Nyt loft: Hvad skal du vælge?

Ser dit loft trist og slidt ud, kan du muligvis klare opgaven med en omgang maling. Hvis ikke det er nok, kan det være, du skal have et helt nyt loft. Der er mange muligheder, når du skal have et nyt loft, og de har hver deres særlige egenskaber i både udseende og akustik. Der er en del, du skal overveje, inden du vælger dit nye loft. Vi har samlet nogle af de vigtigste overvejelser her i denne guide.

Hvilke lofttyper kan du vælge?

Det er altid nemmere at træffe et valg, når man ved, hvad man kan vælge i mellem. Det samme gør sig gældende, når du skal vælge hvilket loft, der skal være dit nye loft. De mest almindelige materialer, som folk vælger til et nyt loft er: Træbeton, gipsloft eller et klassisk træloft monteret som listeloft.

I den billigste ende finder du gipspladerne. De skal godt nok lægges i to lag, men det kan alligevel ikke få deres pris højere op end de andre alternativer. Er du på jagt efter en billig og god løsning, er gipsplader et oplagt valg som loftbeklædning til et nyt loft. 

Vi har samlet et overblik over de mest populære lofttyper herunder, så hvis du vil blive klogere på, hvad du skal vælge til dit nye loft, skal du blot læse videre.

Billede af et hvidt loft med listerBillede af et hvidt loft med lister

Gipsplader som nyt loft

Et gipsloft er plant og sat på en skal eller et skelet, der enten består af træ eller metal. I skelettet kan du let indsætte isolering, og du skal altid installere en dampspærre mellem isoleringen og gipspladerne. Læs mere om gipsplader og isolering her.

Det fede ved gipsplader og gipslofter er, at de er så nemme at arbejde med, at det stort set ikke kræver gør det selv-erfaring at gøre det. Du kan sagtens selv sætte dit eget gipsloft op, og det giver i langt de fleste tilfælde et rigtig flot resultat.

Gipsplader er meget populære som valg til nye lofter, netop fordi de er så nemme at sætte op, giver et flot og plant udtryk i rummet, og så koster de ikke særlig meget.

Hvis du vil læse mere om opsætning af gipsloft, kan du gøre det her. Her finder du en udførlig guide til, hvordan du selv sætter dit gipsloft op. 

Relevante produkter

Akustikplader af træbeton til dit nye loft

Træbeton er også kendt som et akustikloft, og netop på grund af de gode lydegenskaber, som denne type loft rummer, er materialet blevet mere og mere populært de senere år. Det er faktisk den helt store fordel for træbeton kontra gipslofter og værd at tage med i overvejelserne omkring loftbeklædning til et nyt loft.

Et nyt loft i træbeton optager op til 80 procent af den lyd, som rammer loftet. Et gipsloft optager kun 20 procent. Hvis du ønsker, at akustikken skal være optimal i dit hjem, og vil du have gips som loftbeklædning, skal du se efter perforeret gipslofter. Her er der huller i gipsen, så lyden ikke bliver reflekteret i lige så høj grad, som den gør ved almindelige gipsplader.

Når du sætter dit loft op i træbeton, er det vigtigt, at du isolerer godt med mineraluld. Det er både for at holde på varmen, men ulden gør også, at træbetonens lydisolerende egenskaber kommer til sin ret. Du kan læse mere om akustiklofter her.

Der, hvor træbeton adskiller sig fra almindelig beton og andre lofter, er, at materialet er 50 procent træ, og derfor opfører materialet sig også lidt som træ. Du skal derfor være opmærksom på fugtigheden, når du monterer træbeton, da det vil være modtageligt overfor fugt eller tørke. Hvis du sætter træbeton op i dit eget hjem, som er færdigbygget for længe siden, har du sandsynligvis ikke noget at bekymre dig for. Er det et nyt hus, du sætter træbeton op i som nyt loft, skal du dog vente med denne del af byggeriet, før din bolig er helt lukket, og varmen er tændt.

For at være helt sikker på, at dine plader er klar til at blive sat op, kan du lade dem ligge indenfor i et par dage. Så har de tilpasset sig det klima, de skal være i de næste mange, mange år som dit nye loft.

Der vil sandsynligvis altid være en vejledning med, når du køber træbeton. For at montere træbetonen, skal du bygge en skinne i loftet, hvor du kan placere pladerne og isoleringen. Skelettet kan enten være synligt eller usynligt, når loftet er færdigt. Derfra bliver det mere teknisk, men ikke mere teknisk end at du kan følge vejledningen og snildt komme i mål med dit loftarbejde selv.

Billede af et hvidt akustikloft i en kontorbygningBillede af et hvidt akustikloft i en kontorbygning

Træloft som listeloft

Listelofter eller trælofter. Det er to navne for samme begreb, og det er noget, de fleste der har været i sommerhus eller i et 70’er parcelhus, kan genkende. De beigefarvede trælofter er let genkendelige fra de fleste ældre huse, men faktisk er de klassiske trælofter på vej tilbage i de danske hjem.

De nyere trælofter er ikke udelukkende profilbrædder. De kan også være lange lister af birk, ask eller valnød.

Hvis du ønsker et træloft, og du gerne selv vil sætte dit loft op, er det supersmart at vælge et listeloft, for det er som skabt til den aspirerende gør det selv-mand eller -kvinde. Især hvis du vælger et listeloft med profilbrædder. Det er lidt ligesom at lave et klikgulv. Du klikker dit listeloft sammen, hvor fer og not går i spænd, og før du ved af det, har du monteret et helt listeloft i træ.

Er du på udkig efter en udførlig guide til, hvad et listeloft er, hvad sådan et loft kan, samt hvordan du sætter det op? Den finder du lige her.

De brædder, som dit listeloft består af, hedder profilbrædder. På dem sidder fer og not, og dem kan du klikke sammen, og dermed sidder loftet sammen.

Det er faktisk superenkelt at sætte listeloftet op. Når du har skåret dine brædder til, så de passer i husets længdretning, er det bare at gå i gang. Du sætter det første bræt med not ind mod væggen, og det skal sidde helt inde til væggen. Når det gør det, skyder du brættet fast med din sømpistol. Det er godt at få sat det første bræt ekstra godt fast. Søm eventuelt helt inde ved væggen. Det giver bedre stabilitet til loftet.

Du gentager blot processen med de næste brædder og klikker dem sammen. Hver gang, du har sat et bræt på plads, sømmer du det fast med sømpistolen.

Det sidste bræt er det sværeste. Her kan du sætte de to sidste brædder op på samme tid. På den måde kan du så at sige bøje loftet på plads. Sæt altså det næstsidste bræt på plads, men undlad at sømme. Bøj det, så du kan sætte det sidste, og fold til sidst begge brædder op på plads. Det burde kunne gøres let som en leg, og når brædderne er på plads, sømmer du dem. 

På den måde står du altså tilbage med et helt nyt loft bestående af lister. 

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto