Indlæser

Optimér varmeapparaterne, og sænk forbruget

Radiatorer er én af de ting, der ikke bliver ordentligt påskønnet, før de er savnet, for vi holder ikke længe, hvis varmeapparaterne strejker. Radiatorer kan sagtens overleve i mange generationer, da vandet i varmeapparater ikke indeholder ilt. Derfor ruster radiatorerne ikke, og derfor har masser af hjem stadig støbejernsradiatorer fra centralvarmens indtog i 1920’erne.

Med lidt vedligeholdelse er der ingen grund til, at radiatorerne ikke skulle kunne klare yderligere 100 år. I andre situationer kan det til gengæld give god mening at skifte de gamle ud, og i rigtig mange tilfælde kan det svare sig at skifte termostaterne til nye. Både for beboernes velvære og pengepunge såvel som miljø og klima.

Radiator

”En radiator har ingen bagkant, og hvis du passer lidt på den, holder i princippet evigt. Det kan dog sagtens være, det giver god mening at skifte radiatorer og ikke mindst termostater med tiden.”

Reparation af radiatorer

For mange driftsansvarlige i ejendomme er der fra tid til anden problemer med varmen, og de fleste ved på rygraden, hvad der skal til. Derfor går vi lidt let henover de typiske problemer med radiatorer, selvom vi lige gennemgår de tre mest hyppige løsninger*.

Ét af de mest almindelige problemer med varmeapparaterne opstår, når ventilnålen bag termostaten sætter sig fast. Det kan nemt løses ved at skrue termostaten af og massere nålen lidt, indtil den ubesværet bevæger sig ind og ud. Den kan sidde godt fast, og det kan være, du må skubbe eller slå forsigtigt på den med håndtaget fra din skruetrækker.

Det kan også være, den manglende varme i rummet skyldes, at pakdåsen i radiatorventilen trænger til at blive smurt eller skiftet. Hvis nålen til termostaten ikke kan trykkes ind – eller trækkes ud, skifter du hele pakdåsen ud. Det burde der ikke være problemer med.

Endelig kan den manglende varme også skyldes, at der er kommet luft i systemet, som forhindrer det varme vand i at løbe ind i radiatoren, der derfor bliver kold og larmende. Her skal udluftningsventilen lige drejes lidt, indtil der begynder at løbe vand ud. Husk at påfylde vand i centralvarmeanlægget, hvis der ikke er direkte fjernvarme i bygningen.

Pakning

”Varmer radiatoren ikke, når fyringssæsonen begyndere, er der gode odds for, at det er ventilnålen, der har sat sig. Den skal bare masseres lidt, så virker den igen – hvis problemerne da ikke skyldes en for gammel pakdåse.”

Skal der nye radiatorer til?

Det kan, af komfortmæssige og æstetiske årsager, svare sig at skifte de gamle støbejernsradiatorer ud. De gamle, massive varmeapparater i støbejern arbejder med strålevarme, mens nyere radiatorer har konvektionsvarme, der opvarmer og cirkulerer luften. Det betyder, at indeklimaet bliver betydeligt bedre for beboerne.

Det vil som oftest komme på tale at skulle skifte radiatorer i forbindelse med store ændringer i varmesystemet. Går I eksempelvis fra naturgas eller oliefyr til luft til vand-varmepumpe eller jordvarme, er der god grund til at etablere et system, der fungerer effektivt ved lavere temperaturer. Her kan det godt give rigtig god mening at kigge på varmeapparaterne også.

Skal I have nye termostater?

Hvor det måske ikke altid kan betale sig at skifte varmeapparaterne, kan det næsten altid svare sig at kigge på regnskabet, når det gælder termostaterne. Nye, elektroniske termostater kan barbere tæt på en fjerdedel af varmeregningen ved mere effektivt varmebrug og muligheden for at skrue ned i de perioder, hvor stuerne er tomme. Det vil sige, at de sænker temperaturen med fire grader om natten og i arbejdstiden, hvis du indstiller dem til det, og det er altså ikke småpenge, der kan opnås i besparelser.

Termostat

”En elektronisk termostat, der måler temperaturen præcist, kan spare en del på varmeudgifterne, da termostaten automatisk kan sænke temperaturen et par grader om natten og i arbejdstiden.”

I skal regne med, at I kan opnå en besparelse på varmeforbruget på 22 procent ved at udskifte manuelle radiatorventiler med nye elektroniske, mens besparelsen ligger på cirka 15 procent, hvis der er gamle termostater på varmeapparaterne. De otte procents besparelse kommer ved at sænke temperaturen med fire grader 15 timer i døgnet – fem dage om ugen. De resterende kommer blandt andet ved mere effektiv temperaturføling**.

Indkøbsprisen på en ny, elektronisk termostat ligger på 3-400 kroner, og er der termostater i lejligheden i forvejen, modsat de manuelle greb, kræver det ikke meget arbejde at installere de elektriske ditto. Er der manuelle radiatorventiler, kræver det sandsynligvis, at varmeapparatet skal afmonteres og udstyres med nye ventiler, så her er det altså noget mere omstændeligt. Til gengæld er gevinsten desto så meget større.

Både almene boliger, ejerbolig- og andelsboligforeninger kan søge om energitilskud til udskiftning af termostater. Kontakt jeres energiselskab, og tal med dem om muligheder og betingelser for tilskud, inden I går i gang med at udskifte .

I BAUHAUS forhandler vi både radiatorer, ventiler, termostater og tilbehør

 

*Kilde: Energistyrelsen

**Kilde: Danfoss