Sådan får du succes med sandspartel


Hvis du skal spartle en væg, så er en sandspartelmasse et både oplagt og godt valg. Sandspartel kan du bruge i forskellige rum og til forskellige formål. Denne alsidighed gør altså sandspartel til en meget populær løsning, når væggen i dit hjem skal spartles. 

Faktisk er sandspartelmasse nok det, de fleste tænker på, når man taler om spartelmasse. Sandspartel er kendetegnet ved sin luftige konsistens, der gør den let at arbejde med. Og netop letheden og alsidigheden gør sandspartel til den type spartelmasse, der bliver brugt mest af. Du kan nemlig spartle gipsplader, murstensvægge og sågar i vådrum, hvis du vælger den rette variant. 

Læs med herunder og bliv klog på sandspartel. 

Hvad er sandspartel?


Hvis din væg skal friskes op, så kan du spartle den. Til det formål skal du bruge spartelmasse, og de fleste vælger her at gå med sandspartelmasse. Sandspartel er en let og luftig type spartelmasse, der er nem at arbejde med, og som efterlader et godt resultat. 

Sandspartel bliver mest brugt i tørre rum - altså ikke på badeværelset og lignende - men du kan faktisk få en variant, som du kan bruge i et vådrum. 

Når du vælger sandspartelmasse, så kan du enten købe en færdigblandet masse eller i pulverform. Hvis du vælger pulverformen, skal du selv blande det op med vand. Fordelen ved at vælge pulverformen er, at det er billigere. Ulempen er, at du selv skal stå med arbejdet og blande, hvor den færdigblandede sandspartel er lige til at bruge. 

Relaterede produkter

Hvordan bruger man sandspartel?


Fremgangsmåden med sandspartel afhænger af tilstanden af din væg. Hvis din væg er fyldt med huller og revner, skal du først fylde disse ud med grovspartelmasse. Dette skal du faktisk gøre i god tid og op til et døgn forinden. 

Dagen efter skal du slibe din væg, og så tager du en kost og gør den godt ren for støv. Herfra er den klar til at blive spartlet. Du finder din sandspartelmasse frem og trækker et tyndt lag rundt på væggen. Når du er færdig, er det endnu engang tid til en pause, hvor du venter i op til to døgn på, at din væg tørrer. 

Når din væg er tør påny, så skal du slibe og børste den ren igen. Herfra kan du så vælge, om du vil have en meget fin væg eller gå videre med den, som den er. Vælger du det første, skal du trække fin spartelmasse over den. Vælger du det andet, kan du gå videre med at male eller grunde den. 

Hvor kan man bruge sandspartelmasse?


Du kan bruge sandspartelmasse til mange formål. Men afhængigt af formålet skal du måske vælge en sandspartel, der har nogle særlige egenskaber. 

Du kan bruge almindelig sandspartel til at spartle gipsplader. Ved gipspladernes samlinger skal du dog sætte et stykke armeringstape ned, så din gipsvæg har optimal styrke. Derudover er det bare at spartle løs, da sandspartelmasse er særdeles brugbart på gipsplader. 

Faktisk kan du bruge sandspartel på stort set alle typer af indendørs vægge. Gips, puds, mursten - alle kan tage imod sandspartel, og du står tilbage med et flot resultat, hvis du spartler dine vægge. 

Du kan også spartle dit vådrum med sandspartel. Men her skal du vælge en særlig vådrumsvariant, der kan tåle det våde klima på dit badeværelse. Vådrumsspartel tåler ikke direkte berøring med vand, og derfor skal du male væggen efterfølgende med en vådrumsmaling. 

 

 

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto