Få bugt med dræbersneglene, inden de får bugt med haven

Dræbersneglene, eller den iberiske skovsnegl, er en af de mest frustrerende trusler mod danske haver. Med deres hurtige formering, alsidige kost og altædende adfærd kan de hurtigt gøre alvorlig skade på både blomsterbede, køkkenhaver og andre planteområder. Det er derfor vigtigt at handle hurtigt og målrettet, når sneglene først dukker op i haven. I denne guide får du både indsigt i, hvordan du genkender dræbersneglene, samt effektive metoder til at forebygge og bekæmpe dem, før de får mulighed for at ødelægge din have.

Hvordan ser dræbersneglen ud?

Det er de færreste danskere med et vist antal år på bagen, der ikke ved, hvordan en skovsnegl ser ud. Hvor den gode, danske skovsnegl er sort eller en sjælden gang imellem rød, er den iberiske plageånd for det meste brun. Så hvis du ser en brun, slimet skovsnegl i haven, er det næsten med garanti en dræbersnegl.

Dræbersneglen kan dog godt ligne sine sorte og rødlige fætre til forveksling, og du bør slå koldt vand i blodet, hvis du kun ramler ind i en enlig snegl. Dræbersneglen får 10 gange så mange unger - og det er cirka 400 om året - som de andre skovsnegle, så du bør rende ind i mere end en enkelt, hvis der er tale om den iberiske snegl. Sneglene er i øvrigt hermafroditter.

De gode, nyttige snegle spiller en vigtig rolle i økosystemet, hvor deres plads i fødekæden gør dem populære. De spiser dræbersneglenes æg og bliver selv spist af andre af vores elskede arter, så det kan godt svare sig at blive lidt klogere på de forskellige snegle, inden du blæser til kamp.

Skal du være helt sikker, skal du artsbestemme ved at kigge nøje på kønsorganerne. Det er dog store krav til brugen af din sparsomme fritid, og du kan kigge på sneglens fodbræmme, som er den der kant i bunden af sneglen, i stedet. Er den orange eller orangebrun, er der sandsynligvis tale om en dræbersnegl. Og igen, er der tale om rigtig mange snegle, står du sandsynligvis overfor de iberiske plageånder.

Hvornår kommer dræbersneglene?

Dræbersneglen begynder at vise deres grumme ansigter i løbet af foråret, når temperaturen nærmer sig de 10 grader. Her kan du også med fordel gå i gang med bekæmpelsen, for det er alt andet lige lettere at komme dem til livs, inden de lægger flere æg og formerer sig.

Når de overvintrende dræbersnegle titter frem i det tidlige forår, går der typisk ikke længe, før de er kønsmodne og i fuld sving med forplantningen. Sneglene lægger æg i dynger á 20-30 styk, og de tager 3-5 uger om at klække. Så går der yderligere 4-5 uger, før de unge snegle er kønsmodne og klar til at bringe flere sneglegenerationer til verden. Og så har vi balladen.

Dræbersneglen har typisk en levetid på ét år, og de lægger typisk 400 æg i løbet af den levetid. Det er heldigvis ikke alle æggene, der bliver til noget, men med den mængde æg kommer der stadig dræbersnegle nok til verden til, at de nemt kan udkonkurrere vores hjemmehørende arter.

Hvad spiser dræbersneglen?

Dræbersneglen er absolut altædende. De mæsker sig i alt fra ådsler, andre dræbersnegle og fæces til din arme køkkenhave og dit fine blomsterbed. Sneglene bliver tiltrukket af duft, så velduftende indslag i haven som krydderurter og blomster er typisk ekstra udsatte, mens salathoveder, og deslige også altid er i farezonen.

Det er dens altædende adfærd, ivrige forplantning og sejlivede væsen, der gør den til en hovedpine for haveejerne og netop derfor, at mange gerne vil udrydde den, inden den udrydder deres have.

Kan man forebygge dræbersnegle?

Det er svært at undgå dræbersnegle i haven, hvis de findes i dit kvarter. Det kan også være omsonst at gå på sneglejagt, hvis naboerne ikke er med på idéen, for sneglene ser stort på skel og hegn. Har du pindsvin i haven, skal du glæde dig. De hyggelige dyr æder nemlig store mængder dræbersnegle.

Hvis du har dræbersnegle i haven, og du ønsker at beskytte dine afgrøder, kan du vælge forskellige former for afskærmning. Har du potter og krukker, som du vil holde sneglene væk fra, kan du give dem en stribe kobbertape. Tapen vil føles elektrisk og ubehagelig for sneglene, som derfor lader potterne være.

Er du indehaver af et højbed, kan du overveje at udstyre det med en bedkant eller profil i metal, som sneglene ikke kan trænge forbi.

Smid i øvrigt aldrig dit haveaffald i naturen. Du kan risikere at smide snegleæg ud, hvor de kan udrette meget stor skade.

Relaterede produkter

Se højbede her

Hvordan bekæmper jeg dræbersnegle?

Der er flere måder at komme sneglene til livs på. Gift, fælder og biologisk bekæmpelse er nogle af de mest populære.

Sneglegift bør du holde dig fra, hvis du bekymrer dig om havens økosystem. Giften rammer andre snegle, og du risikerer, giften kommer længere op i fødekæden.

Ølfælder og sneglefælder har været populære siden dræbersneglens fremkomst, men det er måske ikke en optimal fælde i forhold til Dyreværnslovens § 13. Det er nemlig ikke tilladt at lave druknefælder, så du skal sørge for, at der ikke er øl nok i fælden til, at du kan drukne sneglene. Dem må du fiske op levende op af fælden og aflive på anden vis. Eksempelvis med en hurtig og human metode.

Det vigtigste er, at sneglene ikke lider, når de bliver aflivet. Dyrevelfærd er en vigtig sag, og vi anbefaler på det kraftigste, at du afliver sneglene så hurtigt og humant som muligt.