Loading

BAUHAUS Danmark

BAUHAUS Danmark

BAUHAUS har eksisteret på det danske marked siden 1988. Virksomheden har efter etableringen i Danmark oplevet en stærk fremgang og har i dag en solid plads på det danske marked med 16 varehuse.

I Tilst ved Århus ligger vores servicecenter, hvorfra kædens marketing-, indkøbs-, og administrative funktioner styres.

På hjemmesiden kan du læse alt, hvad der er værd at vide om BAUHAUS, den seneste tilbudsavis, og om der skulle være nogle ledige jobs.

I 1960 introducerede BAUHAUS et helt nyt koncept, som gik ud på at samle ”alt-under-et-tag”, da man åbnede det første varehus i Mannheim i Tyskland. Før dette koncept blev introduceret, måtte håndværkere og ”gør-det-selv-folk” tage rundt til forskellige specialbutikker for at anskaffe værktøj samt materialer til hus og have. Det lavede BAUHAUS om på, og det blev nu muligt at finde planter, værktøj, maling osv. under et tag – hvilket viste sig at være et helt unikt koncept.

I dag har BAUHAUS eksisteret i over 50 år. Grunden til at BAUHAUS har kunnet eksistere så længe, skyldes blandt andet, at kæden har et meget bredt sortiment af kvalitetsprodukter til priser, der er konkurrencedygtige. Desuden har kæden gode rådgivere, der altid er klar til at yde dig den bedste service.

Ideen bag BAUHAUS’ primære koncept var at samle en række forskellige specialbyggeforretninger under et tag, hvilket var en ny form for specialforretning.

Lige fra den første butik åbnede i Mannheim i Tyskland, lagde man stor fokus på at udbyde et bredt og omfattende sortiment. Ligeledes blev der lagt stor vægt på at give kunden en god rådgivning og service samt en høj produktkvalitet til lave priser. Det grundlæggende fundament er i dag forsat serviceparametrene for varehusene.

BAUHAUS’ varehuse råder typisk over et varesortiment med mere end 120.000 varenumre. BAUHAUS tilbyder et bredt varesortiment inden for værktøj, malervarer, belysning/el-artikler, isenkram, VVS, fliser, opbevaringsløsninger, gulvbelægning, træ og bygningsartikler samt et stort udvalg af inden- og udendørs planter og haveartikler.

Vores målsætning er at kunne tilbyde det suverænt største udvalg af produkter inden for vores branche samt yde den bedste og mest effektive kundeservice. Salgsmedarbejderne i vores varehuse har faglige kompetencer inden for de varegrupper, de arbejder med. Derfor vil du altid blive mødt af en kompetent medarbejder, der ved, hvad han snakker om. Det er ligeledes en målsætning for BAUHAUS at kunne tilbyde lave konkurrencedygtige priser, hvilket også er grunden til, at vi yder prisgaranti på samtlige varer.

BAUHAUS varehuse er indrettet, så de er overskuelige for kunden. Vores produkter er alle placeret i venlige lyse omgivelser, hvor man via vores indretningssystem kan blive ført direkte til den specialafdeling, man ønsker. I hver afdeling er der en gennemtænkt opdeling, så du på lettest måde kan finde dine produkter.

BAUHAUS har store forventninger til medarbejderne, som spiller en vigtig rolle for os. Vi respekterer de enkelte medarbejdere og sikrer dem en god arbejdsplads. Desuden er der også gode udviklingsmuligheder i BAUHAUS. Når vi søger ledende stillinger, søger vi som udgangspunkt i egne rækker først.

Vi er overbeviste om, at tilfredshed er med til at motivere vores medarbejdere. Derfor prøver vi med vores medarbejderpolitik at sætte den enkelte medarbejders kreative initiativer i fokus samt give den enkelte medarbejder et selvstændigt ansvar.

Vi er utrolig glade for og stolte af vores ansatte, ikke mindst fordi vi år efter år oplever en stigning af unge mennesker, som søger en elevplads hos os.