Sådan sætter du en gipsvæg op

Gipsplader


Gipspladen har efterhånden godt 100 år på bagen, og med tiden har det billige byggemateriale fortrængt alle de andre, når der skal bygges lette indervægge. Før gipsvæggene brugte vi puds, når vægge og lofter skulle have en flot finish, og det var en tidskrævende opgave, der krævede godt håndværk - og til tider siv og rør, så mørtlen kunne gribe fast.
Den omstændelige affære var dog noget, folk var indstillet på at skulle igennem, og The U.S. Gypsum Company, der opfandt produktet, havde svært ved at afsætte gipspladerne i de første mange år. Det var faktisk først under 2. Verdenskrig, at amerikanerne og siden verden fik øjnene op for materialets mange åbenlyse fordele.


Hvad er der af fordele og ulemper ved en gipsvæg?


De to suverænt største fordele ved gipsvægge er, at materialet er billigt, og at gipspladerne er nemme og hurtige at montere. Den lave pris dækker både over anskaffelse og montage, da pladerne hurtigt og nemt kommer på plads.
Derudover er en gipsvæg også lige til at fjerne igen, hvis du fortryder eller dine ”vægbehov” ændrer sig. Du kan også smide en gipsvæg op, hvor end det skal være - modsat en muret væg, der kræver et solidt underlag.
Desværre er der også ulemper ved de populære gipsplader. Gipsplader, især hvis du kun bruger et enkelt lag, er sarte overfor stød og slag, og en god gang drengeleg kan nemt resultere i et hul i væggen.
Pappet i gipsen er organisk, og derfor kan der i princippet sagtens gå råd og skimmel i pladerne. Gipsvægge bliver for mange også lidt for kedelige og ensartede i udtrykket, og det er da også et meget poleret look, du får med gips. Endeligt lydisolerer lette gipsvægge ikke lige så godt som de tunge, murede vægge.

Materialeliste


  • Skruemaskine+ skruer, gipsskruer
  • Sav, hammer
  • Blyant, tommestok, vaterpas, hobbykniv
  • Handsker, støvmaske
  • Skillerumslægte
  • Kap-/geringssav
  • Tømrervinkel
  • Gipsplader + gipshøvl
  • Evt. skruefast plade (Krysfinér eller OSB)

Hvor godt lydisolerer en gipsvæg?


Selvom gips ikke er det mest lydabsorberende materiale, er en gipsvæg med to lag gips og isolering i hulrummet faktisk rigtig godt lydisoleret, og du skal op i hensynsløse tonelejer, før lyden trænger igennem til den anden side. Faktisk lydisolerer en sådan væg et sted mellem 40 og 50 dB.
Skelettet er alfa og omega i din gipsvæg. Det skal være stabilt, præcist og i lod og vater. Det er heldigvis ikke svært at sikre dig, bare du gør dig umage med måleriet


Hvordan sætter jeg en gipsvæg op?

En gipsvæg skal bruge et skelet at sidde fast på, og her er der to veje at gå. Træ eller metal. Skillerumslægter i træ har traditionelt set været det foretrukne valg, når der skal bygges skelet til væggen. Træ er træ, og træ er nemt at forholde sig til og bearbejde. Træ er dog et levende materiale, der arbejder og bevæger sig i forhold til temperaturer og fugt.

Stålskeletterne har taget håndværkerne med storm, og efterhånden er begejstringen over det metalliske alternativ også ved at nå gør-det-selv-folket. Fordelene er da også mange, og et stålskelet er ofte at foretrække. Materialet vejer ikke alverden at fragte rundt, det er nemt at arbejde med, og stål er et dødt materiale, der ikke reagerer på fugt og temperaturer i samme omfang som træ. Derfor tager vi udgangspunkt i stålskelet.

Der findes mange gode argumenter for at bruge to lag gips og meget få for at lade være. Derfor tager vi også udgangspunkt i to lag.

Vi tager vores bundskinne og klipper den til, så den eller de passer. Herefter skruer vi dem omhyggeligt fast i gulvet, hvor din kommende væg skal være. Giv den gerne en skrue per halve meter. Det er naturligvis vigtigt, at du har været præcis under opmålingen, og brug gerne lodstok eller laservaterpas, når du markerer, hvor væggen skal være.

