Få inspiration til anlæg af bålplads i haven


Er du interesseret i at skabe en bålplads i baghaven? I så fald er du endt det rette sted. En bålplads inviterer til samvær og madlavning omkring et bål, og det samler børn og voksne på tværs af generationer.

Der findes et væld af måder, hvorpå du kan bygge en bålplads i haven – og ikke mindst regler i forbindelse med åben ild, som skal overholdes. Få inspiration til forskellige typer bålpladser i denne artikel.

Relaterede produkter

Se vores udvalg her

Forskellige typer bålpladser

Der findes et væld af forskellige måder at bygge en bålplads på, og det afhænger både af, hvor meget plads du har, og hvad du gerne vil benytte den til. Vi kommer med fire bud på forskellige typer bålpladser, som du kan anlægge i haven:

  • Et hyggeligt hjørne med en bålplads i natursten

Du kan vælge at anlægge en bålplads i forlængelse af terrassen, som er bygget op i højden ved hjælp af eksempelvis natursten. Ved at placere pladsen i udkanten af terrassen fungerer den som et smukt og dekorativt element, hvor du kan sætte dig hen i dine havestole og nyde varmen og det hyggelige skær.

  • En cirkelformet bålplads i marksten

Er du derimod på udkig efter en bålplads, hvor der både er plads til samvær og madlavning, kan du med fordel lave et cirkelformet bålsted bygget af marksten. Heri kan du smide brændestykker og tænde op, hvorefter du straks kan nyde varmen og bage snobrød eller lave skumfiduser en sommeraften.

  • En bålplads skabt i genbrugsmaterialer

Det er lidt af en klassiker. En bålplads bygget af gamle fliser, som du stabler i en cirkel med plads til en rist i midten. Sådan en bålplads er multifunktionel, idet den har samme funktion som en grill grundet risten, men samtidig bibeholdes bålpladsens form og udtryk.

  • En bålplads nedsænket i græsplænen

Her er der endnu engang tale om en klassiker. Flere vælger at bygge en bålplads som en integreret del af græsplænen i form af en fordybning. Du kan eksempelvis bestille en form i støbt jern, som graves ned i niveau med plænen, men du kan også blot sætte betonfliser på højkant i bålstedets sider.

Det var et par idéer og skal ses som inspiration til, hvordan du kan lave en bålplads i haven. Du kan altså sagtens lave bålpladser, som er nedsænket i jorden eller bygget op i højden. Derudover kan du også lave større og mindre bålpladser, bålpladser med plads til mange, bålpladser, som primært skal bruges til madlavning og meget mere. Det vigtigste, du skal overveje, før du bygger en bålplads, er formålet. Vil du gerne kunne lave mad og sidde flere rundt om pladsen, er det en god idé at anlægge en større bålplads med en diameter på 100-120 cm. Er du derimod interesseret i en bålplads, hvor du blot søger hen for at få varme og nyde flammernes skær en sen sommeraften, kan du sagtens nøjes med et mindre bålsted på 50-80 cm i diameter – bygget op i højden.

Der er ingen tvivl om, at bålpladser kan have forskellige design og funktioner, og du kan vælge mellem at bygge en stor, lille, dyr, billig, naturlig, primitiv, komfortabel og luksuriøs bålplads. I sidste ende er det op til dig at afgøre, hvad bålpladsens formål er.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto