Pool cover: Vælg den rette overdækning


Er du en af de heldige, der har sin egen pool, så er du også en af dem, der nok er nysgerrig på, hvordan man vælger den rette pooloverdækning eller pool cover. Og når vi snakker om at vælge pooloverdækning, er der mange muligheder. 

Et pool cover er nemlig ikke bare et pool cover. Det afhænger af, hvad du har brug for, og hvad din pooloverdækning skal kunne. Måske vil du gerne kunne bruge din pool i al slags vejr. Måske vil du gerne have et pool cover, så der ikke blæser skidt og snavs ned i poolen. Måske skal du lukke din pool af for vinteren. 

Uanset hvad årsagen er, så kan du få hjælp til at vælge det rette pool cover eller overdækning til din pool herunder.

Hvilken type overdækning skal jeg vælge til min pool?


Når du skal vælge et cover til din pool, har du nogle forskellige muligheder. Nogle vælger overdækning, der beskytter mod skidt og snavs i poolen. Andre vælger overdækning, der gør det mere sikkert at færdes omkring poolen. Derudover kan du vælge pooldækning, der forlænger badesæsonen, i og med at poolen kan bruges i al slags vejr. 

Et sikkerhedscover er en type pooloverdækning, der sikrer dig, at hverken børn, dyr eller andre ved et uheld falder i vandet. Det er som regel let at både montere og rulle ud, og det beskytter også til dels mod skidt som visne blade og andet, der blæser i poolen. 

Hvis du blot vil holde din pool fri for alskens nedfald samt ting og sager, der blæser i vandet, kan du købe dig et almindeligt pool cover. Et pool cover sørger ikke bare for, at din pool er ren, det holder også på varmen, så du rigtig kan nyde din pool. 

Hvis du elsker at bade og gerne vil kunne bruge din pool i længere tid om året, så er det et pooltag, du skal have fat i. Et pooltag lyder måske højt og lidt som en garage, men det er det ikke. Det er en form for drivhus, der står i et par meters højde og dækker hele din pool. Her holder pooltaget din pool varmere end normalt samt skærmer for skidt og snavs. Og den højere temperatur gør også, at du med et pooltag forlænger badesæsonen. 

Du kan også vælge et pool cover, der er sæsonspecifikt. Et pool cover til om sommeren er ligesom et almindeligt pool cover. Men et vinteroverdæk sikrer dig, at din pool ikke bliver ulækker og beskidt hen over de kolde måneder. Når poolsæsonen melder sin ankomst, skal du ikke i gang med et lige så stort rengøringsarbejde. Hvis du altså har dækket din pool til med et vintercover over, ja, vinteren.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto