IP44: Knæk koden og undgå stød

IP-koder er afgørende for at sikre, at elektrisk udstyr er korrekt beskyttet mod både vand og støv. Når du vælger udstyr til dit hjem, såsom lamper eller stikkontakter, er det vigtigt at forstå, hvad disse koder betyder. IP44 er en specifik klassifikation, der angiver en bestemt beskyttelse mod vand og støv, hvilket gør den ideel til brug i områder som badeværelser eller udendørs miljøer. At kende og forstå IP-koderne er derfor et væsentligt skridt mod at vælge det rette udstyr og sikre både funktionalitet og sikkerhed i dit hjem.

Hvad er IP-koder

IP-koder er kort fortalt en måde at fortælle, om elektriske genstande er farlige. Lidt længere fortalt fortæller koderne om de elektriske komponenters indkapsling, og hvad du kan tillade dig at udsætte eksempelvis din lampe for, uden du skal bekymre dig om bål, brand og elektriske stød.

IP står for Ingress Protection, og det betyder på godt dansk beskyttelse mod indtrængning. Efter IP kommer et to tal eller en kombination tal og X'. Det første tal fortæller, hvor godt den farlige strøm er beskyttet for faste genstande - eksempelvis et par pilfingre fra et lille barn. Det andet tal fortæller, hvor godt de farlige dele er beskyttet mod vand.

IP-beskyttelse: Hvad de første to cifre betyder

De første to cifre i en IP-klassifikation angiver, hvor godt en enhed er beskyttet mod både faste objekter og vand. Det første ciffer relaterer sig til beskyttelsen mod faste partikler, mens det andet ciffer angiver beskyttelsen mod vand. Et ciffer "0" betyder ingen beskyttelse på det pågældende område. Her er en nærmere forklaring på de forskellige niveauer:

Beskyttelse mod faste objekter (første ciffer)

• 0 – Ingen beskyttelse.
• 1 – Beskyttelse mod større kropsdele (over 50 mm), som håndflader og hofter.
• 2 – Beskyttelse mod fingre (over 12,5 mm).
• 3 – Beskyttelse mod værktøj, der er større end 2,5 mm.
• 4 – Beskyttelse mod genstande større end 1 mm.
• 5 – Støvbeskyttet – det er svært for støv at trænge ind.
• 6 – Støvtæt – det er umuligt for støv at komme ind.

Beskyttelse mod vand (anden ciffer)

• 0 – Ingen beskyttelse mod vand.
• 1 – Beskyttelse mod lodret faldende vanddråber.
• 2 – Beskyttelse mod lodretfaldende dråber, selv når udstyret er hældt op til 15 grader.
• 3 – Beskyttelse mod vanddråber, selv når enheden hælder op til 60 grader.
• 4 – Kan tåle kraftige vandstråler fra alle sider.
• 5 – Kan tåle at blive spulet med vand uden at tage skade.
• 6 – Kan tåle kraftig vandstråle fra alle sider uden problemer.
• 7 – Kan tåle at være nedsænket i vand op til 1 meters dybde i op til 30 minutter.
• 8 – Kan tåle at være nedsænket i vand i længere tid (f.eks. på bunden af en dam eller pool).

For eksempel betyder IP30 at en enhed er beskyttet mod objekter større end 2,5 mm (f.eks. fingre) og ikke har nogen beskyttelse mod vand. Dette niveau af beskyttelse er typisk for stikkontakter, der ikke er i områder med vandsprøjt eller udsatte for fugt.

Relaterede produkter

Køb nye pærer her

Hvornår bør jeg forholde mig til IP-koder?

Det er især i forbindelse med vådrum, du skal forholde dig til IP-koderne. Med mindre du kører Paris-Dakar. Eller du har børn i huset og en forkærlighed for dimser med usædvanligt åbne installationer.

Dit vådrum er delt ind i zoner, når vi taler el-installationer.

Område 0 er bunden af din brusekabine eller indersiden af dit badekar.
Område 1 er din brusekabine eller væggen over dit badekar i 2,25 meters højde.
Område 2 er en 60 centimeters grænsezone til område 1.
Område 3 er resten af badeværelset.

Hvis du ønsker at installere lys i bunden af dit badekar eller brusekabine, skal du have en kode IPX7. Kommer du ud i område 1 og 2, kan du klare dig med en IPX4, men det anbefales at bruge en IPX5 for ekstra sikkerhed.

Det kan også være, du trænger til lidt lys i havegangen eller på siden af skuret, og her skal du også tage stilling til IP-koden. Eller, det bør din elektriker måske i højere grad, for det er ikke et arbejde for amatører at lave el-installationer udendørs. I badeværelset må du kun selv sætte lamper og andet el op i område 3, mens resten af vådrummet er en opgave for fagfolk.

Husk at undersøge, hvad du må og ikke må, inden du kaster dig over alt muligt arbejde, der potentielt kan lægge dit hus i ruiner, uden du er dækket af forsikringen. Der findes en række videoer på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, som forklarer, hvad du må og ikke må udføre selv.

Hvad betyder IP44?

IP44 er måske den kode, som du oftest støder på i krav og anbefalinger, og det skyldes, at det er denne type installationer, du må bruge udendørs og vådrummene. Med IP44 skal du nemlig gøre dig umage for at få stød, og du skal være aggressiv med vandmængderne, hvis du vil have din dims til at kortslutte.

Det betyder med andre ord, at din eksempelvis lampe fint kan tåle tilværelsen udenfor såvel som på badeværelset. I hvert fald så længe du ikke decideret skal have skidtet under vand.

"Lysbuer kan opstå, når el-installationer er dårlige eller forkert udført, og det er ikke noget, du skal ønske dig i hjemmet. Det er én af hyppigste årsager til el-brande."

Vær forsigtig med gør-det-selv-elarbejde

Det kan virke overbeskyttende at advare, bare fordi du vil skifte en lampe eller reparere din pladespiller. Der er selvfølgelig gode odds for, at det ender godt, men der er også en risiko for at få stød eller brænde huset ned, du bør tage alvorligt.

Mens risikoen for at få stød nok er til de situationer, hvor du piller ved apparatet, så er risikoen for brand betydeligt større, da det kan ske når som helst. Dag og nat. Det er nemlig småting, der afgør, om en installation er korrekt eller farligt udført. En ledning, der er for langt afisoleret. En skrue, der ikke blev spændt ordentlig fast. En løs forbindelse eller et valg af ledning, der viste sig at være forkert. Der er uhyggeligt mange faldgruber, og konsekvenserne af dårligt el-arbejde er endnu mere uhyggelige.

En af de mest hyppige årsager til el-brande er de såkaldte lysbuer, som ligner små lyn. De udvikler en voldsom varme, og det er ikke noget, du ønsker at have i hjemmet. Derfor lyder den faderlige formaning, at du skal gøre dig umage, når du laver gør-det-selv-el.