Vi har åbent alle dage i påsken. Se vores åbningstider her

Maling af loft - Følg disse 8 trin for at sikre et flot resultat

Et nymalet loft kan gøre underværker for et rum og få det til at virke både lysere og friskere. Det er et projekt, du sagtens kan klare selv med lidt tid og det rigtige udstyr. Her hjælper vi dig i gang med projektet.

Estimeret tidsforbrug: 1 dag

Disse værktøjer og materialer skal du bruge


Inden du går i gang med projektet, er det vigtigt, at du har styr på, hvad der skal bruges for at komme i mål. Herunder finder du det hele:

Værktøjsliste:


Materialeliste:


  • Loftmaling (helmat for et pænt, ensartet resultat)
  • Grunder (valgfrit – til nye eller meget sugende lofter)
  • Grundrens (findes i produkter til gulvrengøring) eller mild sæbe til rengøring
  • Fugemasse (hvis der er revner mellem loft og væg)

 

 

Guide: Sådan maler du dit loft

1. Ryd rummet og dæk godt af


Start med at fjerne møbler fra rummet, eller ryk dem væk fra det område, der skal males. Dæk gulvet og eventuelt møblerne med afdækningsplast, og brug malertape til at sikre, at plasten ikke rykker sig undervejs. 

2. Rengør loftet


Vask loftet med grundrens eller en mild sæbeopløsning for at fjerne støv og snavs. Er der pletter eller misfarvninger, kan du slibe let eller bruge en spærregrunder, så malingen dækker ordentligt.

3. Reparer ujævnheder


Tjek for revner eller huller i loftet. Brug spartelmasse til at fylde dem ud, lad det tørre, og slib det glat. Et jævnt underlag giver et flottere resultat, så det er værd at bruge tid på at gennemgå loftet grundigt.

4. Påfør grunder, hvis det er nødvendigt


Hvis loftet er nyt, meget sugende eller plettet, bør du give det et lag grunder først. Det sikrer, at malingen hæfter bedre og giver en ensartet finish.

5. Mal langs kanterne


Brug en pensel til at male langs kanter, hjørner og omkring lampeudtag. Det gør det nemmere at rulle resten af loftet uden at ramme væggene. Til loftmaling bruger man som udgangspunkt en lav glans – typisk glans 2–5.

6. Mal resten af loftet


Brug en malerrulle med forlængerskaft, så du kan male store flader hurtigt og uden at belaste ryggen. Mal i lange, lige baner, og sørg for at holde en våd kant, så der ikke opstår striber. Du kan rulle på kryds og tværs for at sikre dækning, men slut altid af med at rulle i samme retning på hele loftet, så får du en jævn og pæn overflade.

7. Giv loftet to lag


For det flotteste resultat skal loftet have mindst to lag maling. Lad det første lag tørre helt, før du maler det næste. Når du maler andet lag, kan du med fordel rulle i den modsatte retning af det første lag – det giver en mere ensartet dækning. Husk igen at slutte af med at rulle hele loftet i samme retning for en glat og jævn overflade.
 

[Interesseret i gør-det-selv-projekter? Tilmeld dig vores nyhedsbrev]

Ofte stillede spørgsmål

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto