Indlæser

Skab lys på ejendommens områder

Bring lys i mørket

Om vinteren er der ofte brug for mere lys på ejendommens arealer. Lyskæder og julepynt kan være med til at give beboerne noget pænt at se på, mens du kan bruge fakler med levende lys til festlige lejligheder. Du bør også gå området igennem, så du kan finde ud af, om der er brug for at sætte flere lamper op. Læs her, hvordan du griber opgaven an.

”Når vi nærmer os oktober og november, er det en god ide at sætte lyskæder op på træer og bygninger. Det ekstra lys giver øget tryghed og sikkerhed.”

Når vinteren er over os, og det er mørkt og koldt uden for, bliver de fleste af os påvirkede af manglen på lys. Det skyldes, at vi som regel er indenfor, når det er lyst udenfor. Det gør, at vores hjerner har svært ved at finde ud af, hvilket tidspunkt på døgnet det er. Det konkluderer flere forskere.

Dagslys er altså vigtigt, men det kan du jo ikke bare sikre, at beboerne i ejendommen får. I stedet er det vigtigt, at du sørger for, at der er masser af lys på bygninger og træer, så de har noget hyggeligt og smukt at komme hjem til. Det er med til at gøre alle lidt gladere i vintermørket.

Derudover er det ekstra lys også med til at gøre os tryggere. Hvis det er for mørkt, vil beboerne føle sig utrygge, når de kommer hjem. Selvom vi logisk godt ved, at der ikke gemmer sig noget i mørket, er der alligevel mange, der føler det ubehageligt.

Desuden er det ikke rart at opholde sig i fælles udeområder som cykelskur og skraldeskur, hvis der ikke er ordentlig belysning. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at der er godt lyst op overalt på ejendommens områder.

Brug lyskæder og julepynt til at give mere lys og glæde

Når det begynder at blive mørkere i løbet af oktober og november, er det en god ide at sætte lyskæder op på træer og bygninger. Det giver ekstra lys og er med til at gøre, at det bliver mere hyggeligt at opholde sig på jeres udearealer – og for beboerne at se ud ad deres vinduer.

I løbet af november kan du også begynde at pynte op til jul. Det er igen med at til at give mere hygge og er samtidig med til at markere den kommende højtid. Julepynten kan du pille ned igen i januar, men lyskæderne kan du sagtens lade hænge til februar eller marts.

Vores lyskæder er skabt, så de kan tåle mange forskellige former for vejr. Har du problemer med sne i opgangen, kan du her læse, hvordan du kan slippe af med det nemmest muligt.

Fakler skaber lys og hygge. Men husk at opbevare dem forsvarligt.”

Fakler kan bruges til festlige lejligheder

Når I skal fejre begivenheder i ejendommen, kan du sætte fakler op for at give noget ekstra lys. Det baner vejen for et mere festligt look. Det kan for eksempel være langs stien op til beboerhuset, når I skal afholde julehygge. Det kan også være, når I skal slå katten af tønden og andre former for arrangementer om vinteren.

Faklerne dur ikke til at have stående ude i flere dage, men de er perfekte at sætte op ved arrangementer, hvor du også selv deltager. Dermed kan du tage dem ned igen efter brug og sikre, at de bliver opbevaret forsvarligt til næste gang.

Sæt ekstra lamper op, så mørke hjørner bliver oplyst

Det er ikke rart for beboerne at skulle ind i cykelskuret eller skulle gennem gården, hvis der ikke er ordentlig belysning. Selvom vi godt ved, at der ikke sker noget særligt i mørket, bliver vi alligevel mere utrygge, når vi ikke kan orientere os.

I oktober og november er det derfor også en god ide, at du gennemgår områderne for at se, om der er steder, hvor der skal sættes ekstra lamper op. Det er for eksempel i skralderummet, cykelskuret, kældergange og lignende, der kan være ubehagelige for mange mennesker at opholde sig i, når det er mørkt.

Kilde: Videnskab.dk og Rambøll

Her kan du finde lyskæder

Her finder du julepynt

Find lamper og fakler til udendørsbrug her