Silikonefugemasse er det oplagte valg til vådrum og bevægelige konstruktioner


Silikonefugemasse er meget fleksibel og absorberer let bevægelser fra det omkringliggende materiale. Samtidig er silikonefugemasse også vandafvisende, og af de årsager bruger man ofte silikonefugemasse i vådrum som køkken og bad, og til døre og vinduer både ude og inde. Silikonefugemasse bliver også brugt til gulve, hvor der både er bevægelser og risiko for vandstænk. Det er eksempelvis skibsgulve eller trægulve, der også giver sig, når man træder på dem.

Silikonefuger bliver også kaldt for gummifuger. Der indgår gummi i nogle typer af silikonefugemasse, og da silikonen minder om gummi, når den er hærdet og tør, kan det alternative navn meget vel stamme derfra. Navnet gummifuge bruges mest i forbindelse med sanitetsfugemasse.

Forskellige typer silikonefugemasse


Under silikonefugemasseparaplyen er der et par forskellige varianter, der har hver deres styrker og primære anvendelsesområder. Du får overblikket over dem herunder.

Byggesilikone bliver anvendt båden inden- og udendørs. Denne type silikonefugemasse bruges til løsninger, hvor fugemassen skal kunne holde til store bevægelser. Massen skal være fleksibel men stadig holdbar, og den bliver typisk brugt til fugning omkring døre og vinduer. Man kan også anvende byggesilikonen som alternativ til byggefugemasse til udendørs tætningsopgaver. Her er altså tale om en alsidig type fugemasse, der kan bruges til lidt af hvert.

Vådrumssilikone eller sanitetssilikone bruger man typisk i rum, hvor der er vådt. Det er køkkener, badeværelser og bryggerser. Det kan også være det rum, du har din swimmingpool i, men da det ikke er alle, der er så heldige, fokuserer vi på de tre førstnævnte rum. Det smarte ved vådrumssilikonen er, at den ikke tager skade af vand, damp eller kondens. Af den årsag bruges fugemasse i de våde rum, hvor den er helt vandtæt i sin lukning, og så er den både holdbar og pæn at se på. Når du skal bruge vådrums- eller sanitetssilikone, er det vigtigt, at du sikrer dig, at den er resistent overfor ubehageligheder som mug og svamp. På den måde er det lettere for dig at holde silikonefugerne rene og undgå skimmelsvamp.

Glassilikone benyttes i arbejdet med glasplader eller glasbyggesten. Det kan være i akvarier, drivhuse eller silikonetætningslister samt topforsegling til termoruder. Hvor sanitetssilikonen er god til vådrum, er glassilikonen ikke, da den er eddikesyrebaseret. Det kan ødelægge det omkringliggende materiale i vådrummet.

Relaterede produkter

Sådan laver du dine egne silikonefuger


Hvis du selv skal lægge dine silikonefuger, og ikke først skal fjerne de gamle fuger, får du her en nem guide til, hvad du gør. 

Du skal naturligvis have silikonefugemasse klar. Til påføring af denne er det en god idé at bruge en fugepistol, men du kan også klare dig uden. Vi anbefaler, at du bruger en fugepistol. Start med at bruge acetone til at gøre området, hvor du skal fuge, helt rent. Derefter sætter du tape langs kanten af fugen. Du kan sagtens bruge malertape til dette. Sørge for at det dække kanterne på begge sider af fugen.

Du kan vælge at skære din fugepatron til på skrå, så den dækker hele fugen. Det er en smagssag, om man arbejder bedst med skrå eller lige fugepatron. Herfra er det bare af fylde fugemasse i fugen, og du får det bedste resultat, hvis du kan lægge fugen i ét hug. Der må ikke være fordybninger i fugen eller i siden, så hellere brug lidt for meget end for lidt. Når fugen er lagt, glatter du den ud med en fugepind eller med en fugebrik. Hvis du bruger en fugepind, skal den være vædet i glittevæske eller sæbevand. Jo længere tid fugepinden har stået i væsken, jo bedre er det, da fugemassen dermed klæber mindre til den.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto