Få flere forårsblomster i haven


Når sneen smelter, og de første forårsblomster titter frem, er det virkelig der, man mærker, at sæsonen skifter. Det føles som forår, og sommeren er langt fra så fjern, som den har været. Derudover så er en have fyldt med farvestrålende forårsblomster også bare rigtig smuk at se på.

Derfor vælger mange danske haveejere at plante flere forårsblomster i deres haver. Og gerne mange forskellige forårsblomster. Det giver nemlig et helt særlig udtryk og en forårsfornemmelse at se de mange farver springe frem.

Derudover kan du også vælge at plante forskellige forårsblomster, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Så kan du faktisk forlænge tiden, hvor din have er dækket med farvestrålende forårsblomster.
Vil du gerne have flere farver i din have om foråret? Læs herunder hvilke forårsblomster der er ideele til en dansk have.

Hvilke forårsblomster skal jeg vælge til min have?


Hvis du gerne vil have farvestrålende og skønne forårsblomster i så lang tid som muligt, skal du vælge nogle, der blomstrer på skift. Nogle blomstrer i det tidlige forår, mens andre forårsblomster først blomstrer i slutningen af foråret.

Erantis: Grønne blade og gule blomster


Erantis er en af de mest populære og lettest genkendelige forårsblomster i Danmark. Med sit grønne bunddække og gule blomster pryder erantis enhver have i foråret. Hvis du er heldig, at der falder sne, mens de gule erantis blomstrer, ser det endnu flottere ud.

Erantis blomstrer i det tidlige forår

Vintergæk: Den tidlige forårsblomst


Vintergæk er en af de tidligst blomstrende foråsblomster, og så er den til at finde overalt i de danske skove. Sammen med erantis er vintergækken for mange lig med, at det er ved at være forår. Dog er det ikke unormalt, at den lille hvide blomst dukker frem, mens det stadig er koldt og vinterligt.

Hvis du vil have forårsblomster så tidligt som muligt, skal du vælge vintergækken.

Relaterede produkter

Snepryd: Blå og hvide skønheder


Hvis vi bliver ved de tidlige forårsblomster, er snepryd en af de flotteste, du kan vælge. Snepryd blomstrer fra marts og ind i april. Med sine blå og hvide blomster giver snepryd en særlig kontrast til vintergækken og erantis.

Snepryd er sammen med vintergækken en af de tidligste forårsblomster.

Lungeurt: Smuk, tidlig og langtidsholdbar


Lungeurt kender du måske ikke så godt, men den er faktisk et af de allerførste forårstegn, vi får herhjemme. Den blomstrer fra marts og helt ind til maj, og dermed er den både en tidlig og langtidsholdbar forårsblomst.

Lungeurt blomstrer både i blå, hvide, lilla og røde farver, og de mange farverige blomster skaber en smuk kontrast til den kolde tid i det tidlige forår.

Påskelilje: Den - måske - mest populære af alle forårsblomster


Påskeliljen er den måske mest kendte og mest populære af alle forårsblomster. Det skyldes både dens karakteristiske udseende og navn. Påskeliljen blomstrer fra marts til april, og de er en fast del af borddækningen, når vi fejrer påske over hele landet.

Påskeliljer er både smukke i haven og som buketter, og derfor er de så populære i de danske haver.

Tulipaner: Masser af farver i hele foråret


Tulipaner er nogle af de større og letgenkendelige forårsblomster. De kommer i mange forskellige farver, og du kan skabe et helt særligt udtryk i din have med tulipaner. Tulipaner kan vokse sig ret høje, og de adskiller sig derfor fra de mindre forårsblomster. Netop denne forskel i størrelse gør også, at du med tulipaner kan skabe en vis kontrast mellem dine forskellige forårsblomster.

Tulipaner vokser fra marts og indtil maj måned. Dog ser man tit, at tulipaner blomstrer helt ind i sommeren.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto