Vådrumspaneler: God vægbeklædning til dit badeværelse


At lave om på badeværelser og andre vådrum plejer at være en både dyr og besværlig proces, hvor der skal nørkles med vådrumssikring, laves membran og opsættes fliser eller monteres vinyl. Sådan behøver det ikke længere at være, for du kan i dag få en relativt billig og gør det selv-venlig vægbeklædning, som kan tåle den hårde tilværelse i vådrummet.

Hvad er vægbeklædning?


Vægbeklædning hentyder normalt til de gips- og trævægge, vi kender fra boligen. Beklædninger, der fungerer som pæne afslutninger på lette konstruktioner - eller fungerer som æstetisk indslag på allerede hæderlige mure. Det er dog en anden sag, når vi kommer til vådrummene, for her har vægbeklædningen helt andre funktioner. Her skal vægpanelerne nemlig holde vandet ude af dine dyrebare konstruktioner, så du ikke får problemer med råd og skimmel.

Vådrumspaneler har en vandafvisende overflade, så vandet helt naturligt løber af. Derudover er pladerne født med vådrumsmembran, som er den 'hinde', der forhindrer vand og damp i et snige sig ind, hvor det er uønsket. Desuden kan de tåle de ret store udsving i temperaturer, der typisk er i vådrum. Panelerne bliver leveret som plader, der nemt kan tilpasses, så de passer til dit vådrum. Montagen er også overkommelig, hvis du er lidt praktisk anlagt.

Hvad har vægbeklædning på badeværelset af fordele og ulemper?


Der er mange fordele ved vådrumspanelerne. De førnævnte og åbenlyse er som sagt, at de er billige (eller i hvert fald billigere end mange af alternativerne), og du slipper for at bøvle med vådrumsmembran, ligesom du kan selv tilpasse og montere panelerne.

Derudover er det oplagt at overveje panelerne, hvis du har lette vægge. Altså træ- eller metalskeletter med isolering, hvor det ellers kan være en omstændelig proces at lave vådrumsmembran og sætte fliser op.

Endelig kan vådrumspanelerne være en genvej til et udtryk, du normalt ikke vil kunne få i brusekabinen. Eksempelvis trælook.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og der er da også enkelte ting, du bør forholde dig til, inden du iler ud og køber dig fattig i vægbeklædning. Først og fremmest er panelerne altså paneler. Det kan være, de ligner fine og dyre flisevægge, men det er de altså ikke. Det kan du mærke, når du rører ved dem, og det kan du se, når du går helt tæt på. Panelerne kan være en både flot og elegant løsning, og de kan få dit badeværelse til at ligne et sminket lig. Sørg for at vælge et udtryk, der virker ægte og troværdigt, og sørg for at gøre dig umage, når du monterer pladerne. Finishen er uhyre vigtig.

Vi kommer heller ikke udenom, at der er et vist katastrofepotentiale, hvis du fjumrer med montagen eller fugningen. Det kan være svært at opdage, hvis der trænger fugt ind bag panelerne, og du bør overveje at lade en professionel installere produktet, hvis lidt selvransagelse viser, at du ikke er synderligt dygtig med værktøj.

Relaterede produkter

Hvad koster vægbeklædning til badeværelset?


Regn med, at du skal hoste op med 600-800 kroner per kvadratmeter for vådrumspanelerne. Det vil sige, at en brusekabine vil kunne klares for 3-5.000 kroner, mens et helt badeværelse på ni kvadratmeter vil koste i omegnen af 20.000 kroner at beklæde. Hertil kommer naturligvis udgifter til skinner, fugemasse og lignende.

Producenterne af vådrumspaneler tager godt ved, når du skal have lister, skruer og lignende, der passer til panelerne, så her skal du nok også regne med at lægge nogle tusinde kroner. Det er dog stadig en løsning, der er ret billig, hvis vi sammenligner med alternativerne.

Det skal du være opmærksom på, når du vælger vådrumspaneler


Det er vigtigt at finde en løsning, der naturligvis passer til dit temperament, men du bør også have huset for øje. Panelerne er ikke nødvendigvis noget, der pynter på huset - og dermed dets værdi. Hav huset og dets arkitektur for øje, for det kan nemt virke sært og excentrisk med et storladent marmorlook på badeværelset i et træt gasbetonhus i provinsen.

Sæt dig godt ind i netop det produkt, du har kastet kærligheden over. Hvad kræver montagen? Kan det monteres direkte i en murstensvæg, hvis du har sådan én, eller skal der sættes listeskelet op? Det kan godt betale sig at finde et system, der passer til dit ambitionsniveau.

Det er også en god idé at sikre dig, at din fugemasse er egnet til det system, du har købt. Ofte vil det være en god idé at følge fabrikantens anbefalinger, selvom deres priser kan virke som det rene optrækkeri. Til gengæld ved du, at produkterne ikke reagerer uheldigt sammen.

Sådan monterer du vægbeklædning på badeværelset


Der findes flere producenter af vådrumspaneler, og i BAUHAUS er vi glade for at kunne forhandle paneler fra norske Fibo-Trespo, der har produceret byggeplader af høj kvalitet siden 1950'erne. Fibo-Trespo har alle de nødvendige godkendelser, der skal til for at gøre produktet miljø- og allergivenligt, ligesom producenten giver 15 års produktgaranti på panelerne.

Fibo-Trespos vådrumspaneler og system er godkendt til danske byggestandarder for vådrum, og de har lavet nedenstående video, hvor du kan se, hvordan panelet skal monteres.

Husk at akklimatisere panelerne, inden du monterer dem. Det vil sige, at de skal ligge ved rumtemperatur i 72 timer, inden du sætter dem op, så de små bevægelser i forbindelse med temperaturudsving er i 'sync' med væggen.

Princippet for montage er sandsynligvis nogenlunde det samme, uanset hvilken producent, du vælger, men du bør naturligvis altid følge producentens anvisninger.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto