Vandhanen drypper: Sådan løser du det


En vandhane, der står og drypper, kan blive en dyr fornøjelse, for du betaler for alle de dråber, der drypper lystigt fra vandhanen. Netop derfor er det en god idé, at du kommer problemet til livs og gerne hurtigt. Faktisk kan regningen løbe op i tusindvis af kroner, hvis din vandhane drypper, så det er med at få fikset problemet. 

I mange tilfælde er der intet alvorligt galt med din vandhane, og du kan klare problemet relativt let og hurtigt. Når problemet er minimalt, er det ofte fordi, din vandhane er kalket til, eller din pakning er slidt op. Her koster løsningen blot lidt snilde og 20-30 kroner i materialer, og det er altså godt givet ud, når du kan spare flere tusinde kroner på din vandregning ved at udbedre problemet. 

Hvis problemet er mere omfattende, kan du være nødt til at udskifte hele vandhanen. Det kan du læse mere om herunder.

Sådan får du styr på din dryppende vandhane


Det første du kan gøre, er at kalke din vandhane af. Hvis du er heldig – og det er i de fleste tilfælde alt, du behøver at være – så løser det problemet. Her skal du tage hovedet af vandhanen og skille filteret ad. Så lægger du det i en kalkopløsende væske i en halv time, og så skulle alt kalken være væk. Hvis ikke, så gentager du bare dette et par gange. Det er heldigvis ikke indviklet. 

Dernæst kan du give dig i kast med at udskifte pakningen i vandhanen. Her er det vigtigt, at du slukker for vandet først. Det kan ofte være her, problemet sidder, hvis din vandhane er af ældre dato. Det, du gør, er at skille vandhanen ad, og så fjerner du de gamle pakninger. Herefter renser og rengør du, der hvor pakningerne sad, og fjerner eventuel kalk, der måtte sidde. 

De nye pakninger smører du med armaturfedt, og så sætter du dem der, hvor de gamle sad. Smør også indersiden af dit armaturs håndtag og saml vandhanen igen. Prøv at tænde og slukke for vandet. Hvis vandhanen ikke løber, har du klaret det – hvis den stadig gør, skal vi mere i dybden med problemet. 

Relaterede produkter

Sådan skifter du din vandhane


At skifte en vandhane er som så meget andet: Jo flere gange du har gjort det, jo nemmere er det. Heldigvis er det noget, alle kan lære, og her følger alt, du skal vide. 

Du skal starte med at lukke for vandet. Det gør du stille og roligt på ventilerne fra vandtilløbet. Når du har gjort det, så åbner du for vandhanen, så det overskydende vand, der måtte være tilbage, kan løbe ud. 

Dernæst løsner du slangerne under vasken, der går op til armaturet. Her skal du løsne møtrikkerne, der holder slangerne fast. Afmonter dernæst slangerne, når møtrikkerne er løsnede. Husk at have en klud eller et viskestykke under, så overskydende vand bliver samlet op.

Selve vandhanen skal du også løsne under vasken. Her skal du sandsynligvis have fat i en rørtang og løsne vandhanen. Når det er gjort, kan du tage armaturet af og op fra bordpladen. Du er nu klar til at installere din nye vandhane eller armatur, alt afhængigt af hvad du kalder det.

Der er sandsynligvis en brugsanvisning med til din nye vandhane. Hvis ikke, kan du blive klogere på, hvordan du monterer den nye vandhane her.

Sådan monterer du din nye vandhane


Først tager du din O-ring og sætter op under dit armatur, så der bliver tæt mellem bordplade og armatur. Dernæst fører du slanger og bunden af armatur ned i hullet i din bordplade. Nedefra sætter du pakningen fast om slanger og skruer den fast. 

Dernæst sætter du møtrikken op under og spænder den fast med din rørtang. Fuldstændig som du gjorde, da du afmonterede, bare i omvendt rækkefølge. Tjek, at dit armatur sidder lige, inden du skruer det helt fast.

Den venstre slange er altid til det varme vand, hvis ikke andet er angivet, og med det sagt er det tid til at sætte slangerne på plads. Før slangerne på vandtilløbet og skru dem fast med møtrikker.

Når det er gjort, og du har tændt for vandet stille og roligt – det er vigtigt, at du ikke åbner på fuld tryk med det samme, men gør det roligt – kan du teste, om vandet løber ordentligt ud.

Hvis det gør det, er du færdig, og du har nu udskiftet din vandhane.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto