det fungerer korrekt.


Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto