Spireahækken - Alt om såning og pasning


Spireahækken eller blot Spirea er en fælles betegnelse for en lang række hække eller buske, som kommer i forskellige sorter. Dog har de det til fælles, at de har små grønne blade, og så blomstrer de enten i rød, hvid eller rosa i foråret fra april til maj. Nogle foretrækker at bruge Spirea som busk, men den bliver også brugt som hæk, da den kan vokse sig tæt og passer godt ind i det danske klima med svingende temperaturer.

En Spireahæk er kendt for sin flotte og nærmest overdådige blomstervækst, der gør den til et smukt valg som hæk til adskillelse mellem to grunde for eksempel. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Spireahækken gør sig bedst som uklippet, da den vokser naturligt med overhængende grene. Hvis du klipper den til, vil du ikke få samme æstetiske udtryk ud af den, da størstedelen af blomsterne vokser på grenene.


Du skal vælge Spireahækken, hvis du har god plads omkring den og ønsker en frodig og levende hæk, hvor blomster, bier og fugle kan trives.

Du kan dog godt have en Spireahæk som klippet hæk, men så skal du vælge varianten Vanhouttei eller Buketspirea, som den hedder i mere mundrette gloser. Den er mere hårdfør og bedre rustet til at blive klippet til.

Du skal vælge Spireahækken, hvis du har god plads omkring den og ønsker en frodig og levende hæk, hvor blomster, bier og fugle kan trives.
 
Du kan dog godt have en Spireahæk som klippet hæk, men så skal du vælge varianten Vanhouttei eller Buketspirea, som den hedder i mere mundrette gloser. Den er mere hårdfør og bedre rustet til at blive klippet til.

Relaterede produkter

Sådan sår du din egen Spireahæk


At plante eller at så en Spireahæk kræver en smule planlægning men ikke noget særlig voldsomt. Det vigtigste er faktisk, at du tjekker vejrudsigten. Skinner solen, og er der sommerlige temperaturer undervejs, skal du pakke bilen og køre en tur på stranden. Eller du må selv om, hvad du bruger dagen på, du skal bare ikke plante din Spireahæk der. Spirea har nemlig nogle sarte rødder, og de må for alt i verden ikke tørre ud.

Fordi Spirea er en barrodsplante – altså er rødderne ”bare” – er rødderne udsatte for tørke og sollys. Du skal derfor som minimum sikre dig, at der er overskyet den dag, du planter, men det er allerbedst, hvis det regner. Så er rødderne nemlig våde og ikke i fare for at tørre ud.

Vi anbefaler, at du planter Spirea fra november til april, altså når det ikke er særlig varmt. Så glem det med strandturen fra før, det bliver ikke aktuelt alligevel. Du skal ikke bekymre dig om, Spirea kan tåle det kolde vejr, tværtimod er Spirea gået i hviletilstand på den tid af året og kan sagtens tåle både regn og kulde. Du kan plante Spirea hele vinteren, hvis du vil, men er jorden hård på grund af frost, er du nok nødt til at vente lidt.

Generelt er det bedste scenarie, at det er så varmt, at du kan arbejde med jorden, uden at rødderne er i farer for udtørring. Hvis du blander plantemuld i den jord, som Spireaen skal vokse i, opnår du de optimale vækstbetingelser. Spirea skal ikke have gødning, blot plantemuld, for gødningen indeholder så kraftig næring, at det kan brænde rødderne af.

Når du har plantet din Spirea, skal hækken have godt med vand. Virkelig godt med vand. Hvis der går mere end et par dage uden regn, skal du vande hækken, og især i tørre perioder over sommeren skal du vande den. Vand om aftenen, så du undgår, at vandet fordamper, inden Spireaen når at optage det.

Pasning, plejning, klipning og beskæring af Spirea


Det særlige ved en Spireahæk er, at den blomstrer, og hvis du har valgt en blomstrende hæk fremfor en anden, er det nok fordi, du synes, det er smukt, når den blomstrer. Hvis det er rigtigt, er du nok også interesseret i, at Spireahækken blomstrer igen året efter. Hvis den skal kunne det, må du først klippe den, efter den har blomstret. Ellers har den ikke mulighed for at danne blomsterknopper igen.

Det er som sagt lidt en udfordring at klippe din Spireahæk, så den ikke hænger, for det er nu engang sådan, den vokser. Men som tommelfingerregel siger man, at en hæk skal klippes før sankthans. Det er dog før, at hækken har blomstret, og klipper du den der, kan din hæk ikke blomstre i samme grad, hvis overhovedet, og du får ikke samme liv i den, som hvis den får lov til at vokse naturligt.

I nogle tilfælde vil en Spireahæk, der bliver klippet ofte, blive bar forneden ved jorden. Dertil skal du klippe de tykkeste grene nede ved jorden, og gøre det i starten af året omkring januar og februar. Efterfølgende kan du klippe hækken på siden, som man gør ved alle hække, ligesom du vil. Det skal du faktisk gøre inden sankthans, hvis det er en hyppigt klippet Spireahæk, du har.

Det giver nemlig hækken mulighed for at optage lys og sætte skud i jorden, som med tiden vil give dig en endnu flottere og tættere hæk.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto