Your company account is blocked and you cannot place orders. If you have questions, please contact your company administrator.

Hvad er et polycarbonat drivhus?

Polycarbonat drivhus | Læs her om materialet | BAUHAUS.dk

De seneste år er polycarbonat blevet et populært dækmateriale, og det skyldes, at det rummer en række fordele, som glas ikke besidder. I det følgende afsnit vil vi gennemgå fordelene og ulemperne ved et drivhus i polycarbonat.

Polycarbonat skåner dine afgrøder for de stærkeste af solens stråler. Kombineret med stor slidstyrke er drivhuse i polycarbonat blevet et populært valg. 

 

Fordele ved drivhuse i polycarbonat

Polycarbonat er et mere ”grynet” og mat materiale, som ikke er lige så gennemsigtigt som f.eks. glas. Det medfører dog også, at der ikke på samme måde er brug for skyggeforanstaltninger i de særligt varme sommermåneder, eftersom afgrøderne ikke får samme mængde direkte sollys. Udover at skåne afgrøderne en smule fra solens stærke stråler, så er polycarbonat også yderst isolerende.

Det betyder, at det holder langt bedre på varmen og udligner eventuelle temperaturforskelle, hvilket er rigtigt godt for afgrødernes vækst. I de kølige vintermåneder er det altså også markant nemmere at holde drivhuset frostfrit, men vi anbefaler stadigvæk, at du fjerner plantekasser og -krukker fra jorden, så de bliver skånet mod kulde. Polycarbonats isolerende effekt og skyggeforanstaltninger er primært årsagerne til, at drivhuse i polycarbonat de sidste år har vundet større og større popularitet.

Polycarbonat pladerne er desuden også modstandsdygtige og slidstærke, og af den grund går de ikke særligt let i stykker. Generelt fastslås det også, at en drivhussæson med et drivhus i polycarbonat varer cirka 2 måneder længere i forhold til drivhuse i glas.

 

Ulemper ved polycarbonat drivhuse

En af ulemperne ved polycarbonat er dets matte og grynede materiale. Det forårsager nemlig, at afgrøderne får mindre lys, hvilket især kan påvirke væksten i de tidlige forårsmåneder. Derudover er der selvfølgelig også æstetiske ulemper, eftersom du ikke kan se tydeligt igennem, og materialet med årene falmer og bliver gulligt. Det opnår altså aldrig samme elegante udtryk som et drivhus i glas.

Dets gode isolering bevirker også, at der typisk er brug for mere vanding og udluftning, da et drivhus i polycarbonat er tættere. Der kan desuden også være brug for kunstigt lys i de tidlige forårsmåneder, da der er færre solskinstimer.

Sidst men ikke mindst er polycarbonat også et dyrere materiale, men da det er et yderst slidstærkt og hårdført materiale, kan det holde til meget mere end glas. Det betyder, at du forhåbentligt ikke skal skifte plader undervejs, hvilket er en risiko med et drivhus i glas.

 

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.