Nu er vi klar til gipsarbejdet. Start med at tilpasse din første plade. Pladerne bør være 1-1,5 centimeter kortere end loftshøjden, så du kan få dem på plads. Bruger du plader med spartelkanter, skal du skære spartelkanten af i den side, der sidder mod væggen. Du tilpasser pladerne ved at skære i kartonen på pladens forside med en hobbykniv, knække pladen og herefter skære pappet af på bagsiden.
Nu skal pladerne skrues på, og du kan med fordel leje en gipsskruemaskine, der på nem og sikker vis lader dig skrue plader fast på ingen tid. Bruger du almindelig skruemaskine, er det vigtigt, du skruer skruerne præcist i. Den skal lige præcis så langt i, at den er undersænket, uden du bryder pappet. Langs kanterne skal skruerne sidde med cirka 20 centimeters mellemrum, mens afstanden midt på pladen er omkring 30. Der skal med andre ord rigtig mange skruer til.
Vær lidt systematisk, når du sætter skruerne, så du ved, hvor de sidder, når du skal montere andet lag. De må nemlig gerne sidde lidt forskudt, så du ikke svækker skelettet eller rammer ind i de andre skruer. Gipspladernes samlinger skal også sidde forskudt i andet lag. Når du er færdig med væggens ene side, fylder du isolering, ledninger og hvad du nu ellers kan finde på, i hulrummet og gentager proceduren med at montere gipspladerne. Nu er din nye væg klar til spartel og maling.

Relaterede produkter

Det er som sagt nemt at klippe skinner og stolper til, og der findes særlige sakse til formålet. Du ender dog ofte med nogle ret skarpe kanter, så du bør være lidt forsigtigt, når du håndterer delene.
Nå, nu sidder gulvskinnen godt fast, og vi skal montere den første stolpe. De sættes ind i skinnen på den løse led og drejes, når den sidder, hvor den skal. Skru din første stolpe i væggen, og kast dig nu over loftet, så du får en ramme. Fremgangsmåden er den samme.
Nu skal vi have lodrette stolper ind i rammen, og de skal sidde hver 60. centimeter, hvis pladerne er 120 centimeter brede - og for hver 45. centimeter, hvis pladerne måler 90 centimeter. Det er meget vigtigt, du er præcis med opmålingen her, for det er den eneste måde, du kan finde skelettet på, når første lag gips er kommet på. Du bør klippe stolperne en centimeter kortere end loftshøjden, så du har lidt plads at arbejde med.

Start med at montere stolperne i gulvskinnen. Du kan skrue dem fast med særlige skruer, eller du kan anskaffe dig en særlig fixertang, som lynhurtigt og nemt kan klemme elementerne sammen. Når du har monteret stolperne i bunden, kan du - efter at konsulteret din lodstok - montere dem i loftsskinnen også.
Nu er vi klar til gipsarbejdet. Start med at tilpasse din første plade. Pladerne bør være 1-1,5 centimeter kortere end loftshøjden, så du kan få dem på plads. Bruger du plader med spartelkanter, skal du skære spartelkanten af i den side, der sidder mod væggen. Du tilpasser pladerne ved at skære i kartonen på pladens forside med en hobbykniv, knække pladen og herefter skære pappet af på bagsiden.
Nu skal pladerne skrues på, og du kan med fordel leje en gipsskruemaskine, der på nem og sikker vis lader dig skrue plader fast på ingen tid. Bruger du almindelig skruemaskine, er det vigtigt, du skruer skruerne præcist i. Den skal lige præcis så langt i, at den er undersænket, uden du bryder pappet. Langs kanterne skal skruerne sidde med cirka 20 centimeters mellemrum, mens afstanden midt på pladen er omkring 30. Der skal med andre ord rigtig mange skruer til.

Vær lidt systematisk, når du sætter skruerne, så du ved, hvor de sidder, når du skal montere andet lag. De må nemlig gerne sidde lidt forskudt, så du ikke svækker skelettet eller rammer ind i de andre skruer. Gipspladernes samlinger skal også sidde forskudt i andet lag. Når du er færdig med væggens ene side, fylder du isolering, ledninger og hvad du nu ellers kan finde på, i hulrummet og gentager proceduren med at montere gipspladerne. Nu er din nye væg klar til spartel og maling.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto