Indlæser

Filtrer efter:

Filtrér
  1. Datablad

    Qlima vinkøleskab BWK1618
    Qlima vinkøleskab BWK1618
    2 98900
    Se mere Køb
    Click & Collect
    WebShop
  2. Datablad

    Qlima vinkøleskab BWK1607
    Qlima vinkøleskab BWK1607
    2 18900
    Se mere Køb
    Click & Collect
    WebShop
  3. Datablad

    Qlima vinkøleskab BWK 1622
    Qlima vinkøleskab BWK 1622
    4 98900
    Se mere Køb
    Click & Collect
    WebShop
Sorter faldende

Vinkøleskabe – til korrekt opbevaring af vin

Et vinkøleskab er et must, hvis du vil du opbevare din vin korrekt. Temperatur, lys og flaskens stilling har stor betydning for, hvor længe din vin kan holde sig. Se det store udvalg af vinkøleskabe online hos BAUHAUS, og læs mere om vinkøleskabe og korrekt vinservering.

Ønsker du at skabe de mest optimale forhold for dit vinlager, er det vigtigt, at du opbevarer vinflaskerne liggende, mørkt og ved korrekt og stabil temperatur. Specielt det med at holde temperaturen stabil, kan være et problem for de fleste. For med mindre du har en kælder et pænt stykke under jordoverfladen, kan det være svært at holde temperaturen stabil uden brug af hjælpemidler.

Hvorfor et vinkøleskab?

Her er vinkøleskabet det hjælpemiddel, der skal til. For i forhold til et almindeligt køleskab, ligger temperaturen i et vinkøleskab højere. Typisk lige omkring 12 grader. Det er rimelig præcist lige midt i det temperaturområde, som er ideelt ved langtidsopbevaring af de fleste vine, nemlig 10-14 grader. Det gælder både rød-, rosé- og hvidvine. Så hvis du opbevarede vinen i længere tid i et almindeligt køleskab, ville den ligge for koldt.

Skal vinkøleskabet være helt perfekt til langtidsopbevaring af vin, er det en god ide at sikre dig, at vinen ligger så mørkt i vinkøleskabet som muligt. Er der glaslåge i vinkøleskabet, skal glasset helst være udstyret med et særligt UV-filter, der kan sortere sollysets skadelige UV-stråling fra. Samtidig bør du placere vinkøleskabet på et sted i køkkenet eller i et andet rum, hvor det ikke kommer til at stå i direkte sollys.

Langtidsopbevarer du mousserende vine som champagner, crémant’er, cavaer eller prosecco’er, er det især vigtigt, at der ikke kommer lys til vinene. Også nogle rosévine ældes hurtigere, hvis de får for meget lys.

De små marginaler

Går du virkelig op i korrekt opbevaring af din vin, har rystelser og luftkvalitet også en masse at sige. Rystelserne kan i vinkøleskabets tilfælde komme fra kompressoren. Derfor har de fleste af de vinkøleskabe, vi sælger, en særlig vibrationsdæmpet kompressor.

Skal vibrationerne dæmpes yderligere, skal du gå efter vinkøleskabe med træhylder eller vibrationsdæmpede hylder. Det er også en god ide at gå efter de vinkøleskabe, der larmer mindst. Lyd opstår som bekendt af svingninger. Så jo mindre lyd, jo færre vibrationer er der i køleskabet.

En anden vigtig detalje for virkelige vinconnaisseurer er luftkvaliteten. Her anbefales en aktiv filtrering af luften i køleskabet. Det reducerer samtidig støvmængden i vinkøleskabet.

Hvor længe kan vinen holde sig i et vinkøleskab

Hvor de fleste vine kun kan holde sig to-tre dage i det almindelige køleskab, når proppen først er trukket op, er der meget stor forskel på, hvor længe du kan langtidsopbevare de forskellige vine i dit vinkøleskab.

