Skalcem 100 - for en sund facade


Stikker dit hus ud i nabolaget, som en mælkebøtte i en grøn græsplæne? Eller sagt på en anden måde: Trænger dit hjems facade til en kærlig hånd, fordi den hænger i laser? Det er dårligt for murværket – og din glæde ved hjemmet – hvis du lader det stå til for længe. Derfor er det en god ide at komme i gang med pensel, rulle og Skalcem 100.

Skalcem 100 er en cementbaseret murmaling, der kan hæft på alle mineralske overflader og som både beskytter og pynter på facaden. Med en slidstærk maling som Skalcem 100 kan du give nyt liv eller forlænge levetiden af din facade i mange år. 

Læs mere om alle fordelene ved Skalcem 100 herunder.

Relaterede produkter

Hvad er Skalcem 100?


Skalcem 100 er en stærk, cementbaseret murmaling, der kan hæfte på alle mineralske underlag. Og det er en rigtig spændende information - i hvert fald hvis man holder af flot murværk, for en stærk, cementbaseret murmaling kan virkelig løfte udtrykket på dit hus.

Cementpulvermalingen, som denne type maling ret beset hedder, giver en flot afslutning på huset, mens den beskytter din bolig mod vind og vejr. Malingen har en mat og lidt puds-agtig finish, og den fås i hvid samt et begrænset antal grålige og gullige nuancer, der kan tones yderligere efter behov.

Skalcem 100 består af cement, farve og lidt fyld, og malingen bliver leveret som et fint pulver, du selv blander op med vand - efter meget præcise anvisninger.

Hvad har en slidstærk maling af fordele og ulemper?


Skalcem 100, og andre cementpulvermalinger, har en lang række store fordele, og i mange tilfælde vil denne type maling være det bedste valg.

Cementpulvermaling er ekstremt diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugt kan vandre ud af murværket, mens det ikke kan komme ind. Det er en rigtig god egenskab, for tanken om indespærret fugt er noget, der burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle ansvarlige boligejere. Mursalte kan endda finde vej gennem malingen, og de er ellers ofte et fænomen, der er forbundet med afskallende maling.

Men af samme årsag er Skalcem 100 en god løsning, hvis du bor nær kysten. Skalcem 100 er nemlig en type malig, der tåler kystnært klima og sikrer, at dit hus står imod den massive mængde fugt, de medfører. Du kan også brug Skalecem 100 til dine fugtige kældervægge, så din kælder forbliver tør.

Skalcem 100 giver også en flot, stærk og vandafvisende overflade, der ikke smitter af - som eksempelvis kalk, der ellers har mange af de samme, gode egenskaber.


Skalcem 100 er til at betale, og det er nemt at arbejde med. Malingen kan benyttes på stort set alle mineralske underlag, det ellers kan være svære at parre med en ordentlig maling. Det kan endda hæfte på fugtige overflader, som typisk er så godt som umulige at få tilført lidt farve.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og der er da også en håndfuld ulemper ved malingtypen, du bør overveje, inden du løber ud og forkøber dig i pulver og koste.

Cementpulvermaling kræver et passende underlag, og det vil sige et stærkt, rent og mineralsk underlag. Derfor skal underlag, der tidligere har været malet eller kalket, renses helt af inden.

I det hele taget kan kalk være en kæp i hjulet på projektet, for cement hærder op til at blive meget hårdere end kalk, så derfor kan de to materialer have lidt svært ved at finde takten. Kalkpuds og puds i ren kalkmørtel er derfor ikke nødvendigvis et oplagt valg til Skalcem 100, og her ville hvidtekalk nok være et bedre valg.

Endelig er malingen temmelig mat, og derfor sætter stænk, støv og snavs sig lettere fast i overfladen, så du bør ikke bruge denne type, hvis væggen står et udsat sted.

Hvad koster Skalcem 100?


Du skal regne med, at et kilogram Skalcem 100 rækker til cirka tre kvadratmeter mur, og det vil sige, at vi har en pris, der hedder cirka 8-10 kroner kvadratmeteren - afhængigt af farvevalg. Endelig kan det være, du har brug for både at grunde med - og tilsætte malingblandingen - lidt af den såkaldte Beto-binder. Her skal du bruge én liter per 10 kilogram tør maling. Med lidt tankevirksomhed og tællen på fingrene, betyder det, at du kommer op i en kvadratmeterpris på cirka 11-13 kroner.

Beto-binderen er nødvendig, hvis din mur er stærkt sugende, uens sugende eller let afsmittende, som producenten beskriver det. Først skal muren grundes med koldt vand og Beto-binder i blandingsforholdet 1:3, og efterfølgende skal blandingen som nævnt have en liter per 10 kilogram cementmalingpulver.

Sådan maler du med cementbaseret murmaling Skalcem 100


Hvis du maler ude, skal du kigge grundigt på vejrudsigten, før du går i gang. Der er tale om et værre Guldlok-produkt, der helst skal have temperaturen lige tilpas. Det vil sige, at der skal være over fem graders varme, ingen hedebølge og direkte sol - eller udsigt til regn for den sags skyld. Det perfekte tidspunkt at male på, er når der er udsigt til 2-3 tørre og overskyede dage med cirka 10-15 graders varme.

  • Start med at vande din væg - enten med haveslange med forstøvermundstykke eller en våd hvidtekost. Den skal være mættet, men ikke sjaskvåd, og resultatet skal gerne være ensartet, så slutresultatet også bliver det.
  • Hæld vandet, du skal bruge til blandingen, over i din blandespand, inden du kommer pulveret i. Så undgår lommer af pulver i bunden. Det er vigtigt, du er præcis med vandmængderne.
  • Tip: Bor et hul lige over 6-liter mærket på din Skalcem 100-spand, så du er sikker på, du får den rette mængde vand hver gang. Hullet borer du naturligvis ved 5-litermærket, hvis du skal have Beto-binder i.
  • Hvis du selv skal farve blandingen, tilsætter du farven nu. Den er nemmere at røre ud, inden cementpulvermalingen bliver tilsat.
  • Hæld Skalcem 100 i spanden nu, og pas på, du ikke kommer til at støve for meget, så pulveret ryger i øjne og luftveje.
  • Brug et piskeris til boremaskinen, når du skal blande ingredienserne, og fortsæt, til blandingen er ensartet glat. Du har to timer til at få brugt malingen, når du har blandet den færdig.
  • Start med at male hjørner og kanterne med en pensel, og mal de store flader med en langhåret rulle. Bare dyp rulle og pensler direkte i blandespanden.
  • Mal gerne hele flader færdige på én gang, så du minimerer risikoen for overgange og nuanceforskelle.
  • Skal muren have flere lag, venter du mindst et døgn.
  • Herefter gentager du processen med at vande, blande og male.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto