Hvordan fungerer vandlåsen i dit gulvafløb?

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der indimellem kan være en svag (eller til tider) stærk lugt af kloak på badeværelset, mens der andre gange ikke er? Årsagen dertil er meget simpel. I dit gulvafløb sidder der en vandlås, som holder lugten fra både afløbet og kloakken væk. Er denne vandlås til gengæld tom og fyldt med skidt og hår, ender kloaklugten med at brede sig.

Det skyldes, at der i vandlåsen altid befinder sig en lille prop af vand, og det er denne, der forhindrer lugten fra kloakken i at trænge ind i din bolig. Hvis der blot én enkelt gang har været vakuum i kloakledningen, vil en del af vandet fra vandlåsen være suget bort, og dens evne til at holde kloaklugt væk er dermed reduceret. Det er altså ikke utænkeligt at forestille sig, at alt vandet i vandlåsen langsomt forsvinder, hvis der gentagne gange er vakuum i rørene.

Relaterede produkter

Forebyg propper i dit gulvafløb

Du kan dog gøre dit til at forebygge tilstoppede afløb og dårlig lugt på badeværelset. Først og fremmest bør du regelmæssigt hælde et par spande kogende vand ned i dit gulvafløb, så du både dræber bakterier og løsner belægninger af skidt og hår. Det er også en god måde at holde vandstanden i vandlåsen konstant og frisk på.

Derudover er det en god idé at rense gulvafløbet månedligt, så du mindsker risikoen for, at afløbet tilstoppes. Du renser både gulvafløb og vandlås ved følgende fremgangsmåde:

  • Du fjerner risten og tager afløbsskålen op. Herefter fjerner du eventuelle hår og andet skidt og renser både afløbsskål og rist med vand og sæbe. Efterfølgende kommer turen til selve afløbet, som du ligeledes renser med vand og sæbe samt en børste. Forsøg at nå så langt ned som overhovedet muligt.
  • Du kan eventuelt tage hovedet af bruseslangen og spule afløbet. Vandlåsen renser du på samme måde som afløbet, og den er cirka placeret en halv meter under fliserne. Hvis du har et nyere badeværelse, har du sandsynligvis også en indbygget vandlås i dit gulvafløb. Det betyder, at du kan tage vandlåsen op, skille den ad og rense de enkelte dele en efter en.
  • Indbyggede vandlåse gør det markant lettere at vedligeholde dit gulvafløb. Sørg dog for at dobbelttjekke, at vandlåsen er tæt til sidst, inden du monterer risten og skyller hele gulvafløbet igennem med kogende vand.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto