Vi præsenterer tre spændende sæsonnyheder fra Aduro
De nye brændeovnsmodeller fra Aduro forener moderne design, funktionalitet og høj kvalitet. Uanset om du søger en stilren løsning til stuen eller en mere kompakt
og praktisk model til mindre rum, finder du inspiration blandt de nye modeller.
Aduro 23 – Perfekt til mindre boliger og sommerhuse
Aduro 23 kombinerer effektiv varme med stilrent design. Det dybe brændkammer rummer lange brændestykker, mens det buede frontglas og de slanke ben fuldender udtrykket. Størrelsen på denne brændeovn gør den perfekt til mindre boliger og sommerhuse. Som tilbehør til Aduro 23 fås desuden en kogeplade, som giver mulighed for madlavning.
Aduro 9.8 – Elegant og tidløs design
Aduro 9.8 er en høj og elegant brændeovn, der er særligt velegnet til store rum og rum med højt til loftet. Det buede frontglas giver et ovnen et blødt og harmonisk udtryk og sikrer samtidig et flot kig til flammerne. Under brændkammeret har ovnen et praktisk opbevaringsrum.
Aduro 9.8 Lux – Moderne luksus til hjemmet
Aduro 9.8 Lux løfter designet til et mere eksklusivt niveau med sorte glaslåg og enkle betjeningsgreb. Det store buede glas fremhæver flammerne, mens den høje form og de rene linjer giver ovnen et moderne og luksuriøst udtryk. Ovnens højde gør den særligt velegnet til store rum og rum med højt til loftet.