Den længste holdbarhed har rødvin. Men selv om rødvinen har ry for at kunne holde sig på flasken længst, er der meget stor forskel fra rødvin til rødvin på, hvor længe den ret faktisk kan holde sig. Her er det især kvaliteten og druen eller drueblandingen, der er afgørende.

Nogle rødvine er udviklet til at drikkes unge. De skal helst ikke opbevares meget mere end et par år, før det kan smages på dem. Andre har en længere udviklingskurve, hvor de skal ligge 5 eller 10 år, før de topper rent smagsmæssigt. Endelig er der rødvine, der kan ligge i både 30 og 40 år, uden det går ud over smagen.

De fleste rosévine skal drikkes inden for et par år fra fremstillingen. De er beregnet til at blive drukket unge. Det kan også ses på farven på vinen, der typisk bliver lysere med alderen.

De fleste hvidvine og mousserende vine er også skabt til at blive drukket unge. Enkelte – især de mousserende – kan dog godt holde sig i rigtige mange år, uden at det går ud over smagen.

Servering af vin

En ting er opbevaringstemperaturen ved langtidsopbevaring af vin. Noget helt andet er temperaturen ved servering. Her kan du med fordel sætte hvidvine. rosévine og mousserende vine en tur i køleskabet inden serveringen. Derved kommer disse vine nærmere på deres ideelle serveringstemperatur og opleves forfriskende kolde og mere sprudlende – især hvis de skal nydes på terrassen i sommervarmen.

Servering af rosévin og mousserende vine

En tur i køleskabet er især velegnet for rosévinen inden servering. Dens ideelle serveringstemperatur ligger på omkring 5-8 grader. Så tager du rosévinen direkte fra køleskabet, og hælder den op, rammer du denne temperatur næsten med det samme, når du sidder med vinen i glasset.

Også champagner og andre mousserende vine har godt af en tur i køleskabet. Deres ideelle serveringstemperatur ligger mellem 5-10 grader. Hvor på skalaen den korrekte serveringstemperatur ligger for disse vine, afhænger især af kvaliteten. De dyrere og årgangsversionerne af de mousserende vine smager bedst ved en lidt højere serveringstemperatur end de billigere mousserende vine.

Servering af hvid- og rødvine

Hvidvin derimod skal helst serveres ved 9-10 grader. Tager du hvidvinen direkte fra køleskabet, kan du opnå denne temperatur, ved at sidde og varme vinen lidt tid i glasset, før du drikker af den.

Rødvin skal derimod serveres ved 12-21 grader. Det er derfor de fleste rødvine skal stå ved stuetemperatur i kortere eller længere tid inden serveringen. Kun de rødvine der skal serveres ved de lavere temperaturer på skalaen, kan tages direkte fra vinkøleskabet. Her kan du med fordel dekantere dem inden servering, så du får iltet vinen.

Dekantering er også en god ide med de rødvine, der skal serveres ved højere temperaturer. For selv om vinen har stået med proppen trukket op, mens den tempererer, er det kun det allerøverste lag vin i flasken, der har fået ilt.

Vinkøleskabe med to klimazoner

Vil du sikre dig den helt rigtige serveringstemperatur for din vin, kan du også vælge et vinkøleskab med to temperaturzoner. Den ene temperaturzone anvendes til langtidsopbevaring af vinen, mens den anden bruges til at give vinen korrekt serveringstemperatur.

Derved kan du indstille temperaturen helt præcist for den vin, du planlægger at servere. Vær dog opmærksom på, at jo større temperaturforskel der er på opbevaringstemperaturen og serveringstemperaturen, jo længere tid i forvejen skal du flytte flasken over i den klimazone, du bruger til serveringsklar vin. Derved er du sikker på, at vinen opnår korrekt temperatur inden serveringen.

Køb vinkøleskab online hos BAUHAUS

Vil du give din vin de bedste forudsætninger for at holde sig eller modnes korrekt, er et vinkøleskab en god investering. Bestil det online på BAUHAUS, og vælg, hvorvidt vi skal levere det på adressen eller du selv henter det i dit lokale BAUHAUS varehus.