Your company account is blocked and you cannot place orders. If you have questions, please contact your company administrator.

Find den rigtige LED-lysdæmper og -stikkontakt

LED-lysdæmper og -stikkontakt | Vælg den rigtige | BAUHAUS

Med lysdæmperens fremkomst i 80'erne og 90'erne fik manden i huset en vigtig rolle som lysmester, og mangt en moustachebærende mand har i lambruscoens storhedstid vist familiens nye belysning frem for de måbende gæster.

Nu er lysdæmperen nærmest blev hvermandseje, og vi troede vel næppe, at vi skulle rystes i vores grundvold på den måde igen. Men det blev vi. Lidt, i hvert fald, for med LED-lyset kom en helt ny verden af billigt lys og fantastiske funktioner. 

Det har også betydet, at den elskede drejeknap måske ikke længere rækker til arbejdet med at finde præcis det rigtige lys, for det er en anden størrelsesorden af strøm, de små LED-dioder bruger. Derfor er der nu brug for en moderne LED-lysdæmper, som - meget indlysende - dæmper LED-lyset hjemme ved dig.

Det er rart at kunne dæmpe lyset i huset, men det er blevet en sværere øvelse med de nye LED-pærer. Der er nemlig forskel på dæmperne.

 

Hvad er en LED-lysdæmper?

Det dumsmarte svar er, at det er en lysdæmper til LED-lys. Men det er faktisk på vippen til at være forkert, for en lysdæmper er naturligvis ikke bare en lysdæmper. Det er nemlig ikke alle lysdæmpere, der kan bruges, hvis LED er lyskilden. Det er heller ikke alle LED-lysdæmpere, der er ens. Der er nogle, som er integrerede i væggen og er selve stikkontakten. Så er der dem, du sætter i din stikkontakt og bliver en form for ekstern lysdæmper.

I de gode, gamle dage, da vi sad i halogen- og glødepærens varme lys, var det nemt at skrue op og ned for lyset med vores lysdæmper. Der skulle bare mere eller mindre strøm til pæren, men i dag er det sværere at dæmpe med sparepærer og LED, for LED-pærer består af mindre kredsløb og bruger mindre strøm.

Derfor slipper vi desværre ikke helt for en mindre fysiktime, hvis det her skal give mening. 

Du har sikkert også hørt om en lysdæmper til ledningen. Det er det samme, det er bare lysdæmperen, som du sætter fast på din ledning. Du må gerne selv sætte lysdæmperen på ledningen, og med den kan du altså skrue op og ned for lyset på din lampe. Der findes mange forskellige lysdæmpere til ledninger. Du kan selv vælge, om det skal være med et drejehjul eller med touch. En lysdæmper til ledning er altså et alternativ til LED-lysdæmpere.

 

Hvordan virker en lysdæmper?

Jo mere strøm, desto mere lys. Det giver god mening. Med tændt eller slukket på kontakten får vi enten fuld skrald eller ingenting. Det er mellemtingen, der er svær. Det er stadig mængden af spænding, der finder vej til pæren, som afgør lysets styrke, og den skal vi have skruet ned for. Og det gør vi med en lysdæmper.

Lysdæmperen tænder og slukker med en voldsom fart, og det gør, at der kommer mindre strøm til pæren - og dermed mindre lys. Men det er naturligvis heller ikke bare sådan at tænde og slukke for strømmen, og der er flere fremgangsmåder, du skal bekymre dig om.

Forkantsdæmpning er den klassiske fremgangsmåde, og hvis du forestiller dig, spændingen vises i en sinuskurve, så jo mere, du udskyder starten på kurven, desto mindre strøm får pæren, og desto mere hyggelig er belysningen. Transformatorer af forskellig art kan dog godt have store problemer med de pludselig udslag i spændingen. Det kan løses med en bagkantsdæmpning.

Bagkantsdæmpning betyder, at i stedet for at udskyde spændingen, så stoppes den tidligere. Dermed kommer de pludselige udsving i kurven "på nedturen".

Forkantsdæmpning og bagkantsdæmpning, eller leading- og trailing edge, er to forskellige metoder til at skrue ned for strømmen til din pære.

 

Forkantsdæmpning og bagkantsdæmpning, eller leading- og trailing edge, er to forskellige metoder til at skrue ned for strømmen til din pære.

