IP44: Knæk koden og undgå stød

"Er det en IP44?," spørger din vidende ven, når du fortæller ham om den fine lampe, du lige har købt til badeværelset. "Ja," svarer du uden at ane det, for hvor i alverden skulle man også vide det fra? Det kan du blive klogere på her, for IP-koder er et af de sure æbler, man som voksen må bide i og sætte sig ind i, selvom det langtfra er festlig læsning.

Hvad er IP-koder

IP-koder er kort fortalt en måde at fortælle, om elektriske genstande er farlige. Lidt længere fortalt fortæller koderne om de elektriske komponenters indkapsling, og hvad du kan tillade dig at udsætte eksempelvis din lampe for, uden du skal bekymre dig om bål, brand og elektriske stød.

IP står for Ingress Protection, og det betyder på godt dansk beskyttelse mod indtrængning. Efter IP kommer et to tal eller en kombination tal og X'. Det første tal fortæller, hvor godt den farlige strøm er beskyttet for faste genstande - eksempelvis et par pilfingre fra et lille barn. Det andet tal fortæller, hvor godt de farlige dele er beskyttet mod vand.

I begge tilfælde betyder 0 ingen beskyttelse.

For det første ciffer, der som sagt gælder faste partikler, dækker skalaen over følgende:

1. Store kropsdele over 50 millimeter, som håndflader og hofter, kan ikke komme tæt på det farlige.
2. Kropsdele over 12,5 millimeter, så som fingre, er udenfor fare.
3. Værktøj over 2,5 millimeter er sikkert at bruge.
4. Værktøj, eller ting og sager, over en millimeter er trygt at bruge.
5. Støvbeskyttet. Der bliver mere end almindeligt svært at få støv ind til strømmen.
6. Støvtæt. Det er umuligt at få støv derind.

For det andet ciffer er skalaen måske en anelse sværere at forholde sig til som lægmand.

1. Her kan lodretfaldende dråber ikke lave ulykker.
2. Her kan lodrette dråber heller ikke lave ulykker, selvom udstyret skulle hælde med op til 15 grader i forhold til vertikallinjen.
3. Her må bruser eller regn ikke kunne lave ulykker, når der er en hældningsvinkel op til 60 grader.
4. Nu begynder det at ligne noget, for 4'eren kan tåle kraftige sprøjt fra alle sider, uden der er problemer i det. Det vil sige brusebad.
5. Her må du spule skidtet, uden det tager skade.
6. Her må du endda spule skidtet med kraftig stråle fra alle sider - uden problemer.
7. Her kan du tabe din dims i vand, uden den går i stykker.
8. Denne dims kan tåle at leve på bunden af din fiskedam, svømmepøl eller hvad du ellers har af vand på matriklen.

IP30 er standarden for stikkontakter de steder i hjemmet, for her er behov for at beskytte mod små pølsefingre og friske idéer, mens der forhåbentlig ikke kommer uventet vand og bøvler.

Hvornår bør jeg forholde mig til IP-koder?

Det er nok især i forbindelse med vådrum, du skal forholde dig til IP-koderne. Med mindre du kører Paris-Dakar. Eller du har børn i huset og en forkærlighed for dimser med usædvanligt åbne installationer.

Dit vådrum er delt ind i zoner, når vi taler el-installationer.

Område 0 er bunden af din brusekabine eller indersiden af dit badekar.

Område 1 er din brusekabine eller væggen over dit badekar i 2,25 meters højde.

Område 2 er en 60 centimeters grænsezone til område 1.

Område 3 er resten af badeværelset.

Vil du, af én eller anden vanvittig årsag, installere lys i bunden af dit badekar eller brusekabine, skal du have en kode IPX7. Kommer du ud i område 1 og 2, kan du klare dig med en IPX4, men ville du helt ærligt ikke sove bedre, hvis du havde en IPX5, hvor du bader?

Det kan også være, du trænger til lidt lys i havegangen eller på siden af skuret, og her skal du også tage stilling til IP-koden. Eller, det bør din elektriker måske i højere grad, for det er ikke et arbejde for amatører at lave el-installationer udendørs. I badeværelset må du kun selv sætte lamper og andet el op i område 3, mens resten af vådrummet er en opgave for fagfolk.

Husk at undersøge, hvad du må og ikke må, inden du kaster dig over alt muligt arbejde, der potentielt kan lægge dit hus i ruiner, uden du er dækket af forsikringen. Der findes en række videoer på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, som forklarer, hvad du må og ikke må udføre selv. 

Hvad betyder IP44?

IP44 er måske den kode, som du oftest støder på i krav og anbefalinger, og det skyldes, at det er denne type installationer, du må bruge udendørs og vådrummene. Med IP44 skal du nemlig gøre dig umage for at få stød, og du skal være aggressiv med vandmængderne, hvis du vil have din dims til at kortslutte.

Det betyder med andre ord, at din eksempelvis lampe fint kan tåle tilværelsen udenfor såvel som på badeværelset. I hvert fald så længe du ikke decideret skal have skidtet under vand.

"Lysbuer kan opstå, når el-installationer er dårlige eller forkert udført, og det er ikke noget, du skal ønske dig i hjemmet. Det er én af hyppigste årsager til el-brande." 

Pas på, når du gør-det-selv!

Det kan virke formynderisk og mor-agtigt at pylre, bare fordi du vil skifte en lampe eller reparere din pladespiller. Der er selvfølgelig gode odds for, at det ender godt, men der er også en risiko for at få stød eller brænde huset ned, du bør tage alvorligt.

Mens risikoen for at få stød nok er til de situationer, hvor du piller ved apparatet, så er risikoen for brand betydeligt større, da det kan ske når som helst. Dag og nat. Det er nemlig småting, der afgør, om en installation er korrekt eller farligt udført. En ledning, der er for langt afisoleret. En skrue, der ikke blev spændt ordentlig fast. En løs forbindelse eller et valg af ledning, der viste sig at være forkert. Der er uhyggeligt mange faldgruber, og konsekvenserne af dårligt el-arbejde er endnu mere uhyggelige.

En af de mest hyppige årsager til el-brande er de såkaldte lysbuer, som ligner små lyn. De udvikler en voldsom varme, og det er ikke noget, du ønsker at have i hjemmet. Derfor lyder den faderlige formaning, at du skal gøre dig umage, når du laver gør-det-selv-el.