



BAUHAUS donerer til Den Danske Naturfond, når du handler hos os
Hos BAUHAUS tror vi på, at ansvar ikke kun er noget, man taler om. Det er noget, man gør.
Derfor er vi blevet en del af Dankort Øremærket og har indgået et samarbejde med Dankort og Den Danske Naturfond for at skabe mere vild natur i Danmark.
For hver gang du betaler med Dankort i BAUHAUS - både online og i vores varehuse - donerer vi 1 øre til Den Danske Naturfond. Ordningen betyder samlet set, at der årligt doneres minimum 10 millioner kroner til naturen i Danmark. Det svarer til mere end 830.000 m² vild og varig natur hvert år. Alle donationer går ubeskåret til opkøb og beskyttelse af naturområder, som bevares som vild natur og fortsat er åbne for alle.
For os handler det om fællesskab og om at tage ansvar der, hvor vi kan. Sammen bidrager vi til løsninger, der gør en forskel for naturen og for det samfund, vi er en del af.
BAUHAUS støtter udsatte børn og unge
Hos BAUHAUS Danmark A/S tror vi på, at alle børn og unge – uanset baggrund – skal have mulighed for at være en del af et aktivt fritidsliv.
Derfor deltager vores medarbejdere årligt i BAUHAUS challenge eventet Move4Charity, et fælles BAUHAUS-initiativ på tværs af 19 europæiske lande. Gennem gåture, løb og cykling har medarbejderne været med til at samle kilometer – og penge – ind til velgørende formål.
Senest har vi i Danmark i fællesskab tilbagelagt hele 8.399 kilometer, og som resultat af den flotte indsats har BAUHAUS Danmark doneret 50.000 kr. til BROEN Danmark, der arbejder for at give udsatte børn og unge adgang til fritidsaktiviteter som sport, spejder og musik - oplevelser, der styrker både selvtillid og fællesskab.Tidligere har vi doneret til SMILfonden.
Sammen skaber vi bevægelse – både for vores egen sundhed og for en bedre fremtid for børn og unge i Danmark.




BAUHAUS støtter Børnecancerfonden
Hos BAUHAUS Danmark A/S støtter vi op om Fodboldtrøjefredag – Børnecancerfondens landsdækkende indsamlingsdag, hvor hele Danmark viser solidaritet med børn med kræft ved at iføre sig en fodboldtrøje.
I den anledning har kolleger i vores byggevarehuse og på Servicecentret trukket i deres favoritfodboldtrøjer. Dagen har budt på smil, fællesskab og livlige fodbolddiskussioner – alt sammen med det vigtige formål at skabe opmærksomhed og samle ind til Børnecancerfondens arbejde.
Som en del af initiativet har BAUHAUS Danmark naturligvis også doneret et beløb til fonden.
BAUHAUS spreder juleglæde i hele Danmark
Hos BAUHAUS tror vi på, at julen skal være en tid fyldt med varme, fællesskab og omsorg – også for dem, der står midt i en svær hverdag.
Gennem kampagnen "Spred Juleglæde" har BAUHAUS uddelt julepakker á 10.000 kr. til mennesker og steder, hvor behovet er særligt stort. Det kan være plejehjem, herberger, hospitalsafdelinger eller familier og foreninger, der har det ekstra svært i juletiden.
Kampagnen er baseret på fællesskab – både blandt vores kolleger og vores kunder. I hele landet inviteres kunderne til at nominere modtagere lokalt, og hvert BAUHAUS-varehus vælger selv, hvem der skal overraskes med en julepakke.
Med "Spred Juleglæde" ønsker vi at skabe lys og håb – og gøre en konkret forskel, dér hvor den mærkes mest.