"Det var da næsten for nemt," tænker du. "Kan det ikke blive mere indviklet?". Jo, det kan det sagtens, for nu skal vi have transformere ind i billedet. Ikke kæmperobotterne, men de anordninger, vi bruger til at ændre på spændingen i vores strøm.

Spots sidder typisk i et kredsløb, og de arme små pærer kan slet ikke tåle de mange volt, der kommer ud af stikkontakten. Derfor skal spændingen gøres mindre, og det gør vi med en transformator - akkurat som når vi skal have vores strøm fra højspændingsledninger og ned til noget, vi tør bruge i husholdningen.

Hvordan en transformator virker, springer vi let og elegant henover. Vi har dog brug for at vide, at der findes to typer. En jernkernetransformator, der typisk er tung og klodset, mens en elektronisk ditto er lettere og mere aflang i det. Din transformator betyder noget for valg af dæmper, da nogle dæmpere kun kan klare den ene type, mens andre skal have en anden. Nogle LED-dæmpere kan dog klare begge dele.

 

Hvad er en LED-lysdæmper? Vi fortsætter

Det var barske løjer, men nu er vi tilbage på sporet, og det er småt med sinuskurver og jernkernetransformatorer herfra. En LED-lysdæmper er altså en lysdæmper, der er skabt til at kunne dæmpe LED-lys, og da der er flere muligheder for at forsyne LED-lys med spænding, er der flere former for dæmpere.

Det er vigtigt, du sætter dig ind i lyskildens Kelvin- og Ra-værdier, så du ikke ender med spise aftensmad i belysning, der minder om den fra banegårdtoiletterne.

 

Hvorfor vælge en LED-lysdæmper eller stikkontakt?

Du bør vælge en LED-lysdæmper, hvis du har valgt at få LED-belysning, og din lyskilde ikke bryder sig om den gode, gamle dæmper. Og du bør vælge at få LED-belysning, for der er mangt og meget at hente i besparelse for både dig og miljøet, hvis du kasserer dine gamle glødepærer.

LED bruger nemlig en brøkdel af strømmen i forhold til glødepærer og halogenpærer, og pærerne har en uhyggeligt lang levetid - hvis du da ikke brænder dem af med dårlig dæmpning. Du bør dog ikke købe det første og det bedste, hvis lysets temperatur og farvegengivelse betyder noget.

Om du vælger at tilslutte enhed din fastgjorte lysdæmperkontakter, eller om du køber en ekstern dæmper og sætter i kontakten, må du selv bestemme.

Farvetemperaturen i lys måler vi i Kelvin, og jo højere Kelvin, desto koldere virker lyset. Problemet med de første generationer af LED-lys var, at de lå med en Kelvin på 3-4.000, mens den gode, gamle glødepære lå omkring de 2.700. Når du dæmper en glødepære, dæmper du typisk også dens Kelvin-værdi, da glødetråden "gløder" mere, end når den decideret skinner. Det er ikke tilfældet med LED, så det bør du være opmærksom på, når du køber din pære, hvis den skal bruges til hyggebelysning i stuen. Så skal du købe en god pære med lav Kelvin-værdi.

Ra-værdien henviser til lysets evne til at gengive farver, og almindeligt dagslys ligger med en Ra-værdi på 100. Her var LED-kilder også dårligt med dengang, men situationen ser anderledes ud i dag, hvor LED-pærerne ofte har værdier langt op i 90'erne.

 

Hvilken type/model bør jeg vælge?

Skal du ud og købe en LED-lysdæmper i dag, er det altså en god idé at have din lyskilde in mente. Faktisk bør du lade dit valg diktere af det, og hvis du ikke magter at sætte dig for meget ind i fysik og dine installationer, bør du ofre lidt tid og penge på en løsning, der kan bruges til hvad som helst. For de findes heldigvis også.

Har du en lysdæmper i forvejen, kunne du også overveje at købe en lyskilde, der kan bruges med din nuværende dæmper. Står du og skal til at købe begge dele fra nyt, er du i den lykkelige situation, at du kan vælge frit på alle hylder.

Det er helt op til dig, om du vil pryde dit hjem med installerede LED-lysdæmpere, eller om du vil købe en ekstern lysdæmper, du kan sætte i stikkontakten, når du ønsker det.

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.