Guide: nedgravning af trampolin


Mange børn elsker at hoppe på trampolin. Dog er det en af de fornøjelser, der kræver ekstra sikkerhed. En trampolin til haven er altid udstyret med et net, så ingen risikerer at falde ud over kanten. Men du kan faktisk gøre det endnu mere sikkert, hvis du vælger at grave din trampolin ned.

En nedgravet trampolin er af åbenlyse årsager placeret nede ved jorden. Det gør det mindre farligt for børn at hoppe på den. Falder de ud, så falder de ikke særlig langt, og det giver mere tryghed for både børn og forældre.

Læs med herunder, hvis du vil i gang med at grave din trampolin ned.

Hvorfor skal jeg grave min trampolin ned?


Det er et stort arbejde at grave trampolinen ned, det skal der ikke herske tvivl om. Det er mange kubikmeter jord, der skal flyttes på, men det kan godt svare sig at lægge de timer i det. Med en nedgravet trampolin er der nemlig ikke så dybt at falde, skulle børnene flyve ved siden af.

Samtidigt slipper du også for nogle af de andre trampolin-gener, der normalt følger med - så som at skulle se på den eller bekymre dig, hver gang det blæser op.

 

Hvilke trampoliner kan jeg grave ned?


Du kan i princippet grave alle typer trampoliner ned, men der findes særlig trampolintyper, der er skabt til det. Nemlig de såkaldte inground-trampoliner - eller trampilin til nedgravning. Her kan du spare nogle kræfter i forhold til det hul, du skal grave - både i dybde og omkreds, og udformningen gør, at luften kan flytte sig hurtigt nok til gode hop.

Hvilken type jord skal jeg have på min grund?


Med børn og trampoliner er sikkerheden altid vigtig at have for øje, og noget af det vigtigste er, at trampolinen har en ordentlig frihøjde, så dugen, og dermed de hoppende børn og voksne, ikke rammer jorden. Derfor er det vigtigt, at jorden ikke skrider ned af siderne og ned i bunden af hullet, der så pludselig ikke er så dybt, som da du gravede det. For så har vi balladen med tilskadekomne børn og voksne.

Det er også vigtigt, at der ikke er for vådt og sumpet, hvor du sætter trampolinen op. Ellers får du hurtigt en havedam i stedet for en nedgravet trampolin.

Den mest optimale jordtype til en nedgravet trampolin er en god, fast lerjord. Har du meget sandet jord, eller døjer du meget med oversvømmede plæner, skal det dog ikke afholde dig fra at grave din trampolin ned. Det bliver bare mere bøvlet. En stensætning rundt i hullet kan holde på jorden, og et dræn i bunden kan holde styr på vandmængderne.

Relaterede produkter

Hvor skal jeg placere min nedgravede trampolin?


Det er igen børnenes sikkerhed, der bør være afgørende for, hvor din trampolin skal placeres. Find et fladt sted i haven, hvor der ikke er fliser, træstubbe eller kampesten, poderne kan lande på, hvis de ryger ud over kanten. Bede og buskadser kan også være hårde ved en barnekrop, og det er selvsagt en dårlig idé med en trampolin under et træ, hvis børnene på nogen måder kommer i nærheden af stammer og grene - så slipper du også for at fjerne nedfaldne blade.

Kort sagt bør du placere trampolinen et sted i græsplænen. Hold gerne afstand til naboskellet, selvom du måske er i din gode ret til at grave trampolinen ned klods op af hækken. Det er de færreste naboer, der elsker dine børn nok til at påskønne den larm og de nysgerrige blikke, en trampolin tæt på skellet medfører.

Hvordan graver jeg trampolinen ned?


Afmærk området, hvor trampolinen skal være. Enten kan du brugen dugen som målestok, eller også kan du stikke en pind i centrum og ved hjælp af en snor med længden af radius tegne hullet. Hvis det er en trampolin, der er skabt til at stå over jorden, skal hullet være lidt større end trampolinen, så luften kan passere mellem hul og dug.

Nu er vi klar til at grave, og du skal være bidt af en gal crossfitter for at kaste dig over trampolinudgravning med håndkraft. Det er virkelig et slæbearbejde, for der er rigtig meget jord, der skal graves væk. Det kan godt svare sig at leje en gravemaskine til formålet, så du slipper for de mange timer med hårdt slid.

Grav så langt ned, som trampolinens anvisning foreskriver. Du bør også sørge for, at hullet er plant og fladt. Hvis du tumler med løs jord eller vand, bør du sætte ind stensætning og dræn nu. Smid gerne en fiberdug på, så du slipper for ukrudt. Hvis det er en almindelig trampolin, du graver ned, bør du stille fødderne på nogle solide fliser, så trampolinen fortsat står plant. Montér selve trampolinen efter produktets anvisninger.

Nu står du med en stor mængde jord, du skal tage stilling til. Du kan enten køre det på genbrugsstationen over en hulens masse omgange, eller du kan finde et godt sted i haven, hvor 15-20 tons jord ville pynte. Det kan være en god idé at lægge jorden rundt om trampolinen i en halvcirkel. Så får børnene en vold, de kan lege på - eller sidde og vente på, at det bliver deres tur til at hoppe og springe. Husk at holde lidt afstand til hullet, så det ikke er hullets kant, der skal bære vægten af jordvolden. Fordelen ved en jordvold tæt på hullet er også, at du nemt kan fylde hullet op igen, når trampolinen ikke længere er aktuel.

Sikkerhedsråd til nedgravet trampolin


Sikkerhedsstyrelsen er kommet med fem gode råd til sikker færdsel på trampoliner, der holder hoppende poder væk fra skadestuer og sundhedssystemet generelt.

De fem råd lyder:

  1. Hop altid én af gangen
  2. Brug sikkerhedsnet (det er ikke så vigtigt, nu du har gravet trampolinen ned)
  3. Slå aldrig saltomortaler
  4. Børn under seks år skal være under opsyn af en voksen
  5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto