Guide til rawlplugs (dybler)

En rawlplug – eller dybel – bruges, når skruer skal fastgøres i materialer som mursten, beton eller gips. Dyblen placeres i et forboret hul og udvider sig, når skruen spændes. På den måde skabes en stabil forankring, der kan bære vægt og holde sikkert over tid.

Det er afgørende at vælge den rigtige type rawlplug til materialet:

• Universaldybel – til lette ophæng i de fleste materialer.

• Gipsdybel – særligt til gipsplader, hvor de giver ekstra greb.

• Ekspansionsdybel – til tunge emner i massiv beton eller murværk.

• Letbetondybel – konstrueret til porøse materialer som gasbeton.

Sådan bruger du rawlplugs

Du bruger rawlplugs ved at bore et hul i væggen, skubbe eller banke pluggen i og skrue skruen i efterfølgende. Hullets størrelse står altid på pakken – for stort hul = plug mister greb, for lille hul = plug ødelægges. Skruen skal være lidt mindre end pluggen.

Det er i praksis skruestørrelsen, der afgør valg af plug, og dét, du skal hænge op, afgør valg af skrue. Belastningsgrænserne (kg pr. plug, afhængigt af vægtype) står også på pakken. Flere plugs giver højere samlet bæreevne.

Eksempel

Skal du hænge et lille billede op på væggen, kan en 4 mm skrue være nok. Så vælger du en 5 mm plug og borer et hul på 5 mm. Simpelt – men husk, at der findes mange typer plugs og dybler til forskellige materialer.

Forskellige typer af murværk og vægge kræver forskellige typer rawlplugs, og det er en god idé at have et par valgmuligheder på hånden, når du går i gang med værktøjskassen.

En murstensvæg kræver ganske almindelige rawlplugs, hvis vigtigste funktion er at udvide sig - og dermed forankre skruen. Skal du hænge noget tungt op, kan du med fordel stikke et sugerør ind og puste murstøvet ud, så pløkken griber bedre fast. Det gælder sådan set for alle underlag.

Rammer du ikke mursten, og er det ren mørtelstøv, der kommer ud af væggen, rækker almindelige rawlplugs nok ikke. Her skal du bruge én med et dobbelt vingesæt, så pløkken ikke bare snurrer rundt. Samme type skal du bruge, hvis du skal hænge noget op i gasbeton eller leca-sten. Her er materialet nemlig tilsvarende porøst, så det kræver en bedre forankring.

Kombinationen af gipsplader og store, væghængte fladskærme har sat mange grå hår i boligejere i de senere år, for gipsvægge er notorisk dårlige at hænge ting op på. Heldigvis er der råd for det, for der findes en masse forskellige gipsplugs, der kan hjælpe dig i mål.

Er det en lille ting, du skal have op på gipsvæggen, kan du nøjes med nogle af de selvskærende dybeler, der - ja, skærer sig ind i gipsen, hvorefter du kan skrue din skrue i.

Du slipper altså for at bore. Er det en lidt tungere ting, skal du måske have fat i en plastikdybel, der er skabt til tilværelse i gips, mens de tunge ting skal have det tunge arsenal. Altså skal din 75-tommers fladskærm have nogle ordentlige gipsplugs, og det vil sandsynligvis være typen, der udvider sig på den anden side af gipspladen, så den fungerer som en møtrik.

Til betonvægge kan du bruge almindelige universalrawlplugs. Her bliver din største udfordring nok at bore hullet, og du slipper nok ikke for at eje en borehammer, hvis du har betonvægge derhjemme, for her giver selv de fleste slagboremaskiner op.

Du kan desuden altid købe sortimentskasser, så bliver du dækket ind på et bredt og dybt udvalg af rawplugs.

Når du hænger ting op på din gipsvæg, skal du være forsigtig. Og du skal også bruge rawplugs, da en gipsvæg ikke kan bære særlig meget uden hjælpen fra disse plugs. Hvis din gipsvæg er lavet i flere lag, så vil den i højere grad kunne bære tungere genstande. Så det skal du tjekke, inden du går videre. Belastningsgrænser står på pakken (ofte i kg pr. plug, og afhænger af vægtype). Flere plugs = højere samlet bæreevne.

