Årets farve 2027
– Soulful Sage™
Årets farve 2027 fra Nordsjö, Soulful Sage™, er en grøn farve, som skaber en rolig og harmonisk stemning i hjemmet. Trendprognosen for 2027 viser, at mange søger mere balance, enkelhed og velvære i hverdagen. Den bløde og varme nuance Soulful Sage™ giver rummet et behageligt udtryk, der løfter både atmosfæren og følelsen i hjemmet.
Fire forskellige udtryk med Soulful Sage™
Du kan kombinere Soulful Sage™ med andre farver, så du kan skabe den stemning og følelse i rummet, som du drømmer om. Ønsker du en hyggelig stemning, et legende udtryk eller en minimalistisk stil? Herunder kan du se fire forskellige farvepaletter med Soulful Sage™ i centrum.
Glow farvepalette: Skab hygge i hjemmet
Med en Glow farvepalette skaber du en hyggelig, tryg og personlig stemning i rummet. Farverne har varme toner med naturlige, jordnære nuancer. Her kombineres lys terrakotta med et friskt pust fra Soulful Sage™, mens møblerne har lyse og varme farver.
Light farvepalette: Skandinavisk udtryk
Hvis du ønsker et roligt udtryk i rummet, er en light farvepalette et godt valg. Farverne har blide nuancer, som giver en beroligende atmosfære. De neutrale farver passer godt til en minimalistisk, skandinavisk indretningsstil. For at skabe denne atmosfære skal du bruge naturlige farver med neutrale nuancer som basisfarve, mens du med et strejf af Soulful Sage™ kan bringe en beroligende farve ind.
Lift farvepalette: Kreativ leg med farver
Hvis du vil have et inspirerende og farverigt rum, er lift farvepalette en god løsning. Det farverige og kreative har dog stadig et beroligende og let udtryk, som samtidig virker opløftende. Kombiner markante farvetoner med neutrale farver for at skabe den rette inspirerende stemning i rummet, hvor Soulful Sage™ kan tilføje en beroligende og blød nuance.
Sage grøn farvepalette: go green
Soulful Sage™ har en blød, grågrøn nuance, som giver et varmt og luftigt look. Farven har et alsidigt udtryk, så den sagtens kan spille hovedrollen i et rum. Ved at bruge Soulful Sage™ på alle rummets vægge kan du samle alle rummets elementer og få et ensartet udtryk. Den grønne farve fremhæver sollyset på smukkeste vis.
Mal dit hjem med årets farve 2027
Hos BAUHAUS kan du finde et stort udvalg af kvalitetsmaling, så du kan skabe et hjem inspireret af Årets farve 2027. Du kan få tonet din maling til Soulful Sage™ hos BAUHAUS.




