Sådan rengør og vedligeholder du dine silikonefuger


Snavs og pletter i alverdens farver på dine silikonefuger, der ikke vil gå af ved almindelig rengøring, kan være kilde til stor irritation. Det er ikke pænt at have beskidte silikonefuger omkring brusekabine, badekar, håndvask eller køkkenvask, og i nogle tilfælde kan det være sundhedsskadeligt. Men hvordan kommer du pletterne til livs? Det hjælper vi dig med her.

Farven på skidtet afslører det – og måden at fjerne det på


Forskellige typer skidt, der sidder på silikonefugerne, har forskellige farver. Hvis dine silikonefuger er sorte, som du ser på billedet, er det sandsynligvis skimmelsvamp, der er på spil. Hvis de misfarvede fuger er sorte men også lidt blå i det, kan det være alger eller en anden form for mikroorganisme, der har angrebet den. Hvis silikonefugerne har hvide pletter på sig, er det sandsynligvis knap så alvorligt, da der kan være tale om kalkaflejringer. Hvis pletterne på de misfarvede fuger er røde eller brune, er det med al sandsynlighed okker eller jern, du har med at gøre.

Hvis du vil de sorte, skimmelsvampsramte silikonefuger til undsætning, skal du bruge et svampedræbende desinfektionsmiddel. Klor er ikke nogen god idé, da det er rigtig dårligt for indeklimaet

Hvis snavset på fugerne ikke skyldes skimmelsvamp, kan du prøve med en neglebørste og universalrengøring. Det løsner skidtet, og derefter kan du gentage manøvren med eddikeblanding af en fjerdedel eddike og vand. Det burde fjerne det værste, og til sidst tørrer du over med en våd klud.

Rengøring af fuger: Sådan får du dine fuger rene igen


Alt afhængigt af hvad der er galt med fugerne, kan du gøre meget for at gøre dem flotte igen. I mange tilfælde vil helt almindelig rengøring gøre meget for fugerne. Men det kræver, at dine fuger kan tåle det rengøringsmiddel, du bruger. Nu er vi jo på badeværelset og snakker typisk om silikonefuger. Men har du mørtelfuger, skal du passe på med syreholdige rengøringsmidler. Det tåler mørtelfuger nemlig ikke. 

Du kan til en start fjerne snavs fra dine fuger med almindelig universalrengøring. På den måde har du fjernet overfladesnavset og er derfor klar til at fjerne det snavs, der er det virkelig problem. 

Hvis du stadig ser misfarvede fuger på dit badeværelse efter rengøringen, kan du gøre lidt ekstra. Brug gerne eddike eller andet syreholdigt rengøringsmiddel og brug det der, hvor misfarvningen sidder. Det kan være kalk, og det går væk med syren. 

Hvis du har sorte fuger eller fuger med sorte pletter, er det nok skimmelsvamp. Det skal du fjerne med svampedræbende desinfektionsmiddel som Rodalon. Du må som sagt aldrig bruge klor. 

Hvis dine fuger er så medtagede, at de ikke står til at rede med rengøring, er du nødt til at skifte dem ud. Uanset, så anbefaler man, at du skifter fugerne ud hvert femte år, så du skal gøre det på et eller andet tidspunkt uanset. Læs mere længere nede, hvis du vil, hvordan du skifter dine fuger. 

Relaterede produkter

Rengøring af fuger: Hold fugerne rene for evigt


Når du er færdig med at rense og rengøre dine fuger, kan du påføre hæftegrunder, der er en type maling, der binder til overfladen på hårde og glatte materialer. Den passer altså perfekt til den glatte silikoneoverflade. Når hæftegrunderen er tør, skal du påføre et tyndt lag lak, og på den måde vil fugen ikke længere tage imod skidt og snavs. På den måde slipper du altså for rengøring af fuger igen, og den smule rengøring bliver meget overfladisk. 

Sørg også for altid at lufte godt ud i både køkken og badeværelse. Hvis der ikke er fugtigt, kan skimmelsvampene ikke vokse. Hold altid fugerne rene og tør dem af, når du er færdig med at bade eller vaske op. Du skal også tørre fliserne, så kalken og snavs ikke sidder der. Hvis der først sætter sig kalk på dem, er det nemmere for skimmelsvamp at sætte sig i dem. Man kan sige, at den ene slags skidt leder til den anden, så hvis du holder fugerne tørre og rene, bliver det svært for snavset at sætte sig.

Hvis skaden er for omfattende


Er du uheldig, og er dine silikonefuger for ødelagte til, at du kan redde dem, er du nødt til at skifte dem ud. Det er heldigvis ikke så vanskeligt at skifte fugen. Du skal bare bruge fugemasse med antimugbehandling, så du ikke får skimmelsvamp i fugerne igen, malertape og en fugeskraber. Du kan også bruge en hobbykniv, hvis du er erfaren med at udskifte silikonefuger. Dog skal du være erfaren, da du med kniven kan skære for dybt og ødelægge membranen under fugerne. Og den skade dække forsikringen ikke.

Med fugeskraberen fjerner du den beskadigede fuge. Når det er helt væk, sætter du malertape på hver side af der, hvor fugen skal være, og derefter fylder du fugemasse i hullet. Du kan bruge en våd finger til at rette fugen ud, men vi anbefaler, at du bruger en fugepind eller fugespartel. Det giver det bedste resultat. Fjern derefter tapen og lad den nye fuge hærde i god tid, gerne natten over. Så er du sikker på, at den er hærdet færdig. 

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto