Hvad er en faldstamme?

Faldstammer er lodrette afløbsrør, som sikrer afløb i boliger i flere etager eller i etageejendomme. Det gælder f.eks. 2- eller 3-plans huse med badeværelse på øverste etage samt køkken og badeværelse i midterste og/eller nederste etage samt boliger i lejlighedskomplekser. Faldstammerne er med til at sikre transport af spildevand typisk fra boligers køkken og bad, og hvis i lejlighedskomplekser, fra flere køkkener og bad til kloakken.

I lejlighedskomplekser forbinder faldstammen alle etager og hjælper altså hver enkelt lejlighed af med vand. Derfor er der også tale om rør, der kan og skal holde længe, men som det også er vigtigt, man selv gør sit til holder og fungerer. Det er utroligt vigtigt at vedligeholde faldstammer, og især i lejlighedskomplekser er faldstammen et fælles knudepunkt på tværs af alle lejligheder.

Dine forpligtelser i forhold til vedligehold af faldstammen

I lejlighedskomplekser har alle et fælles ansvar for at vedligeholde faldstammen og sørge for, at tilstopninger og skader opstår længere ude i systemet. Af den grund skal man først og fremmest sørge for, at toilettet ikke bruges til andet end dét, det er lavet til. Der skal altså hverken vatpinde, vatrondeller, bind, bleer eller lignende i toilettet, da du dermed risikerer et stoppet toilet. Alt dette hører i stedet til i skraldespanden.

Derudover skal du også sørge for, at der ikke ryger store mængder fedt og madrester fra håndvasken og ned i afløbet. Store mængder fedtrester hører til i skraldespanden, og det samme gør sig gældende med madrester. Hvis du endnu ikke har en opsamlingssi i køkkenvasken, bør du anskaffe en, da den kan opsamle det værste fedt og mad, så det ikke ender i afløbet, men derimod i skraldespanden.

Du bør regelmæssigt hælde varmt eller kogende vand i alle håndvaske samt i gulvafløb og toilet for at forebygge tilstoppede afløb. Skulle du dog ende med en tilstoppet håndvask eller gulvafløb, kan det være nødvendigt at tjekke vandlåse og rense dem for hår, madrester, fedt og andet skidt og ligeledes rengøre alle delene. Står du til gengæld med et tilstoppet toilet, bør du hive både opvaskemiddel, en spand med vand og en svupper frem.

Undgå at benytte kemikalier i rengøring af afløb

Du bør undgå brug af kemikalier som afløbsrens, kaustisk soda, klorin og andre midler i forebyggelsen eller kampen mod tilstoppede afløb. Disse kemikalier er særdeles effektive, men du risikerer at skade samlinger og rør i faldstammen. Derudover skader kemikalierne også miljø, dyre- og planteliv.

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto