Indlæser

Filtrer efter:

Filtrér
  1. Rosager træpiller Ø6 mm 1 sæk á 16 kg
    Rosager træpiller Ø6 mm 1 sæk á 16 kg
    3995
    Se mere Køb
    Click & Collect
    WebShop
    Denne vare er kun tilgængelig i butikken.
  2. Rosager træpiller Ø8 mm 1 sæk á 16 kg
    Rosager træpiller Ø8 mm 1 sæk á 16 kg
    3995
    Se mere Køb
    Click & Collect
    WebShop
    Denne vare er kun tilgængelig i butikken.
Sorter faldende

Træpiller til pilleovn og pillefyr

Træpiller er en af de mest prisgunstige og nemmeste former for biobrændsel, du kan få til opvarmning af boligen. De leveres typisk på paller i sække, så du nemt kan fylde dem på dit pillefyr eller din pilleovn. Køb træpiller af bedste kvalitet hos BAUHAUS. Se vores udvalg af træpiller ovenfor og læs mere om træpiller og hvordan du vælger de rigtige til dit pillefyr eller din pilleovn nedenfor.

Vil du gerne have den mest økonomiske opvarmning af din bolig, er træpiller et godt tilbud til dig. De leveres på paller i praktiske sække, der ikke er større, end du nemt kan fylde dem på enten dit pillefyr eller din pilleovn.

Hvad er gode træpiller lavet af?

Hvor olieselskaberne er forpligtet til at overholde de samme specifikationer på deres fyringsolie, gælder der ikke de samme regler for træpiller. Derfor er det en god ide at se nærmere på kvaliteten af træpillerne, før du bestiller. Det har vi allerede gjort for dig hos BAUHAUS. Så hos os får du kun træpiller i en ordentlig kvalitet – også når du køber et af de tilbud, vi har på træpiller.

Gode træpiller er fremstillet udelukkende af hårdt komprimeret træ og savsmuld. Men i nogle af de billige træpiller findes der også forskellige affaldsstoffer som bark, sand og bindemidler i træpillerne. Det afslører sig i askedannelsen i pillefyret eller pilleovnen. Jo mindre aske træpillerne skaber, jo højere kvalitet er pillerne af.

Det betyder samtidig, at det bliver nemmere for dig at holde pillefyret eller -ovnen ren og velkørende. For jo mindre aske træpillerne skaber, jo længere tid går der mellem, at du skal rense pillefyret eller pilleovnen.

Askemængden afslører kvaliteten

Er der omvendt mange affaldsstoffer i træpillerne, vil der udover aske også dannes slagge. De nedsætter ovnen eller fyrets effektivitet og betyder, at du får en dårligere varmeøkonomi ud af træpillerne. Så når du skal vælge træpiller, bør du gå efter piller, der primært består af rent træ og indeholder så få affaldsstoffer som muligt – og helst slet ingen.

En synlig indikator på, hvorvidt du har fundet træpiller i god kvalitet, er, hvor meget smuld der er i poserne med træpiller. Gode træpiller kendetegnes ved at der ikke er noget savsmuld i poserne overhovedet. Allerhøjest bør der kun være en smule træstøv fra produktionen. Det indikerer samtidig at træpillerne er ordentlig tørre.

I den sidste ende er det dog askemængden, der afslører hvilke træpiller, der er bedst. Askemængden kan dog også hænge sammen med indstilling af pillefyret. Så hvis du får mere aske ud af en ny type træpiller, kan det også skyldes, at dit pillefyr skal justeres i forhold til træpillerne.

Må der være vand i træpiller?

Det er helt almindeligt, at der er vand i træpiller. Vandet er naturligt bundet i træ. Så der vil altid være en lille smule vand i træpillerne, uanset hvor høj kvalitet, du køber og hvor længe træpillerne er tørret. Men vandindholdet bør aldrig være over 7 - 8%.

Hvilken størrelse træpiller skal du vælge?

Når du køber træpiller, kan du vælge mellem to forskellige tykkelser på træpillerne: 6 mm eller 8 mm. Men hvilken tykkelse træpiller skal du så vælge til dit pillefyr eller din pilleovn?

Det er der ingen generelle retningslinjer for. Det handler udelukkende om, hvilken tykkelse træpiller dit pillefyr eller din pilleovn er konstrueret til. Så vil du være helt sikker på, at du vælger den rette tykkelse træpiller, skal du kigge i manualen til ovnen eller fyret og se, hvad den foreskriver, at du bruger.

Generelt bruges 6 mm træpiller primært til pilleovne. Nogle pilleovne er mere ligeglade med, hvilken tykkelse træpiller du bruger. Men praktiske erfaringer viser, at de fleste pilleovne fungerer bedst med 6 mm træpiller.

8 mm træpiller bruges oftest i stoker-pillefyr. Det er den type, hvor pillerne køres ind i et stort brændkammer i fyret med en snegl. Andre pillefyr anvender samme type brændkammer som pilleovne, og her skal du derfor oftest også købe 6 mm træpiller.

Men skal du være helt sikker på at vælge den rigtige tykkelse træpiller, skal du altså have fat i manualen eller specifikationerne til dit træpillefyr eller din pilleovn.

Hvordan opbevarer jeg bedst træpiller?

Når du får dine træpiller hjem, opbevarer du dem bedst i de poser, de er leveret i. Har du mulighed for det, bør du opbevare pallerne med træpiller under tag, f.eks. inde i carporten, på den overdækkede terrasse eller under et bredt udhæng på huset.

Når træpillerne bliver leveret, vil de oftest være emballeret med en særlig heldækkende plastikfolie, hvor der ikke kan komme vand ind til sækkene – hverken i toppen eller langs siderne. Så har du ikke mulighed for at sætte træpillerne ind, kan de sagtens stå udendørs og behøver ikke dækkes yderligere til. Dog er det en god ide at dække den palle med træpiller til, du har taget hul på og bærer træpiller ind fra i øjeblikket.

Hvor mange træpiller må jeg opbevare indendørs?

Når du skal bruge træpillerne, er det mest praktisk at bære sække til flere dage indendørs. Så er de lige ved hånden, når de skal hældes på pillefyret eller pilleovnen. Hvor mange sække du har plads til indendørs, afhænger naturligvis af, hvor meget plads du har til at opbevare dem på.

Men der er dog visse regler, du bør være opmærksom på. Du må maksimalt opbevare 5 kubikmeter træpiller indendørs. Den ene kubikmeter må være hældt på pillefyret. De resterende 4 kubikmeter skal opbevares i et lagerrum, der er adskilt fra fyrrummet med en væg, som kan holde flammer ude i minimum en time.

Har du mulighed for det, kan du også købe træpiller hjem i løs vægt og opbevare dem i en silo. Det er nok mest relevant, hvis du har et pillefyr. Så kan siloen stå udenfor og sende træpiller direkte ned i pillefyret. Så slipper du for at gå og skulle hælde piller på fyret hele tiden.

Køb træpiller hos BAUHAUAS

Når du køber træpiller online hos BAUHAUS.dk, leveres de hjem til dig fra vores leverandør. Du har også mulighed for at bestille dem med afhentning i nærmeste BAUHAUS varehus. Eventuelt kan du også leje trailer til hjemkørsel, hvis din bil er stor nok til at måtte trække en trailer med så tungt et læs, som en hel palle træpiller er.