Parketgulve er tidløs elegance

Hvad er et parketgulv?

Betegnelsen dækker over gulve, der er sat sammen af mindre stave. Det skal ses i modsætning til plankegulvet, der kører med samme bræt - eller planke - i længst mulig tid.

Parketgulvet fås i tre typer, hvor forskellene er i deres sammensætning:

 1. En stavparket, som tro mod navnet er en stav, er dem, du ser i sildebensparketgulve. De leveres enkeltvis, og derfor er der stor kreativ frihed, når du lægger gulv med dem.

 2. Parketbrædder består af flere stavparketter, der er limet sammen til en form for planke på fabrikken. Du lægger dem også typisk på samme måde, som du vil lægge et plankegulv; på langs.

 3. Parketruden minder om en flise i træ. Her er parketstavene limet sammen, så det færdige gulv får en flot og flettet fornemmelse.

Hvilke varianter findes der?

Du kan få massive parketgulve, hvor det er samme træ hele vejen igennem. Det var typisk den slags, man brugte i gamle dage. Det er en dyrere løsning, men til gengæld får du et stærkt gulv, der kan slibes igen og igen.

Du kan også få en billigere variant, hvor en træ-lamel er limet på en form for spånplade eller andet billigere materiale. Det er tykkelsen på lamellen og træsorten, der er anvendt, som afgør, hvor stærk din lamelparket er - og om dit gulv kan slibes, når det bliver slidt.

Hvor kan jeg med fordel lægge parketgulve?

Der findes næppe et rum i hjemmet, som ikke ville få et visuelt løft med et parketgulv. Bevares, det ville måske være lidt upraktisk i bryggerset og på badeværelset, men det vil se smukt ud. I dag kan du faktisk også få parketgulve, der kan tåle tilværelsen i vådrummene, så det er udpræget et spørgsmål om smag, behag og pengepung, når du vælger et parketgulv. Selvom det måske er mere praktisk med en flot flise de steder, hvor det går hårdt for sig med vand og slid.

Hvilken overfladebehandling skal mit parketgulv have?

• Da ludbehandling og sæbe mest er metoder, der bliver anvendt på ældre plankegulve, er det nok oplagt at gå videre til de to hyppigste måder at beskytte parketgulve på - nemlig olie og lak.

• En oliebehandling er ikke lige så slidstærk som lak, men en løsning med hærdende olie har den fordel, at det er relativt nemt at friske gulvet op, når hverdagen har sat sine spor.

• En lakering er en stærk løsning, som holder træet flot længe. Når lakken begynder at få for mange ridser, er det dog en omstændelig affære at genoprette til fordums storhed. Her er nemlig ikke andet for end at slibe gulvet ned og lakere på ny.

• Er du herskabeligt anlagt, er der ingen vej udenom en gang bonevoks på gulvene. Den gammeldags metode er både besværlig og på alle måder usund, men det er svært ikke at blive ærefrygtig, når du bevæger dig på de blanke, bonede gulve.

Sådan lægger du et parketgulv

Der findes flere måder at lægge parketgulve på, og det er nemt at fortabe sig i bærende- og ikke bærende gulve, men de fleste gør-det-selv-gulve er ikke-bærende og ligger på et fast undergulv. Det er sandsynligvis parketbrædder, du skal til at lægge.

Derfor tager vi udgangspunkt i et svømmende gulv, som betyder, at gulvet ikke er fastgjort til undergulvet - men frit kan udvide sig og trække sig sammen i takt med årstiderne.

• Start med at afklimatisere parketgulvet. Det vil sige, at du stiller det ind i rummet, hvor det skal lægges, og pakker det ud af plastikken. Så kommer gulvet ikke til at flytte for meget på sig, når du har lagt det.

• Start med at lægge et undergulv, som typisk er en form for skumgummilag, der gør dit gulv behageligere at gå på, ligesom lyden fra dine trin bliver dæmpet. Er dit underlag af beton, kan du med fordel lægge en dampspærre under undergulvet, så der ikke trænger fugt op.

• Parketbrædder bør du lægge på rummets lange led. Af gammel tradition lægger man parketgulve i samme retning som tagryggen. Det er godt til rumfornemmelsen. Sørg for, at gulvet får lidt afstand ind til væggene, så gulvet kan give sig, uden det buler op på midten. Det kan du gøre ved at bruge nogle afstandsklodser i masonit. Afstanden til væggen afhænger af gulvet. Husk at holde rummets bredde op mod plankernes bredde, inden du starter, og tilpas eventuelt første planke, så du ikke risikerer at stå med en håbløs lille afstand til sidst.

• Start med at lægge den første gulvbane med fer-siden ind mod væggen, så du har not-siden tilgængelig til at hæfte med. Der vil sandsynligvis være brug for at skære den sidste planke til, så den kan være der. Det er kun godt, for du skal bruge resten til at starte næste række med. Med mindre stumpen er for kort - den skal helst ikke komme meget under 40 centimeter.

• Sæt næste række på plads, og vær forsigtig, når du bruger værktøj. Brug gerne en træklods mellem hammer og not, så du ikke beskadiger den. Dit gulv vil sandsynligvis give et tilfredsstillende 'klik', når fer og not mødes i skøn forening.

• Fortsæt, til du er færdig. Du får sandsynligvis brug for din sav mange gange, og det er en fordel at have en god geringsav. Du kan med fordel lade bagsiden vende opad, når du saver, så du slipper for flossede kanter.

Sådan reparerer du et parketgulv

Vurder gulvets tilstand
Start med at vurdere parketgulvets tilstand. Et massivt parketgulv kan ofte tåle en slibning, mens en lamelparket afhænger af slidlaget, og derfor bør du tjekke dette, før du går videre.

Professionel vurdering ved store skader
Hvis der er større skader på gulvet, kan det være svært at reparere på egen hånd. I sådanne tilfælde anbefales det at kontakte en fagmand for en professionel vurdering og reparation.

Slibning og behandling
For mindre skader eller generel opfriskning kan du slibe parketgulvet ned. Efter slibning kan du behandle gulvet med enten olie eller lak for at genoprette glans og beskytte træet.

Maling af parketgulvet
Ønsker du et helt nyt udseende, kan du vælge at male gulvet. Dette giver et friskt look og kan skjule eventuelle små skader.