Brug kabelskjulere, og få styr på dine ledninger

Alle vores elektriske apparater er dejlige og gør livet meget lettere, men det er hårdt for både blik og ordenssans, når ledningerne ligger som spaghetti rundt langs panelerne. Du må tage affære, inden du skvatter i skidtet, eller sjuskeriet bliver startskuddet til en personlig deroute, der ender i den rene elendighed. Det er nemlig hverken svært, dyrt eller farligt at tage et opgør med ormegården på gulvet - med mindre du går meget langt.

Hvilke metoder kan jeg anvende for at skjule mine ledninger?

Kabelbakker, ledningskanaler, ledningsskjulere, eller hvad de nu ellers bliver kaldt, er et populært valg, når kablerne skal gemmes væk. Der er tale om kvadratiske 'rør', der kan skilles ad. Den ene del fastgøres og fyldes med kabler, hvorefter den anden del lukker ordningen, så der kommer orden på sagerne.

Kabelsokker er en løsning, hvor du samler ledningerne og betrækker dem med en form for stofhylster. Her er der mere tale om, at du får samlet en masse småledninger til én stor, der sådan set ikke er skjult. Til gengæld er den bedre for overblikket og sjælefreden, og du finder oftest denne type løsninger ved computere og andre kabeltunge sager.

Lister i alle afskygninger er oplagte til at få gemt lidt kabler af vejen, og der findes både fodlister, fejelister og skyggelister, der er født til at kunne rumme kabler. Det er en ret elegant løsning, hvor ledningerne er helt usynlige, indtil du trækker dem ud af fodpanelerne igen

Loftet kan rumme et utal af kabler, og hvis du bor i hus med uudnyttet loftsrum, er det oplagt at trække trælse ting som antennestik og lange netkabler via loftet. De er dog ikke til megen nytte, hvis de bare ligger deroppe, så du slipper ikke for at skulle skjule dem, når de engang skal trækkes ned i stuer og rum.

Endelig kan du fræse dem ind i væggen én gang og for alle. Det er en omstændelig affære, der både larmer og støver, mens du til gengæld slipper for at få krænket ordenssansen af de elendige ledninger.

Hvordan monterer jeg kabelbakker?

Kabelkanaler er heldigvis nemme at montere. Mange af dem er født med en selvklæbende bagside, som gør det nemt at fastgøre dem til gulve og vægge. Er de ikke født med klister på ryggen, bestemmer du selv, om du vil lime eller skrue dem fast. Brug en god montagelim, og følg anvisningerne på produktet. Skruer du dem fast, kan du nok godt nøjes med en lille skrue per løbende meter - med mindre vægge og ledninger er usædvanligt besværlige. Bor for, brug rawlplugs, og vær opmærksom på, om du kan skrue skruen helt i, hvis du bruger maskine til jobbet. Det kan nemlig godt være lidt vanskeligt med kabelbakkens sider.

Når du skal tilpasse kabelbakkerne, kan du med fordel bruge en listesaks eller skærekasse og fintandet sav, så dine vinkler bliver præcise. Det gør det betydeligt nemmere at sende anordningen om hjørnerne - om så de er ud- eller indvendige.

En selvklæbende bagside kan til gøre det lidt mere bøvlet at tilpasse listerne, for den har en kedelig tendens til at sætte sig fast i sakse og savklinger. Det er dog ikke værre, end at det nok skal gå alligevel.

Relaterede produkter

Se vores kabelkanaler her

Hvordan gemmer jeg mine kabler i listerne?

Når det kommer til kabelskjulende lister, findes der to modeller, Én, hvor ledningerne bliver skjult i selve fodpanelet, og én, hvor ledningskjuleren klistres uden på fodpanelet, så det ender med at ligne en fejeliste.

Fodlisterne fås i forskellige varianter, der kan rumme én til flere kabler. Nogle er sådan set bare helt almindelige fodlister, hvor en affasning eller et hulrum på bagsiden skaber plads til en ledning, mens andre typer mere eller mindre er hule skaller, der kan rumme en del. Disse er som regel monteret på beslag, og det betyder, at du nemt kan pille panelerne af og på. En stor fordel, hvis du er typen, der kan lide at ommøblere fra tid til anden.

Hvordan fræser jeg mine ledninger ind i væggen?

Det er en anelse bøvlet at fræse ledningerne ind i væggen, og det er da typisk også noget, du vil gøre i forbindelse med en større renovation af huset. Eller som minimum en grundig gang maling.

Du kan vælge at bruge en rillefræser til projektet, eller du kan bruge en vinkelsliber med passende klinge. En rillefræser eller -sav er oplagt at leje, med mindre du er typen, der får den slags indskydelser fra tid til anden.

En rillefræser minder om en rundsav med to klinger, hvor du kan indstille skæret i både bredden og dybden. Når du skærer, kommer der så to snit i væggen, og det er mellemrummet mellem snittene, der bliver til din rille. Mellemrummet banker du fri med en mejsel, når du har fræset. Arbejdet støjer og sviner, og du kan med fordel tilslutte en støvsuger til apparatet, ligesom du bør bruge et godt høreværn.

Før i tiden skulle man trække ledninger i rør, når de skulle monteres i væggen. Det er ikke længere et krav, og det har ført til konflikter og diskussioner, der kan måle sig med karbonader/krebinetter-krigen.

Ved at trække kablerne i elektrikerrør får du en række fordele. Du kan skifte kablerne uden at skulle bryde muren op, hvis du får brug for det, ligesom kablerne er lidt bedre beskyttet i forhold til vildfarne søm og skruer. Til gengæld er det både fordyrende og lidt mere besværligt at have med at gøre.

En ældre elektriker ville korse sig ved tanken om at mure kablet direkte ind i væggen, men det er ikke desto mindre normal praksis mange steder. Det vil i langt de fleste tilfælde også være en løsning, der er rigeligt fin til de flestes behov. Går det, mod forventning, galt med kablet, kommer du dog utvivlsomt til at forbande din skødesløshed langt væk.

Regn med, at rillen skal være godt en centimeter dybere end kabel eller rør, og det vil typisk sige en 3-4 centimeters dybde, hvis du altså bruger rør. Så er der plads til et mørtellag i en tykkelse, der kan holde i mange år.

Husk altid at trække kabler vandret og lodret ud fra de synlige udgange. Så undgår du lettere at bore i dem om et par år, når du har glemt alt om arbejdet. Og husk at overlade selve installationsarbejdet til en fagmand.