PRESSEMEDDELELSE
BAUHAUS
MARTS 2025
BAUHAUS
MARTS 2025
Ny varehuschef i Bauhaus i Kolding brænder for at arbejde med mennesker
Den nye varehuschef i Bauhaus i Kolding Kasper Korsholm brænder for at arbejde med mennesker og være med til at skabe udvikling. Han har gennem årene høstet en bred erfaring inden for detailkæder, inden han i 2022 tiltrådte som souschef i byens byggevarehus.
Efter tre år som souschef i Bauhaus i Kolding skiftede den 43-årige Kasper Korsholm den 17. februar kasketten som souschef ud med en ny som varehuschef.
”Jeg kender derfor huset, kunderne og kollegerne og ved, at der er helt styr på rammerne. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om det, jeg virkelig brænder for; nemlig mennesker. Kollegerne og kunderne,” fortæller Kasper Korsholm og fortsætter:
” At se mine kollegers potentialer og klæde dem på med nye kompetencer og være med til at give vores kunder en super oplevelse. Det er begge dele en stor drivkraft for mig.”
Vi i stedet for jeg
Fra tidligere jobs ved Kasper Korsholm, at nøglen til at skabe succes er følelsen af et fælles vi og en fælles mission i stedet for at køre et soloridt.
”I butikken finder man mig på gulvet sammen med mine kolleger og kunder, fordi jeg kan lide at være der, hvor det hele sker. Men også fordi det er vigtigt med fællesskabet og forståelsen af, at det er vores kunder, vores udfordringer og vores succeser. Ikke dine og mine,” forklarer den nye varehuschef, der er glad for at kunne bidrage med erfaringer fra andre dele af erhvervslivet.
Aktiv i lokalområdet
Når arbejdsdagen er slut, har Kasper Korsholm ikke langt hjem til Almind, hvor han bor med familien. Her er han involveret i lokalområdet og medlem af bestyrelsen for både den lokale brugs og forsamlingshuset, ligesom han er kasserer i grundejerforeningen.
”Motion og gode grin bliver det da også til, når jeg spiller floorball en gang om ugen. Derudover er jeg en stor skientusiast og drager afsted på skiferie mindst to gange om året. Så alt i alt synes jeg, at jeg har mange gode aktiviteter på programmet,” slutter Kasper Korsholm.
Foto:
Kasper Korsholm er ny varehuschef i Bauhaus i Kolding.
Kasper Korsholm er ny varehuschef i Bauhaus i Kolding.
Yderligere oplysninger:
Gitte Høyer, Kragelund Kommunikation, 23 23 28 15
Gitte Høyer, Kragelund Kommunikation, 23 23 28 15

