Voldsnegl: Dræbersneglens største konkurrent


De fleste går nok i troen om, at dræbersneglen er snegleverdens ukronede konge over de mest uønskede sneglearter. Dog behøver det ikke at forholde sig sådan, da voldsneglen bliver flere og flere, og de – ligesom dræbersneglen – er særdeles uvelkomne i de danske haver.

Voldsneglen er et sultent bekendtskab, og den gnasker sig lystigt igennem alt, du måtte have sået i din have. Det er ikke ligesom den almindelige skovsnegl, der kun spiser få planter og gerne dem, der er visne, samt svampe.

Voldsneglen fortærer det, den nu kan finde, og den skelner ikke mellem køkkenhave og ukrudt. Derudover er den særdeles god til at formere sig. Den er nemlig hermafrodit, og når den parrer sig, vil begge snegle efterfølgende lægge mellem 30 og 150 æg. Derfor er det med at bekæmpe voldsneglen, inden den får gang i æggeproduktionen og overtager din have. 

Den invasive voldsnegl breder sig


Voldsneglen er det, man kalder en invasiv art. Den breder sig nemlig til steder, hvor den oprindeligt ikke hører hjemme. Det er der jo som sådan ikke noget galt med. Problemet er blot, at den udkonkurrerer andre dyr og deriblandt andre snegle, vi har i Danmark.

Dermed vil de nyttige snegle, vi har i haverne i dag, blive færre og færre, og i stedet er der til sidst kun dem tilbage, som spiser af din køkkenhave, inden du selv når at gøre det. 

Grunden til at voldsneglen er steget i hobetal, er som nævnt fordi, den formerer sig vildt hurtigt. Desuden er den blevet indført i landet tilbage i 1800-tallet, enten fordi den er god som spisesnegl, eller fordi man har syntes, at den ser flot ud. Derfra er det så gået stødt fremad med sneglebefolkningen, og i fremtiden vil der være endnu flere voldsnegle. 

Du kan selv bekæmpe voldsneglen


Voldsneglen kan – ligesom dræbersneglen og andre uønskede snegle – bekæmpes. Da sneglen ligger i dvale over vinteren, skal du have fat i den, mens den er fremme hen over foråret og indtil det bliver koldt igen. 

Den mest humane måde at bekæmpe sneglen på er, at du afliver den så hurtigt som muligt. Her kan du hakke den over med din spade, klippe den over med en saks eller placere sneglen på et hårdt underlag og træde på den. Det dør den af med det samme. 

Du kan også samle den ind og tilberede den. Så længe du sørger for, at sneglen dør med det samme og ikke lider. 

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto