Fra watt til lumen: Ny måleenhed

Tidligere kunne man hurtigt vurdere en elpæres lysstyrke ved at kigge på dens wattforbrug – jo højere watt, desto mere lys. Denne enkle metode fungerede godt i en tid, hvor glødepærer dominerede markedet. I dag, hvor energieffektive LED-pærer har vundet frem, er watt dog ikke længere den mest præcise indikator for lysstyrke. I stedet er det nu lumen, som er den standardiserede enhed til at måle, hvor meget lys en pære afgiver. Denne overgang fra watt til lumen markerer et skridt mod mere præcis og effektiv belysning.

Hvad er lumen?

Lumen er den måleenhed vi bruger, når vi måler, hvor meget lys en kilde afgiver. Modsat watt siger lumen altså intet om pærens energiforbrug - men udelukkende, hvor meget lys, der forlader pæren. Hvor de fleste danskere ved, at en pære på 60 watt udsender meget lys, ser det måske anderledes ud, hvis du siger 800 lumen. Men det er faktisk den samme mængde lys, de to pærer udsender. Sådan cirka.

Imens watt handler altså om strømmen. Lumen handler om lys.

Sådan omregner du watt til lumen

Der findes ikke en enkel formel til at omregne watt til lumen, da de måler forskellige aspekter af en pæres egenskaber – watt måler energiforbrug, mens lumen angiver lysstyrken. Det er derfor ikke en direkte sammenligning, ligesom æbler og appelsiner ikke kan sammenlignes på én til én basis.

Der er dog nogle omtrentlige retningslinjer, som kan være nyttige, når du skal vælge den rette pære og vurdere dens lysstyrke.

Andre begreber, du kan få brug for i relation til lumen

Vi måler lysets farvetemperatur i Kelvin, og det har faktisk stor betydning for vores trivsel, hvor på skalaen vores lyskilde ligger. Jo højere Kelvin, desto koldere skær har lyset. En god, gammeldags glødepære lå omkring 2700 Kelvin, mens sparepærer typisk ligger lidt højere, og LED-pærer har ligget på omkring 3-4000 Kelvin.

Det er derfor, at de tidlige spare- og LED-pærer ofte har afgivet et blegt lys, men efterhånden kan du få energisparende alternativer, der næsten kan matche glødepærens varme glød og giver mere lys. Der er ingen tvivl om, at lyset påvirker os mennesker, og vi slapper bedre af i varmt lys, mens vi typisk er mere aktive i det blålige, kolde skær. Det er blandt andet derfor, vi ikke ser mange lysstofrør i hjemmene, da de er kendt for deres blege, kolde lys.

Hvis du tror, du er klædt på til pærekøb med lumen og Kelvin, er du desværre ikke helt rigtigt på den. Der er nemlig flere andre faktorer, der skal være på plads, hvis du vil sikre den rette belysning.

Ra-værdien handler om lysets evne til at gengive farver. Dagslys har en Ra-værdi på 100, og jo tættere, du kommer herpå, jo bedre farvegengivelse. Det er noget, du bør være opmærksom på i opholdsrum, hvor din mad og hud nemt kan komme til at se trist ud, hvis ikke din pære kan gengive farverne ordentligt.

Der er meget få argumenter for at vælge en pære med dårlig farvegengivelse. Selv hvis du får dem næsten gratis, er det lige før, det er et dårligt sted at spare. Det er naturligvis smag og behag, men en LED-pære holder rigtig længe, og et par småpenge mere i anskaffelse er billigt for at få et godt, naturligt lys i pærens levetid.

Du bør også overveje, hvilken spredningsvinkel din pære skal have. Spredningsvinklen dækker over, hvor lyset forlader pæren. En klassisk elpære har en høj spredningsvinkel, og den er velegnet til rumbelysning i eksempelvis loftslamper eller lamper på skinner. Pærer med spredningsvinkler på 180 grader eller derunder er gode til retningsbestemt lys. Eksempelvis i læselamper eller som spots.

Vi har også begreber som lux og candela, som forholder sig til styrken på retningsbestemt lys. Men her begynder vi at bevæge os ud over, hvad du som almindelig elpæreforbruger har brug for at vide.

Relaterede produkter

Køb nye pærer her

Energieffektivitet

Energieffektiviteten måler, hvor meget lys du får for pengene. Eller måske nærmere hvor meget lys, du får for dine watt. Det vil sige, at en høj energieffektivitet betyder, at din pære enten er meget energivenlig eller lyser meget kraftigt.

I tidligere tider var lysstofrørene kongerne af at levere masser af lys for skillingen, mens dagens LED-pærer nu er de ukronede sparekonger.

Gode råd om pærevalg

Du bør overveje rummets funktioner, når du køber pærer ind. I nogle tilfælde er en varm, svag lyskilde det oplagte valg, mens du andre gange har brug for kraftigt lys.

Et køkken-alrum har brug for forskellige lyskilder. Arbejdsstationer i køkkenet bør være lyst rigtig godt op, og lyset kan godt tåle at være lidt mere køligt her. Spisebordet har mange funktioner, og det er et oplagt sted til en lysdæmper, så lektielæsning og sysler kan foregå godt oplyst, mens I kan nyde maden og en hyggelig aften i afdæmpet belysning. Det er en god idé, at pæren har en høj Ra-værdi og lav Kelvin til spisebordet, så maden tager sig appetitlig ud.

En stue har godt af en central lyskilde - eksempelvis i en loftslampe - med god lumen og varme farver, så rummet er godt oplyst. Derudover er det en god idé at supplere med mindre lyskilder med forskellige pærer, der kan hjælpe med fokuseret lys til læsning eller fungere som hyggelige elementer.

I soveværelset skal din loftslampe gerne have en høj Ra-værdi, så du bedst muligt kan vurdere dit tøjvalg. Natlamper er op til smag og behag.

På badeværelset er det en god idé med flere lyskilder, så du minimerer forvirrende skygger i forbindelse med make-up og barbering. Også her er det en god idé at finde en pære, der gengiver farverne så nøjagtigt som muligt. Har du mulighed for at have en mindre lampe med sin egen kontakt til badeværelset, kan det være en god idé, så de natlige toiletbesøg ikke skal føles for oplyste. Her er lav lumen og varmt lys også at foretrække, så du ikke vågner alt for meget.