Indlæser

Tjek træværket i tide

”Det kan godt betale sig at være over træværket – i hvert fald hvis du gerne vil afværge dyre reparationer og udskiftninger.”

Tjek træværket i tide og undgå dyre reparationer senere

Ved at gennemgå ejendommens træværk minimum en gang op året kan du afværge dyre reparationer og udskiftninger af både hegn, tagkonstruktioner, døre og vinduer. Gå systematisk frem, udskift mørnet træværk eller træværk, der er begyndt at rådne – og sørg så for regelmæssig træbeskyttelse. Det er opskriften på sundt træværk mange år frem i tiden.

Det første skridt mod udskiftningen af hegn, tagkonstruktion, vinduer og døre er det første stykke træværk, der er begyndt at rådne, mørne eller ved at knække. Er det først sket, går det hurtigt stærkt ned ad bakke for det berørte træværk.

Det starter i det små

Lad os tage et eksempel: Forstil dig, at et af sternbrædderne eller et bræt i udhænget på taget er begyndt at rådne. Det svækker brættet.
Så ved den næste storm får vinden revet det løst. Nu er der åbnet op ind til tagkonstruktionen, så vinden nemmere kan komme ind og få fat i tegl eller tagplader. Derfor risikerer du, at en del af taget også bliver stormens bytte.
Nu er der ingen vej uden om en akut og meget dyr reparation af taget. Og følger der kraftig regn med stormen – hvad der oftest gør – kan der også opstår alvorlige vandskader på både ejendommen og beboernes inventar.

Sådan tjekker du træværket

Den nemmeste måde at tjekke træværket på er ved at gennemgå det manuelt. Det vil sige, at du gennemgår alle jeres hegn, udhæng, vindskeder, gavle og andre former for træbeklædning minutiøst for svagt eller dårligt træværk.

Gennemgangen kan med fordel foretages i august måned, hvor træet oftest vil være tørt på grund af sommervarmen. Samtidig er det stadig så varmt i august, at du kan igangsætte malerprojekter udendørs og være sikker på, at malingen tørrer hurtigt.

Frem med syl og skruetrækker

Til at tjekke træværket kan du med fordel bruge en almindelig syl og en flad skruetrækker. De anvendes på de steder, hvor du har mistanke om, at der er noget galt.

Det gør du ved simpelthen at se, hvor nemt du kan trykke sylen eller skruetrækkeren ind i træet. Virker det som om, modstanden er stor, er træet sundt og behøver ikke udskiftes. Går det nemt med at trykke sylen eller skruetrækkeren ind, bør du enten udskifte træværket eller få en fagmand til at kigge på det.

Anskaf en fugtmåler

Skal det være rigtig avanceret, kan du også anskaffe en fugtmåler. Den giver en præcis angivelse af, hvor meget fugt der er i træet. Fugtmængden i træet svinger dog en del hen over året i takt med skiftende temperaturer og luftfugtighed.

Er træværket sundt og friskt, og har det ikke regnet inden for de sidste par døgn, når du måler fugten, skal fugtprocenten helst ligge under 20 % i august måned. For så snart fugtprocenten kommer over 20-22 %, er der risiko for, at træet begynder at rådne. Og er fugtprocenten i træværket på 30 eller derover, er det tegn på, at der er noget galt med træet.

Du kan også bruge fugtmåleren til at sikre, at træet er tørt nok til at blive malet. Her skal fugtprocenten helst ligge under 15, før du bør male det med træbeskyttelse.

”Alger holder på fugt, hvilket resulterer i, at træværket hurtigere begynder at rådne. Fjern algebelægningen og behandl efterfølgende med alge- og svampedræbende træbeskyttelse.”

Hold øje med alger og sorte pletter på træværket

Hold også øje med algebelægninger på træværket. De opstår oftest på nordsiden af ejendommen samt på steder, hvor træværket ligger i skygge om dagen. Det er tegn på, at der er for meget fugt i træet. Samtidig holder algerne på fugten, så træet hurtigere begynder at rådne.

Er der sorte, grønne eller andre pletter eller aflejringer på træet, skal du også være på vagt. Det indikerer, at træværket er blevet angrebet af mug- eller skimmelsvamp. Det er heller ikke befordrende for træets holdbarhed.

Så opdager du den slags ved gennemgangen, skal du få belægningen fjernet, hvis træværket stadig er sundt. Efterfølgende kan du så behandle træværket med alge- og svampedræbende træbeskyttelse, der gør det sværere for alger og mug at få fodfæste på træværket igen.

Husk regelmæssig maling af træværket

Hav en fast rutine for, hvornår de forskellige stykker træværk på ejendommen skal males. Indarbejd det i din årskalender, så malingen foregår om sommeren. Eller hyr et lokalt malerfirma og planlæg arbejdet flere år frem i tiden. Det giver oftest en bedre pris på opgaven.

Udskift træværket eller konsultér en fagmand

Kan du selv udskifte det dårlige træværk på ejendommen, finder du alle former for træ hos BAUHAUS.

Du kan også vælge at konsultere en fagmand, der kan foretage udskiftningen. Det giver især god mening ved vinduer og døre. Her skal der oftest anvendes særlige snedkermaskiner, så det nye træværk passer præcist ind på det sted, hvor det skal sidde.

Kilder: Boliga.dk, Andelsbolignyt.dk, Trae.dk

Her finder du syle og skruetrækkere.

Her kan finde du fugtmålere.

Her finder du alle former for udvendigt træ.

Her finder du terrassebrædder.

Her kan du få nye hegnsfag og bænke.

Her finder du nye vinduer.

Her kan du finde nye døre.

Her finder du træbeskyttelse.