Fra watt til lumen: Ny måleenhed

I de gode, gamle dage kunne du se, hvor stærk din elpære var ved at aflæse mængden af watt, din pære brugte. Jo flere watt, desto mere blændende pære. Det var simple, men energi-ødslende tider. I nutidens landskab af lavenergisk lys er betegnelsen 'watt' ved at gå samme vej som begreberne EDB, Moviebox og Palm Pilot. Nu er det lumen, vi skal forholde os til. Og lumen er kommet for at blive. 

Hvad er lumen?

Lumen er den måleenhed vi bruger, når vi måler, hvor meget lys en kilde afgiver. Modsat watt siger lumen altså intet om pærens energiforbrug - men udelukkende, hvor meget lys, der forlader pæren. Hvor de fleste danskere ved, at en pære på 60 watt ikke er sådan at bide skeer med, ser det måske anderledes ud, hvis du siger 800 lumen. Men det er faktisk den samme mængde lys, de to pærer udsender. Sådan cirka.

Men watt handler altså om strømmen. Lumen handler om lys. 

Sådan omregner du watt til lumen

Der er ikke nogen formel, du umiddelbart kan bruge, når du omregner watt til lumen, da det i sagens natur er ligesom at sammenligne æbler og appelsiner, når du kigger på de to typer pærer. Det er så bare strøm og lysstyrke, der er æbler og appelsiner her.

Der er dog nogle cirka-tal, der er gode at gå ud fra. 

Andre begreber, du kan få brug for i relation til lumen

Vi måler lysets farvetemperatur i Kelvin, og det har faktisk stor betydning for vores trivsel, hvor på skalaen vores lyskilde ligger. Jo højere Kelvin, desto koldere skær har lyset. En god, gammeldags glødepære lå omkring 2700 Kelvin, mens sparepærer typisk ligget lidt højere, og LED-pærer har ligget på omkring 3-4000 Kelvin.

Det er derfor, at de tidlige spare- og LED-pærer ofte har afgivet et blegt lys, men efterhånden kan du få energisparende alternativer, der næsten kan matche glødepærens varme glød og giver mere lys. Der er ingen tvivl om, at lyset påvirker os mennesker, og vi slapper bedre af i varmt lys, mens vi typisk er mere aktive i det blålige, kolde skær. Det er blandt andet derfor, vi ikke ser mange lysstofrør i hjemmene, da de er notorisk kendt for deres blege, kolde lys.

Hvis du tror, du er klædt på til pærekøb med lumen og Kelvin, er du desværre ikke helt rigtigt på den. Der er nemlig flere andre faktorer, der skal være på plads, hvis laksen skal forblive laksefarvet på tallerkenen.

Ra-værdien handler om lysets evne til at gengive farver. Dagslys har en Ra-værdi på 100, og jo tættere, du kommer herpå, jo bedre farvegengivelse. Det er noget, du bør være opmærksom på i opholdsrum, hvor din mad og hud nemt kan komme til at se trist ud, hvis ikke din pære kan gengive farverne ordentligt. Derfor eksemplet med laksen. 

Der er meget få argumenter for at vælge en pære med dårlig farvegengivelse. Det skulle da lige være, hvis du har fået den gratis. Selv hvis du får dem næsten gratis, er det lige før, det er et dumt sted at spare. Det er naturligvis smag og behag, men en LED-pære holder rigtig længe, og et par småpenge mere i anskaffelse er billigt for at få et godt, naturligt lys i pærens levetid.

Du bør også overveje, hvilken spredningsvinkel din pære skal have. Spredningsvinklen dækker over, hvor lyset forlader pæren. En klassisk elpære har en høj spredningsvinkel, og den er velegnet til rumbelysning i eksempelvis loftslamper eller lamper på skinner. Pærer med spredningsvinkler på 180 grader eller derunder er gode til retningsbestemt lys. Eksempelvis i læselamper eller som spots.

Vi har også begreber som lux og candela, som forholder sig til styrken på retningsbestemt lys. Men her begynder vi at bevæge os ud over, hvad du som almindelig elpæreforbruger har brug for at vide. 

Energieffektivitet

Energieffektiviteten måler, hvor meget lys du får for pengene. Eller måske nærmere hvor meget lys, du får for dine watt. Det vil sige, at en høj energieffektivitet betyder, at din pære enten er meget energivenlig eller lyser meget kraftigt.

I gamle dage var lysstofrørene kongerne af at levere masser af lys for skillingen, mens dagens LED-pærer nu er de ukronede sparekonger 

Gode råd om pærevalg

Du bør overveje rummets funktioner, når du køber pærer ind. I nogle tilfælde er en varm, svag lyskilde det oplagte valg, mens du andre gange har brug for kraftigt lyst.

Et køkken-alrum har brug for forskellige lyskilder. Arbejdsstationer i køkkenet bør være lyst rigtig godt op, og lyset kan godt tåle at være lidt mere køligt her. Spisebordet har mange funktioner, og det er et oplagt sted til en lysdæmper, så lektielæsning og sysler kan foregå godt oplyst, mens I kan nyde maden og en hyggelig aften i afdæmpet belysning. Det er en god idé, at pæren har en høj Ra-værdi og lav Kelvin til spisebordet, så maden tager sig appetitlig ud. Igen, med reference til laksen på tallerkenen. 

En stue har godt af en central lyskilde - eksempelvis i en loftslampe - med god lumen og varme farver, så rummet er godt oplyst. Derudover er det en god idé at supplere med mindre lyskilder med forskellige pærer, der kan hjælpe med fokuseret lys til læsning eller fungere som hyggelige elementer.

I soveværelset skal din loftslampe gerne have en høj Ra-værdi, så du bedst muligt kan vurdere dit tøjvalg - uden at blive til grin, fordi du har påklædt dig i lyset på et banegårdstoilet. Natlamper er op til smag og behag.

På badeværelset er det en god idé med flere lyskilder, så du minimerer forvirrende skygger i forbindelse med make-up og barbering. Også her er det en god idé at finde en pære, der gengiver farverne så nøjagtigt som muligt. Har du mulighed for at have en mindre lampe med sin egen kontakt til badeværelset, kan det være en god idé, så de natlige toiletbesøg ikke skal føles som at kinddanse med en lysmast. Her er lav lumen og varmt lys også at foretrække, så du ikke vågner alt for meget.