Du kan være heldig, at der sidder en træplade bag gipspladen. I så fald vil gipsvæggen have en bedre bæreevne, end hvis der blot er gips at bore i.

Så skal du sørge for at købe rawplugs, der passer til gipsvægge. Du skal selv regne ud, hvor mange plugs og skruer, du skal bruge. Dette gør du på baggrund af vægten på genstanden, som du vil hænge op, og bæreevnen på den enkelte rawplug. Her ganger du så bæreevnen, indtil det passer med vægten.

Sørg altid for at tegne op, hvor du skal bore. Bor så lille et hul som muligt, og bor for med en skrue, så du undgår, at din gipsvæg slår revner. Afhængigt af om du har en trævæg bag din gipsvæg, skal du vælge det rette bor. Er der kun gips, skal du vælge et murbor, er der en træplade, skal du vælge et stålbor.

Herfra er det nemt. Du presser blot din rawplug ind i det hul, du har boret. Herfra skruer du skruen i selve rawpluggen. Herfra kan du rive lidt i skruen, inden du skruer den i bund, så du kan sikre, at din rawplug sidder godt fast.

Når du er færdig, kan du forsigtigt hænge din genstand op på væggen. Læs mere om at vælge skruer til gipsvægge her.

Udover væggens materiale er det vægten på dét, du vil hænge op, der afgør dit valg af dybel. Det står bag på emballagen, hvor meget de forskellige plugs kan tåle af træk. Er der tale om skruer, der skal holde hængekøjer, vaskesnore eller andre ting, der trækker udad, skal du være opmærksom på dette. Det er nemlig en anden form for egenskaber, der er vigtige hér.

Nylon dybel er mere elastisk end billig plastik (polypropylen) og kan optage vibrationer uden at sprække. Bruges typisk i murværk, beton, vægge tæt på døre/vinduer.

Skal du sætte karme op i dine vægge, hvad end der er tale om mursten eller beton, kan du gå to veje; en karmskrue eller en karmpløk. En karmskrue er et bæst af en skrue, der med et kæmpe gevind bider sig godt fast i din mur. Den skal monteres med en slagnøgle, og det er på alle måder en voldsom omgang. Til gengæld sidder tingene godt fast, og derfor bliver denne løsning også ofte brugt, når der skal monteres køkkener.

Du kan også vælge at bruge en karmpløk, som minder meget mere om en lang og stærk rawlplug. Her borer du for og skruer fast med en almindelig skruemaskine.

Ligesom med så meget andet, så hænger pris og kvalitet sammen. Du skal ikke købe de dyreste rawplugs, du kan finde, bare for at være på den sikre side. Men det giver god mening, at du går i en stor bue udenom de absolut billigste rawplugs på markedet. Særligt hvis du vil være sikker på, at dine ting bliver hængende på væggene.

Billige rawplugs i plastik er nok det værste, du kan vælge. Grunden til det er, at disse rawplugs blive skøre med tiden. Det vil sige, at de går i stykker - nærmest i opløsning - og så falder skruen ud af hullet. Det gør selvfølgelig også, at det, som din skrue holder, falder med.

En enkelt rawplug skal kunne bære mange kilo, og det kan den kun, hvis den er lavet ordentligt. Så før du vælger det første, billigste og bedste, bør du altså tjekke, om det er noget, der kan holde i længden.

Det kan betale sig at købe rawlplugs af en vis kvalitet.

Fidusen ved en almindelig rawlplug er, at den sidder godt fast i væggen. Det er alletiders, når du har brug for dét, men det er mindre fantastisk, når du gerne vil have pløkken ud igen. Det er dog heldigvis ikke umuligt, selvom det nogle gange kan virke sådan.

Du kan enten skrue en skrue i rawpluggen og se, om du kan trække den ud mellem tænderne på en hammer eller et koben. Husk, at skruen skal have en størrelse, så den griber fast - uden at udvide pluggen yderligere. Beskyt gerne væggen med et stykke træ, når du sætter hammer eller brækjern mod.